gadegaard biz

Gospelglade tennisfantaster

2008-01-01T13:27:00.000-08:00

Idøm sportsredaktionerne behandlingsdomme for deres stalker-agtige fascination af tennis! En tennisspillers kroniske placering som 100-og-glemsel på en verdensvrangliste er ikke en nyhed! Kære sportsjournalister, drop den gospelglade begejstring over gruspræstationer i ligegyldigheds-vægtklassen! Kom nu over jeres forelskelse i tennis, der kommer altid en anden sportsgren og en bedre præstation!

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg, som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Solhvervsfristad

2007-12-13T00:57:00.000-08:00

Solhvervsfristad nu! Kristendommen burde retsforfølges for plagiat, når den squizzer sin gavefikserede idoldyrkelse ind i solhvervsfesten. Giv mig en hedensk fristad beboet med sjældne gårdnisser og spændstige julebukke. Væk med amerikaniserede julemænd og germanske nåletræstraditioner! I solhvervsfristaden skal vi fejre at dagene bliver længere - ikke at gaverne bliver større.

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg, som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Petitesseafdelingen

2007-12-07T10:03:00.001-08:00

Jeg går bananas over klistermærker på frugt! Hvorfor skal jomfrueligefrugtskaller snaskes til med klæbe-mærkater? Min frugt er en sartuindpakket fødevare - ikke en reklamesøjle! Detailbranchen må bugne med overflødigt personale i petitesseafdelingen, sæt dog varer på hylderne istedet for at foregribe jer på sagesløs frugt!

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg, som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Spraysniffere

2007-12-07T10:00:00.001-08:00

Flere dansktimer til graffitimalere! De bryder lovene og nattesøvnen forat spraye en togvogn, men budskabet bliver kun fire store konsonanter. VilI ikke købe et par vokaler, så I kan formulere et helt budskab? Det er sølle at skrive så stort og sige så lidt! Spraysniffere, kom igen!

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg, som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

I gymnastikkens land er alle indbyggere hetro

2007-11-22T12:39:00.000-08:00

Forskeren Camilla D. har kigget kritisk på gymnastikken, der fortrænger, fortrf at der både findes rigtige kvinder, mænd - og homoer.

Dygtige forskere kan fortælle deres pointe på en serviet, og Camilla formidler nogle hurtige og forståelige pointer, da vi mødes til en debat om homosport under Stockholms Pride. Øjnene gnistrer af uudslukket forelskelse i al det, gymnastikken har at give. Glæden ved gymnastikken ses også, da hun senere elegant bruger et par meter grumset københavnsk asfalt som afsæt til et par spring, der får de passerende til at kigge i respekt. Alligevel var det en tilfældighed, at hun kom til at forske i gymnastikkens æstetik og krop.

”Jeg dyrkede spring-rytme-gymnastik fra jeg var 7 år til jeg var 19. Jeg var ikke en af de bedste, men trænede alligevel en tre fire gange om ugen, deltog i konkurrencer og var hjælpetræner. Efter gymnasiet tog jeg ud og rejse, og gymnastikken faldt ud af mit liv i farten. Da jeg havde afleveret min Phd, var jeg mentalt udmattet og trængte til at lave noget fysisk igen. Det blev til et ophold på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, og der så jeg noget interessant mellem eleverne, som fik mig til at blive og lave et feltstudie”.

Tarzanmænd og lyserøde kvinder
Hvad var det så, du fik øjnene op for?
Jeg genopdagede ting, jeg havde fornemmet, men ikke forstået, dengang jeg selv var gymnast. Det var nyt og velkendt på samme tid at se det indefra og udefra. Det slog mig, hvad det betyder at investere så meget tid i en sport. Der er så meget livsglæde i gymnastikken, og der skabes et fællesskab mellem mennesker, som ellers ikke ville have så meget til fælles. Da jeg har studeret dans og bevægelse kunne jeg også se, hvordan gymnastikken bærer sin historie med sig, der er f.eks. bevægelser, som stammer helt fra 20’erne og så er der kønsrollerne - og hvor meget de betyder i gymnastikken.

”Jeg blev selv udsat for kønsrollerne til sidste landsstævne. Jeg var med til afslutningsceremonien, for det er en fantastisk chance for at deltage i en opvisning for 20.000 tilskuere. Koreografen, som dog ikke var gymnast, havde lavet en skabelsesmyte, hvor der undervejs skulle optræde tarzan-mænd og lyserøde kvinder i miniskørt. Kvindernes rolle var at sidde i lyserødt skørt på en lyserød bold og kalde mændene hjem med åben trutmund. Der var virkelig i strid med den ideologi, jeg har som lesbisk. Jeg havde meget svært ved at være en brik i historien om rigtige mænd og rigtige kvinder, og der var også andre, der syntes, at det var lige lovligt karikeret. Det stiller gymnasten i det svære valg – for ved at sige fra, så går man glip af fællesskabet”.

”Det viser bare, at gymnastikken er stærkt kønsopdelt: groft set laver kvinderne rytmisk gymnastik og mænd laver spring til opvisningerne. Gymnastikken er på den måde et billede på det ultimative heteroseksuelle samfund; for i opvisningerne skal pigerne vise ynde og mændene kraft. Det danske verdenshold med gymnaster rejste i 2005-2006 rundt med en opvisning bygget op om historien ’mand møder pige’. En bøsse har også fortalt til magasinet Gymnasten om, hvordan han ønskede at blive udtaget til det prestigefyldte verdenshold, men han fik slet ikke lov til at stille op til udtagelsen, fordi han ønskede at stille op i klassen for rytmisk gymnastik, hvor der normalt kun er piger”.

De crossdresser for vildt
Kan gymnastikken arbejde med andre myter end ’mand møder kvinde’?
”Gymnasten Niels Buck var homo, men desværre også højreorienteret i 1930’erne. Han var med til at revolutionere mandegymnastikkens udtryk og rolle. Han benyttede sig f.eks. af ’crossdressing’ og optrådte i dametøj til elevernes årlige skovtur. Crossdressing er stadig utroligt udbredt blandt mandlige gymnaster, når der skal festes. Så gøres der grin med noget uden at sætte ord på. Jeg tror, det skyldes, at der opstår så stærke fællesskaber blandt gymnaster , samtidig med at man er fysisk tæt på hinanden. Det giver en stærk angst for homoseksualitet og det får drengene afløb for ved at crossdresse for vildt. Der er noget, som skal afprøves og vises, så til festerne er det helt normalt, at et par fyre dukker op udklædt som kvinder,” siger Camilla.

Findes der kønsneutralt gymnastik?
”Som yngre opfattede jeg det som neutralt, men når jeg ser på det nu: så nej. Gymnastikken kunne være androgyn, f.eks. i springgymnastikken, hvis dragterne var ens. Men man understreger hele tiden spil mellem mænd og kvinder. Når man laver en fælles serie for begge køn, er det så indgroet, at pigerne laver noget og drengene laver noget andet. Det er så ubevidst indgroet, man tænker ikke over det. Gymnaster er meget bevidste om koderne f.eks., at mænd sjældent kaster med noget, mens pigerne bruger vimpler og sjippetov, men de er ikke bevidste om, hvad det er for en nogle kønsroller koderne bidrager til - og hvad der sker for dem der ikke passer ind i”.

Sport for all ?
Har du mødt nogen lesbiske gymnaster?
”Jeg kender ingen! Måske er de usynlige eller også drysser de fra tidligere. En lesbisk gymnast må spørge sig selv, om hun vil være i den tætsiddende dragt, deltage i de sensuelle bevægelser og lægge en makeup – noget, som alt sammen er rettet mod at få mændenes opmærksomhed. Jeg har mødt attituden ’at det må du da bare abstrahere fra’. Der er ikke forståelse for, at det stritter imod det, man står for som lesbisk. Det er interessant, når gymnastikken har et motto om ”sport for all” uden at være åbne for alle uanset seksualitet. Gymnastikforbundene er på et niveau, hvor man lige er begyndt at være opmærksom på, at piger også skal opmuntres til at springe. Forbundene har en attitude om, at ’vi har det fint med homoer, men der er jo ingen, der er det. Hvis der er et problem, må homoerne selv sige til’. Så den diskussion bliver ikke startet. Gymnastikken er meget samfundsbevarende og der venter et stort arbejde forude med at give plads til andre kønsroller og en anden seksualitet. Det burde ikke komme fra mindretallet, men fra instruktørerne, som jo deltager i opdragelsen af børn og unge.

Artiklen er skrevet til papirversionen af Panbladet i 2007, men blev dog ikke bragt p.ga. bladets økonomiske problemer. Artiklen er offentliggjort på panbladet.dk

Pansret barnevogn

2007-11-22T12:33:00.000-08:00

Engang var en barnevogn en vugge med fire hjul. Så begyndte kampvogns-fabrikanterne at levere terrængående barnevogne med karrosserier som en Fiat Punto! Hvis der skal være babykampvogne i gaderne, kan de så ikke fratages retten til militaristisk fremrykning? Fred i vor tid? Så giv mig en ikke-angrebspagt med barnevognsinfanteriet!!

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg, som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Den 8. dødssynd

2007-10-28T07:09:00.000-07:00

Skabelsen af brugerfjendsk emballage er den 8. dødssynd! EU'smenneskesønner formår ikke at enes om forpakninger, der kan åbnes af alle,så der må tys til højere magter! I min trosbekendelse er Helvede reserveret til emballagefabrikanter! Så bekend jeres himmelråbende arrogante emballagesynder – for konsumenternes vælde kommer!.

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg, som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

En gammel sang til "Barbara"

2007-10-22T12:42:00.000-07:00

På Mykines sidder præsten i nat
sidder og venter forgæves
stormen leger lykken er pantsat
alle elementerne strides.

I nat på det yderste grønne intet
indestængt af et regntungt gitter
spiller skæbnen blidt imod sindet
trækker lod og giver nitter.

driver dug, falder regn
falder regn, falder mere end det
nu glider troen, og hjertet falder med

En bøn når ikke den egen herre
øjnene er for blinde til at se
duften af længsel vinder desværre
kræmmersjælen ved hvad den vil:

Ud for at tabe med alle odds
lidt selv og resten af hende
søge det tabte i barnargtigt trods
fordi trofæet er en kvinde

driver dug, falder regn
falder regn, falder mere end det
nu glider troen, og hjertet falder med

Skrevet i 1998 inspireret af filmatiseringen af Jørgen-Frantz Jacobsens fortryllende roman "Barbara" (1939).

Volddigt

2007-10-18T08:01:00.001-07:00

Udbydes mened som fag i ungdomsskolen, eller hvor lærer visse piger at opdigte voldtægtsanmeldelser? Anything you can fake – they can fake better! Der må være en slibrig tv-kanal, der kan give de narrative talenter et realityshow på en tropø, langt væk fra retssystemet, der ikke er gearet til fantaster.

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg, som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Ord er min nummerplade og hanhunde-strint

2007-10-11T13:16:00.000-07:00

Ord er min ambolt som tar fra mod realiteters slag
Ord er mit duftspor af forår drysset på en vinterdag
Ord er min nummerplade og hanhunde-strint
Ord er mit landkort der leder ud til verdens kant

80'er retro ballade til en urfugl vers.1.1

2007-10-09T13:14:00.000-07:00

Der findes en plads til bejlerne
de flirtende og dårerne
Der findes en plads til strejferne,
de fortabte og bedårende

Alle du holdt af og holdt hen
Da jeres veje bare krydsede
De som kejtet strejfede din kind
Uden at I nogensinde kyssede

De findes i hjertets mørke kælder
Et sted hvor du aldrig selv ser
men kig i disse støvede celler
og se at du elsker dem mer og mer

For de der kunne have været
Så meget mere end de blev
Hvis blot du havde vovet
Og ladet meget mere ske
Sammen med:
Bejlerne, de flirtende og dårerne
strejferne, de fortabte og bedårende

- altså hvis ellers Dodo lige stod og manglede en nyskreven 80-ballade, så ville jeg da lige taste noget i denne stil

Hobbit-arkitektur

2007-10-09T13:12:00.000-07:00

Designer man gangarealer til hobbitter?! Det er et hverdags tyreløb, når pendlerhorden og slowmotion turister kommer i kambolage på miniature-stationernes dukkehustrapper! Jeg vil gerne bestille stortænkt fascistoidt arkitektur med plads til folk med ben! Læsebreve er altmodisch, så vil I med ud og nedbrænde en bydel for at få ret?!

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg, som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Stenmarckificeret

2007-10-07T07:05:00.000-07:00

Martin Stenmarck kan give mig verbalt gåsehud der ikke bliver nedslidt trods repeat.

Sjuvmilakliv er en af de bedste tekster jeg kender om gør-det-selv-projektet i at rejse sig op, når man opdager at man kravler igennem verden.

Efterårets ørehænger bliver:
100 år från nu (Jag blundar)

Stærkt nok til at stå ved det

2007-10-07T02:15:00.000-07:00

Lars WF er åben homo i multikulturelle Microsoft. Han har fundet sin indre tryghed i at være bøsse, så billeder af hotpants og bryllup må gerne dukke op på jobbet.

”Der er ikke en Ekstrabladshistorie gemt i mig. Sammenlignet med andres oplevelser på job-bet, er jeg jo bare glad som en landsbytosse”, griner Lars WF. Hans tjekkede streettøj afslører intet om jobtype, men Lars oversætter den lange titel: ”Lead Software Deve-lopment Engineer in Test” til, at han udvikler testværktøj til test og kvalitetssikring af soft-ware.

Bryllupsbilleder og Berlingske
Det kommer tempo på fortællingen og flere drengede smil, når 37-årige Lars skal fortælle om oplevelser som åben homo på jobbet: ”Der blev sendt en mail rundt med indsamling til en bryllupsgave, og jeg så tilfældigvis mailen. Der stod kønsneutralt ’indsamling til Lars’ bryllup’. Jeg kunne være blevet gift uden at nogen havde opdaget, at det var Daniel jeg blev gift med! Bagefter valgte jeg derfor at lægge vores bryllupsbilleder på intranettet. ’Ved folk godt at det var en mand du blev gift med?’ spurgte en kollega forundret, og jeg svarede: ’det ved de nu!’. Jeg var så glad for at skulle giftes og det fik den ’fandme-så-følelse’ op i mig, som gjorde, at billederne kom på intranettet!”

”Dagen efter Priden i 2004, bragte Berlingske et close-up af Daniel og mig på en paradevogn – i hotpants, glimmer og sololie! Da jeg så billedet, tænkte jeg, at ingen kan være i tvivl om sammenhængen, men det er sgu lige meget, for det giver mig en stærk følelse at stå ved hvem jeg er! Kollegerne kom småsmilende hen og sagde ’flot billede’ og nogen skulle også lige fortælle om deres bøssefætter. Det viser at det er vigtigt vi homoer selv sender klare signaler. Folk er meget opmærksomme og iagttager, hvordan jeg selv nævner min homoseksualitet i en samtale. Hvis jeg kommer til at mumle i øjeblikket, så sender jeg en usikkerhed videre og så bliver det tolket som at det er tabu. Der kan let opstå en misforstået hensynstagen, hvor an-dre ikke tør nævne det”.

Fortæl din springe-ud på jobbet historie?
I mit første job i Danmark var jeg kun åben overfor chefen og en håndfuld nære kolle-ger. Jeg var single og havde ikke det store behov for at fortælle om mit privatliv. Da jeg i 2002 søgte til Damgaard i Vedbæk, overvejede jeg at nævne min kæreste i cv’et, for vi havde været sammen i lang tid og jeg ville ikke holde det hemmeligt. Formuleringsmæssigt var det bøvlet, hvad skulle jeg skrive:´i fast forhold men med fyr’? Så jeg undlod det. I prøveperioden holdt jeg det også hemmeligt, for jeg kendte ikke ’frameworket’: jeg kendte ikke virksomhedens regler og jeg mødte ingen homoer blandt kollegerne. Der var først til en fest med nok at drik-ke, at jeg fortalte om mine weekendplaner – med Daniel. Men jeg føler ikke jeg har misset noget ved at springe set ud i mit jobliv. Jeg havde brug for ”sikkerhedsniveau” for at stå ved det.

Bringer bøsseliv ind i arbejdet
Ændrede det noget at Microsoft overtog Damgaard?
”Microsoft er en moderne virksomhed som har ”forskellighed/Diversity” som en af virksomhe-dens værdier. Der er stor opbakning til alle minoriteters netværk. Det er ikke som den lille virksomheds personalhåndbog, hvor det står i et lille hjørne, at ’vi skal være her alle sammen’. Vi har GLEAM (Gay, Lesbian and Transgender Employees at Microsoft), og når jeg er på forret-ningsrejse, mødes jeg ofte med nogle fra netværket. Så kommer der lidt bøsseliv ind i mit ar-bejde. Det giver et overlap mellem privatliv og arbejdsliv. Selvom man er åben bliver der let en hård skillelinje mellem venner og arbejde. Men på trods af GLEAM er der kun enkelte åbne homoer blandt 800-900 ansatte her i Vedbæk.

Opstår der ikke svære situationer med så mange kulturer i Microsoft?
”Nej. Det eneste tidspunkt hvor jeg bevidst træffer et valg om at fortælle at jeg er bøsse er, når jeg træffer nogen fra den øverste ledelse. Dvs. ledere der er fire-fem led over mig og hvor vi kun mødes kort f.eks. til en reception. Så har vi måske fem minutters samtale og hvad er så vigtigst at fortælle om mig? At sige at man er bøsse, er at spille ’et åben kort’, jeg møder per-sonen et andet sted end hvis jeg afslørede, at jeg var haveelsker. Så i de situationer overvejer jeg, om vi har tiden til det, og om denne leder skal så tæt på min personlige sfære. Det er lidt irrationelt”.

Homo på CV’et
Har du et par råd til nogen der ikke er sprunget ud på jobbet?
”Det starter med CV’et. I dag ville jeg helt klart skrive ’gift med Daniel, ingen børn’. Det er relevant, når der er længerevarende forhold og der evt. er børn, så er det en vigtig oplysning til arbejdsgiveren. Det viser at der er familieliv, som der skal tages hensyn til. Mit andet råd er at finde støtte. I de perioder hvor jeg ikke var åben omkring det, fandt jeg en kollega at betro mig til. Det er vigtigt ikke at være helt alene og der er altid kolleger som man ’connecter’ med og kan være bøsse overfor. Det gør en mindre sårbar overfor, hvordan de andre reagerer. Det tager så meget energi, når man stirrer blindt i krystalkuglen i forsøget på at forudse andres reaktion.”

Meld det hurtigt ud
Søren B er kollega til Lars igennem længere tid:

Vidste du fra starten, at han var bøsse?
Nej, det var nok i forbindelse med en rejse, at han så nævnte kæresten. Det er aldrig noget vi har talt om, det kommer bare ind naturligt, som da vi så bryllupsbilleder. Det jeg kan lide ved lars’ måde at takle det på er, at han meldte hurtigt ud. Desuden har han balancen i at berette uden at flashe sin seksualitet, det gør hetroer jo heller ikke”

Har du så siden fortrudt noget du har sagt, nu du ved han er bøsse?
”Nej. Jeg betragter mig selv som fordomsfri, og når man laver sjov med kolleger, så skal man kunne fornemme, hvordan det bliver modtaget. Måske har jeg en lille fordom påvirket af min kone: hun mener at bøsser er mere velklædte - og jo vi softwareudviklere jokker rundt i shorts og sandaler, mens Lars altid er stilig. Der har jeg nok en fordom”.

Hvad kan man gøre som kollega til en homo?
”En kollega har svært ved at bidrage med noget! Det kommer så meget fra personen selv. Det lyder banalt, men bliver budskabet afsendt naturligt, så bliver det ofte også modtaget helt na-turligt”.

Artiklen blev skrevet til Panbladet efteråret 2007, men blev ikke bragt da Panbladet p.t. ikke udgives

Egoistpakninger

2007-10-04T12:37:00.000-07:00

Tag 20 koteletter, betalt for 19 og spar 5,95 kr. før transport. Hvorfor findes der stadig kun tilbud til familier i børnehjems-størrelse, når 1,5 mil af dagligvare-kunderne kun skal mætte sig selv? Jeg nægter at i eje en kummefryser til at dumpe påtvungen tilbudsmad. Hit med tilbud på egoistpakninger!

Vejrserien

2007-10-04T11:48:00.001-07:00

Vejrudsigten er en sejlivet føljeton og aktiv dødshjælp er tiltrængt! Hvem er målgruppen for løse metrologiske håndbevægelser og rituelle forudsigelser, når størstedelen af befolkningen arbejder uafhængigt af vejret? Klip navlestregen til landbrugslandets bondske interesse i vejrforhold – eller skift tema og send udsigter for fiskeaktionerne!

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg, som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Livet er fedt

2007-09-18T14:44:00.001-07:00

Befolkningstilvæksten sker i bredden. Alligevel kræves både lup og lommeregner i supermarkedet. Formlen for relativitetsteorien er lettere end udregningen af en vares reelle fedtprocent! Er fødeindtaget ikke for vigtigt til at bygges på halvsande, gnidrede varedeklarationer? Giv madvarerne smileys, så vi undgår procentregningen ved køledisken!

Ligepligt

2007-09-18T14:43:00.000-07:00

Nyfeministerne skriger på ligestilling – men tilbyder aldrig ligepligt! Værnepligt for kvinder burde være en feministisk mærkesag! Jeg giver min knæskrabende respekt til den højtråbende ligestillingsjunta den dag de går i Dronningens klær. Vis dog i kampen for ligestilling, at kvinderne også har æggestokke nok til at påtage sig nye pligter!

Kræveliste

2007-09-13T08:31:00.001-07:00

Hvem erklærer ”den glade giver” for død? Kvalt af gavekoordinatorer, der tildeler giveretten til en genstand hvis farve og pris er dikteret i ønskelisten. Jeg får velfærdsallergi af uhyrlighederne i rengørings-venligt design, som man pålægges at købe. ”Hvad du ønsker, skal du få” – af andre end mig!

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg, som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

To vers til Ariadne

2007-09-09T10:37:00.000-07:00

Du åbner døre som jeg lukker
så jeg følger dine parfumespor
Jeg tænder lys som du slukker
men jeg hører dig blandt andres ord

Alle spor fører videre
Alle tanker tager mig med
Jeg har mistet dig af syne
men måske er vi samme sted

"Sen rusade hon iväg, hon hade bråttom förståss. För bråttom för att hinna se, Att jag följdes hennes gång med en förundrad blick. Det fanns så mycket kvar att säga, men hon bara gick"

Med en berlinmur mellem vores sko

2007-09-07T12:15:00.000-07:00

Jeg kuuu måske nå dig
Hvis jeg strækker mig på tær
Og dine fugtige læber lover
At dette papirstynde håb ka’ bæ’r

Der er masser af tegn i luften
Og tusind grunde til at de er små
Du har kysset alt for mange læber
Men har du kys som jeg kan få

Jeg kuuu måske nå dig
Hvis jeg turde række ud
Og du turde gøre det samme
Og vi gjorde det i samme nu

Vi har spillet denne scene
Lidt for mange gange før
drikker høfligt en genkendelig vin
Går hver for sig ud af denne dør

Snart krammer vi godnat
Med en berlinmur mellem vores sko
Og så bliver vi alligevel stående
Indtil der blir så pinligt stille at vi må gå

Jeg kuuu måske nå dig
Hvis jeg strækker mig på tær
Og dine fugtige læber lover
At dette papirstynde håb ka’ bæ’r

en hurtig tekst til en fiktiv novelle hvor der var brug for en Rasmus Nøhr-ligende sang

70-års reglen

2007-09-05T07:03:00.001-07:00

Integrationen af Generation Grå Guld fejler! De bliver utilpassede fjernsynsmisbrugere isoleret fra arbejdsmarkedet!! Staten må fjerne den aldersrascistiske regel, der forhindre +70 generationen i at få job i det offentlige. Vi diskriminerer en integrationsvillig gruppe, der selvfølgelig hellere vil arbejde end brokke sig over deres skattelettelse.

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg, som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Mersalg?

2007-09-03T13:26:00.001-07:00

Militaristiske ekspedienter gør købet af en kop kaffe til et krydsforhør itørst! Er det Jægerkorpset som lærer dem udmattelsesangrebet medmegamenuer og bjørnefælder af ekstra køb?? Hvis jeg medbringer et hvidtflag og Genévekonventionen kan jeg så købe en neutrale kaffe uden enkrigserklæring fra mer-salgsfronten?

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg, som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Cykelhår

2007-08-24T12:12:00.000-07:00

Bilister husker selen - cyklisterne hader cykelhjelmen! De pedaltrampende, udsatte bløddyr ser hjelmen som en trussel. Forfængelige cykellister foren jer i kampen for højt hår og høj fart! Demonstrér for jeres suicidale ret! Hvad bliver slagordet: ”Hellere lækker hjerneskade end utjekket hjelm”? Skal fanen være rød som cykeluheldsblod?

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg, som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Tryk-tyrani

2007-08-16T01:44:00.000-07:00

”Tryk 1: hvis du vil bagerst i køen, Tryk 2: hvis du aldrig vil ringes op, Tryk 3: hvis du vil høre mulighederne igen. Dit svar er ikke modtaget”. Tast-selv er en raffineret form for frihedsberøvelse! Det bør være strafbart at spærre kunder inde i telefoniske hamstertromler. Genansæt telefonistinderne!

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg, som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Mer EPO til ryttere!

2007-08-09T05:58:00.001-07:00

Giv de statslige IT-systemryttere et skud EPO! Vi har brug for umenneskelige toppræstationer på administrationsbjergvæggen! Man kan sende folk til månen mens der nøles med at konstruere ét samlet system til hospitalernes patientjournaler og til Politiet?! Flere præstationsfremmende midler til alle offentlige IT-systemryttere og kodevandbærere!

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg, som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Når sporten rocker

2007-08-08T12:22:00.000-07:00

Årets Eurogames samlede 3000 sportsudøvere og supportere i belgiske Antwerpen. Her er lydbilledet fra fire hektiske dage med kampsved og romancer:

”Je t’adore”
Belgiske Kate Ryan afslutter åbningsfesten med sit grandprixhit ’je t’adore’ og da hun også har skrevet en homohymne til hendes fars ”boyfriend” - og os, får hun et par tusind deltagerfødder til at danse og sprede gode vibs på Antwerpens pæne renæssancetorv. Man bliver eurohomo af at modtage belgiske kindkys og hollandske kram fra sportfolk, der dårligt kan ens navn. Jeg forstår nu hvad danske Ole mente, da han sagde at det rart som homo at føle sig som minoritet en gang imellem.

”I’m too sexy”
Bowling rimer ikke på sex? men fordommen forstøver, da jeg ankommer til en hal hvor Right Said Freds stemme kan mærkes i gulvet, diskokuglerne glimter og 80’ernes neonstil stadig præger væggene. Nok er gennemsnitsalderen høj, men der er også unge som den slovenske bøsse, der dyrker bowling, fordi det er en sportsgren uden meget udstyr, der stadig giver muligheden for at deltage i Eurogames.

“Y.M.C.A.”
I svømmehallens klortåger smådanser 300 svømmere iført badetøj til Village People, da jeg træder ind på tribunerne. Præmieoverrækkelsen er tydeligvis en kollektiv begivenhed. I næste heat er der både plads til Pan idræts hurtigsvømmende mænd og et hold blandede deltagere der pjasker sig i mål med en stil lige over hundesvømning. Der handler ikke bare om at vinde men om at have det sjovt med de andre, mens man gør det.

”You Sexy Thing”
Brydning er en underholdende rå sport. Når opvarmningsmusikken skrues ned, kan man høre enhver smerte, når mellemvægtsbøsserne kaster hinanden i måtten, ihærdige som legesyge hundehvalpe. Modsat mange af de andre turneringer kan man her melde sig til en masterclass og prøve thai-boksning. Norske Tom ømmer sig selv efter et slag, da han prøver at få mig til at lege med, men de lesbiske thaiboksere kan også nydes på ufarlig afstand.

”We are family, I got all my sisters with me”
Ud over sporten, utallige kulturelle arrangementer er der også tid til rendyrket fest. 500 lesbiske sporty spices fester og stemningen er imponerende god på tværs af nationaliteter og resultatet af dagens konkurrencer. Selv græske Aila glemmer sit tungsind ved synet af en irsk charmør.

”Wonderful, wonderful Copenhagen”
Mange synger den gamle lovprisning, når de besøger Outgames informationshule. Uffe Elbæk og hans team arbejder næsten i døgndrift for at suge viden til sig og dele flyers ud om det danske Outgames arrangement om to år. Forventningerne er allerede stressfremkaldende høje til at København overgår sine tidligere vellykkede sportsstævner i 2009! Inden da er der mulighed for at udfordre og flirte med europæere, når Barcelona er værtsby for Eurogames næste år. Savner du en sportsgren at synge med på, så se panidraet.dk eller danishdlite.dk.

Artiklen blev bragt på panbladet.dk efteråret 2007

Greetings from Alice

2007-08-08T10:44:00.000-07:00

Følg med efter en fremmedes kanin
Når den hopper af sted på græsset
Vi låner eventyret fra en anden
Som aldrig går væk fra parkstien

Jeg taber mit dogtag eller tager det af
Jeg sværger at jeg ikke lover dig noget
Så tager vi det helt forkerte eventyr
og ignorerer skiltet med ingen vej tilbage

Jeg vil gerne lokke dig ud af voksenland
hen hvor reglerne er at der ingen regler er
men du skal være: ædru og ordløs
tankeløs, nøgen og forelsket i en anden

Houdini

2007-08-08T10:31:00.000-07:00

Hun så dig som en verbal gave midt i råbekoret
Men du gik bare baglæns ud af hendes øjne
Hun tilbød en buddhistisk tur ude i ydresporet
men du kørte stærkere end fartgrænsen for løgne

Så skar hun ind mellem ord og udsigelighed
men du forbandt dig og forlod dit eget begær
De stærke skuldre var fristende at ligge ved
men hellere savnet end elsket hvor du er

Du løser ordene op, min kære Houdini
Du går gennem låse og gennem pigesind
Du bryder ud af alt, men blir der tomt inde i
Når du aldrig lukker nogen helt ind?

Var jeg Houdini ville jeg have svaret: Jeg forelsker mig i de fleste kvinder for en stund men aldrig nok til at blive, jeg er svæveflyveren som holder højden på flygtig fascination og nye bekendtskaber. Så længe det går. Har faktisk glemt hvad der kunne få mig til at holde højden over længere tid. En samlers dilemma. En samlers frihed.

forfalderier II

2007-08-01T11:02:00.000-07:00

Hattemageren ude på Håbets Allé
har sendt sin regning til Hr. Hjertegalop
For firnurlig drejning af bredlykket hat og fjer
og ventetid drukket af kop.
For Hr. Hjertegalop tog sig alen af tid
da Hattemageren tog mål til lykke og liv

Kald mig bare Clyde

2007-08-01T08:43:00.000-07:00

Man leder forgæves på boghylden efter en bog med karrieretips til homoer. Selv ville jeg gerne have smuglæst et par tips før jobstart. For jeg så var sikker i min det-rager-ikke-jer-indstilling – og frygtelig naiv, som kun en karriereknøs kan være det.

Fortæl en hemmelighed
”Fortæl de andre en hemmelighed om jer selv”, sagde den kække coach på det første kursus for mig og mine 14 nyansatte kolleger. Hans blotlæggelsesstrategi virkede bare direkte modsat på mig. Jeg havde den opfattelse at mit privatliv ikke indgik i ansættelseskontrakten og at jeg derfor kunne opføre mig som en gæst i firmaet: det ragede ikke et sæt flygtige kolleger at jeg var lesbisk, for jeg antog at min seksualitet blot var en seksuel præference i stil med at andre er til lak og læder. Det var en detalje jeg ikke havde i sinde at skrifte over frokostbordet eller i plenum.

Point of no return
En toårig kontrakt tager sin tid. Jeg delte ikke min stormende forelskelse med kollegerne, og jeg greb ikke ind, da de mandlige, udvalgte ledertalenter, gik i selvsving med saftige bøssejokes. Der opstod flere situationer, hvor jeg ikke løj men heller ikke leverede sandheden.

En dag var et bordfuld kolleger samlet på en varm restaurant, Klokken kvart over tømte rødvinsglas, blev der bordet rundt berettet om, hvordan man traf sin ægtefælle. Jeg vidste at vores nye kollega var lesbisk, alligevel hørte jeg hende detaljeret berette, hvordan hun havde mødt sin mand. Hendes løgn slog hårdt, for jeg var på samme vildspor, hvor for mange kvarte forklaringer en dag rotter sig sammen til en fed livsløgn. Kort tid efter sprang jeg ud overfor en sparringspartner, som jeg var sikker på ville sprede informationen på alle sladderkanaler.

Destination: Homofobistan
Out and proud blev en kort tilstand. Da jeg skulle udstationeres faldt mit valg fuldblods naivt på et job i et litauisk datterselskab. Min katolske kærestes forstående familie havde fået mig til at tro, at jeg ville blive accepteret af de katolske litauere, når bare de lærte mig at kende. Efter ankomsten afslørede en tilfældig turistavis, at jeg frivilligt var landet i Europas mest homofobiske land, hvor lommetyve er mere velansete som naboer end homoer. Det var minus 20 grader udenfor og arbejdsklimaet var ikke meget varmere. Som kvinde i et mandsdomineret IT-miljø og lederaspirant i ét samfund, hvor ledelse historisk set giver forhøjet dødsrisiko, var jeg allerede lysår bagud på points! Jeg var så meget en alien, at afsløringen af at jeg var lesbisk, ville have fjernet mig helt fra litauernes mentale solsystem. Jeg delte mine op-og-nedture i langdistanceforholdet med de andre udlændinge, men det gik mig på, når jeg på en off-dag ikke kunne forklare min chef at min træthed skyldtes kæresteskænderier per satelitforbindelse. Det blev seks lange måneder i Homofobistan, hvor jeg aldrig helt var mig selv. Chefens afsluttende jobtilbud var let at afslå, for jeg havde lærte, at jeg ikke kan rykke min brik på karrierespillepladsen, hvis det betyder at jeg er slået tilbage i skabet.

Kald mig bare Clyde
Mine efterfølgende jobs har bragt mig rundt i flere organisatoriske hjørner som åben lesbisk. I de negative situationer anses jeg som den ”eksotiske hvide øgle”, et seksuelt væsen man kan studere og kommentere uden filter. En kvindelig chef annoncerede f.eks. i en større forsamling, at hvis hun var til piger, ville hun falde for mig. En underdirektør interesserede sig stærkt for hvordan det mon var at overnatte på hotelværelse med mig og spurgte nysgerrigt mine kollegiale rejsefæller. Disse oplevelser fratog mig illusionen om, at jeg er et professionelt væsen, som kun bliver vurderet på mine resultater.

I de positive situationer er jeg ”den hvide øgle”, som nuancerer forestillingen om homoer ved at vise at fjerboa og læder sagtens kan være erstattet af jakkesæt og høje hæle. Som hverdagsgrå lesbisk, har jeg i hvert fald været med til at rykke et par kollegers angst for at få et bøsset drengebarn, nu hvor de har set, at man kan være ualmindelig almindelig også som homo. Undertiden tillægges jeg endda særlige evner qua min seksualitet, dvs. at jeg som lesbisk projektleder er mere kontant og en-af-drengene. Et harmløst eksempel er min kollega, der tidligere omtalte os to under teamnavnet ”Bonnie og Clyde”. Nu hvor han ved at jeg er lesbisk, omtales jeg nu konsekvent som ”Clyde”. Han har altså overladt ”alfa-han” titlen til mig, alene ud fra oplysningen om at jeg er lesbisk. Kald mig bare Clyde - selvom det forbliver et mysterium hvordan min trang til at kysse kvinder skulle gøre mig mere cool i arbejdsdagens vilde vest.

Ta og kys dem alle fra mig

2007-08-01T07:11:00.000-07:00

Sommeren tar dansefatning med forårets håb
De lyse nætter må ta’s i brug til alt vi ska’ nå’
Hør de samme svar selvom nye øjne spø’r
Se nye dramaer udspilles bag den sam’e dør
De lidt forskræmte pi'r
De lidt reserverede pi'r
De smukke spir
Tag og kys dem alle fra mig!
Alt for pæne jydepi'r
Selvbevidste vilde pi'r
der selvsikkert sir:
Tag og kys dem alle fra mig!
Hvis hønsene digter drama ud fra enkelte fjer
må der skylles efter med stærkere PH-værdier
Tribaders dansetrang
Den lesbiske sirenesang
Lyt engang!
Tag og kys dem alle fra mig!

Furien uden fristed

2007-07-24T05:16:00.000-07:00

”Jeg var da ikke særlig skarp”, afslutter Leonora Christina Skov henkastet samtalen. For som en af tidens skarpeste anmeldere, er det rutine at sætte og afværge verbale touchés. Men hun undres over spillereglerne i det lesbiske miljø, hvor der stadig gås hårdt efter de feminine typer.

Der kunne have stået LSD i stedet for LCS i mine noter. Leonora Christina Skov er et orddrug, der fremkalder kraftige reaktioner, alene når navnet nævnes. Hun er en forretningsrejsende i forførelse og forargelse. Ansigtet årgang 76 er kendt bl.a. fra DR’s smagsdommere, de ugentlige anmeldelser i Weekendavisen og to romaner. Så interviewformen er hjemmebane for en professionel bekender, men lesbiske Leonora betragter ikke homoer som hjemmepublikum. Tværtimod.

Læbestift som en dødssynd
Leonora varmer op: ”Det giver ikke payoff at være feminin i miljøet. Da jeg var yngre og usikker følte jeg mig ekskluderet af det lesbiske miljø. Folk tog mig for at være heteroen, der var gået forkert. Jeg brød mig ikke om at komme i det miljø, hvor jeg ellers burde have følt mig hjemme. Fordømmelsen er ironisk nok stor i miljøet blandt folk, der selv er blevet fordømt. Da jeg som 25-årig udgav en antologi var det grænseoverskridende, at se mit udseende diskuteret i Panbladet: hvorvidt jeg var for dullet, og om jeg som feminist kunne tillade mig at gå med make-up. Så blive man ’silent’ som debattør og reduceret til at være sit udseende.”

”For mig er det en bevidst strategi at ’passe’ som heteroseksuel. Mit pæne udseende giver mig adgang til steder, hvor jeg så kan levere et hardcore budskab til folk, jeg ellers ikke ville nå. Modtagelsen i miljøet er dog blevet bedre med tiden, der er flere som ved, at jeg tilhører det, og jeg foretrækker bestemt at gå på en homobar med min kæreste”.

Den ustilede pride
Det er pridetid, hvad har du at sige om den?
”Mange år har jeg overvejet hvorfor jeg er i København, når man kan være i Stockholm. Jeg synes den svenske er federe, det er en hel uges pride med stor folkelig opbakning og heteroseksuelle ’kändisser’, der giver koncert og støtter op. Den danske virker så ustilet og opnår slet ikke samme opbakning”.

Ustilet?
”Ja, Pan-bøsset og dårlig smag! Priden handler mest om outreret opførsel og sex på vognen. Jeg er ekspressionistisk anlagt, så hvis det handlede om synlighed overfor danskerne og politisk modstand mod hatecrimes og uligestilling, var jeg deltager. Anytime. Priden er så provinsagtig, at man forventer, at mikrofonerne ikke virker på Rådhuspladsen. Jeg synes Priden i sin nuværende form er pisse rædselsfuld, men som udgangspunkt støtter jeg da et hvert forsøg på at synliggøre homoer og så kunne jeg også selv lægge en indsats i Priden, hvis jeg var så utilfreds”.

Hvad med lesbiskes synlighed i Priden?
”Lesbiske er nærmest usynlige og slet ikke flamboyante nok. Det er som om lesbiske skal have militærbukser, kort hår og gå på Chaka - der emmer af fadbamse og karaoke, det er for ustilet! I USA begrænser kvinderne sig ikke til dragkings, de ’drag’er’ også som dragqueens. Jeg forstår ikke hvorfor kvinder vil ’drag’e’ som bøvede briantyper, det er røvsygt! Jeg savner virkelig nogle feministiske queens, der dresser i store kjoler og tårnhøje hæle!”

Du har gjort det igen: været den kritiske anmelder og sablet Priden og Chaka. Er du ikke bange for at ende som en gammel, vred kritiker?
”Næ, men jeg ved ikke, om jeg gider sable noget om 30 år. Jeg kan lide at være markant, men min kritikerstemme fylder mig kun, når jeg skriver ugens anmeldelse. Den breder sig ikke ud over resten af mit liv. Så jeg satser på at jeg sidder og skriver bøger et varmt sted til den tid.”

Vreden som afsender
Hvad lægger du i ordet ”pride”?
”Jeg gav et avisinterview, da antologien ”de røde sko” udkom. Da tog jeg i et splitsekund beslutningen om at fortælle om min kvindelige kæreste, og jeg konkluderede først bagefter at det var en stor beslutning. Siden er det blevet mit projekt at gentage budskabet, for der mangler kendte forbilleder. Jeg er blevet beskyldt for at bruge det karrierefremmende, at brande mig som lesbisk. Det skægge er, at det nærmere er en hæmsko: det antages, at der er emner jeg som lesbisk ikke kan skrive om, f.eks. heteroseksuel kærlighed. Jeg må affinde mig med at kritikerne altid bruger seksualiteten som det sidste argument mod mig, f.eks. ’du siger bare hvad du siger, fordi du er lesbisk og hader mænd’.”

Hvorfra har du modet til at stå ved din seksualitet?
”Det var mere vrede end mod. I starten var jeg drevet af vreden over den manglende accept, der endte i et brud med mine forældre som 20-årig, hvorefter jeg som enebarn stod uden min familie i 7 år. De ville have reageret fint, hvis det var naboens datter, eller hvis jeg var kommet hjem men undladt at tale om min kæreste. Men denne uudtalthed kan jeg ikke holde ud! Så det blev mit projekt at fortælle min historie til alle potentielle forældre til homoseksuelle derude. De skal have det ’in their face’; vil I reagere på samme måde, hvis jeres barn viser sig at være homo? Der er stadig behov for budskabet, for jeg får masser af breve fra unge teenagepiger, der er bange for at springe ud.”

Dine budskaber deler vandene. Ville omkostningerne ikke være mindre ved at være mainstream?
”Der er store omkostninger ved at dele vandene. Jeg kan samme dag modtage både champagne og trusselbreve. Jeg takler det ved at rumme to personer: den udfarende hårdtslående person og den indadvendte, der skriver derhjemme. For mig har det været en måde at takle pressen på, at have en persona til min offentlige fremtræden, så kritikken ikke når ind. Jeg har det også ambivalent med at være populær. I min skoletid var jeg hende i udkanten af gruppen, så at udgive en bog i tre oplag, passer ikke ind i mit selvbillede, selvom det er fedt, at den sælger. Men jeg ville være mest bekymret, hvis folk var ligeglade, eller alle synes jeg var fantastisk – så har jeg ikke været skarp nok.”

Mod på mere LCS? Tjek hendes ordrige blog på: www.leonorachristinaskov.blogspot.com, eller hendes seneste roman Champagnepigen.

Artiklen blev bragt i Panbladet august 2007

Det Uetiske råd

2007-07-24T05:14:00.000-07:00

Sex med en baby er forbudt – sex med en babysæl er dyrevelfærd? Det dyreetiske Råd anbefaler, at dyrelokkere kopulerer hele dyreriget, så længe voldtagne dyr ikke klager. Hvis seksuelt misbrug er sundt for alle arter, hvorfor er rådsmedlemmerne ikke prostituerede? Beskyt dyrene ikke dyrelokkerne: indfør loven mod dyresex!

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme
unuancerede punch og skarpt ordvalg som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Diktatur for dummies

2007-07-24T05:13:00.000-07:00

Den nye ledelsesbibel er ”Diktatur for dummies”. Jobkartelaftalerne giver loyalitetstvang, næste skridt er arbejdslejre til de rebelske arbejdere! I strækmarchens takt skal vi glemme de naive tider. Da jobskifte var en ret, og tidsbegrænsede ansættelser udløb før næste istid. Stavnsbåndet er genindført – hvem har nok mandligt kønsorgan til at bryde det?!

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

F.C Kirke

2007-07-24T05:12:00.000-07:00

F.C. Folkekirken fastholder sin nye spillestil fra år 1536, selvom supporterne flygter og klubkontingentet altid stiger! Skil kirke fra stat som i Sverige, Så kirken begynder at fighte for folkets opbakning. Sæt Jesus i angrebet og fornyelsesbagstopperne på bænken. Kom igen F.C. Kirke, I skal tro på det!

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Kørende Dramaqueens

2007-07-24T05:11:00.000-07:00

MTV-festen medbringer egne chauffører og det vil Københavns taxachauffører
forhindrer. Så viser byens kørende dramaqueens igen 100% præmenstruel
opførsel! Hvorfor ikke vræle over Kongehusets brug af hestevogn også?
Hvornår vågner taxa-mafiaen i dette århundrede, hvor man ikke kan strejke
sig til nye kunder? Giv mig mere Metro og mindre hyrevognsfacisme!

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Rigsfællesskab ?

2007-07-24T05:10:00.000-07:00

Statsministeren udtaler, at Danmark ikke skal blande sig, når Færøerne diskriminerer homoseksuelle. Staten skal heller ikke blande sig hvis der findes olie i undergrunden. Hvad består rigsfællesskabet i, når hverken menneskesyn eller økonomiske interesser er ens? Kolonitiden er udløbet, opløs rigsfællesskabet og spar den årlige bloktilskudsgavechek på 615 mio.

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Germansk præcisionstrang ?

2007-07-24T05:04:00.000-07:00

Er du hjertekirurg og koster det menneskeliv, hvis du kommer for sent? Ellers er der ingen undskyldning for at primalskrige af transportsystemets servicehelte. Sneen vinder over DSB igen i år. Så dyrk din germanske præcisionstrang og stig på et tidligere tog sammen med dem, der virkelig har et livsvigtigt job.

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Middelalderfolket "sortseerne"

2007-07-24T04:58:00.000-07:00

Skattesystemet er ikke baseret på frivillighed, hvorfor er tv-licens så en frivillig, lystbetonet afgift? Parkér pejlevognen og indfør tv-skat! Jeg er fjernsynsløs men betaler gerne tv-skat, så 95% af befolkningen får kvalitetstid ved skærmen. Jeg betaler glædeligt - især for at stoppe licensens evige kamp mod middelalderfolket ”sortseerne”!

Nonverbale supportere

2007-07-24T04:55:00.000-07:00

Københavnsk fodbold er en større kontaktsport udenfor banen. Det er ikke en menneskeret at komme til kamp, hvis man vil se blod frem for bold! Udeluk nonverbale supportere, giv dem sæsonbetonet stuearrest. Behøver politiet virkelig at stille i stærkeste opstilling ved en sportsgren, der ellers kan klappe stavelserne til fairplay?

en sang om at synge i regnen

2007-07-07T10:53:00.000-07:00

en sang om at synge i regnen
for en der kun forelsker sig i sne
en sang om titusend efterårsblade
der savner det samme træ

København M

2007-07-07T10:36:00.000-07:00

Længere ude end amager øen
tættere på Tivoli end fucking køge
Her er bilerne billigere end kvinderne
toget kører i den gale side af skinnerne

København M:
mit blågule hood, mit polka beat
her er jeg den hvide perker i mit street
og hvis de vil lege, vil de ikke lege længe
Min accent er for tysk, mit ordforråd ringe

København M
Kanelboller, spydkage og tubefisk
Løst slik og løse rejer i min køledisk
Pålægschokolade ved de ikke hvad er
Rugbrødet kan spises som sød desser'

København M
Jag vill leva - jag vill dö i Norden
Hvor klipperne rager op af jorden
I mit blågule hood, med mit polka beat
Jeg er en wanna-be Svenne i mit street

Vaneforbryder

2007-07-02T08:07:00.000-07:00

Jeg er en vaneforbryder! Igen har jeg købt souvenirs for mere end 1350kr iet ikke europificeret land. Hvorfor må man hjembringe lysårsmængder afsprut fra rejser i EU - mens solbriller købt udenfor EU udløser entoldlavine? Toldreglerne er så altmodisch kunstfærdige, at de bør optagesi kulturkanonen!!

Øresundsperkere

2007-06-25T08:06:00.000-07:00

DF vil sikrer sig mod masseindvandring fra Sverige. Hvornår laversvenskerne kvoter for modtagelsen af øresundsperkere? Danskerne erSveriges nye etniske taberklasse! 10-15.000 fundamentalistiske danskerenægter at lære svensk, nasser på de sociale ydelser, forlangermodersmålsundervisning og klumper sig sammen i ghettoer. Integration ersvært – også for dansksindede perkere!

Ekstremsporten DSB

2007-06-18T08:05:00.000-07:00

Det kræver karmisk ro og udholdenhed at udøve sporten ”offentligtransport”. Til vovehalsene er trafiknettets forhindringsbane nu udvidetmed en sort rute. Her kan du få det vilde adrenalinkick, nåruforudsigelige køreledninger stiller krav til reflekserne. DSB erdagligdagens uovertrufne ekstremsport til vovehalse, som søgernærdødsoplevelser på perronen!

Kvæg i Tivoli

2007-06-11T08:02:00.000-07:00

Hellere være en økoko på græs end publikumskvæg på Plænen! Når Tivolilokker med fredagsrock presses publikumskvæget sammen, så ingen kan slippeud af folden. Får du brug for lægehjælp, når den ikke frem i dette liv!Afsæt lidt af Plænens fold til sikkerhedszoner. Indfør dyrevelfærd forkoncertgæster!

Nattog

2007-06-06T10:50:00.000-07:00

Hun flygtede i et nattog nordpå
Konduktøren så igennem
hendes smil og sagde:
”Flygter du fra alt du svor på ?”

Ingen fremmed får et ærligt svar
På et spørgsmål som
Hun ikke selv orker stille
På rejse mellem det som er og var

Død ved kølle!

2007-06-04T08:01:00.000-07:00

Prorektoren for Randers’ forlorne universitet begræder, at pressen borer isalget af universitetsgrader. Vil den følsomme svindler selv udsættes forfalske eksperter med købte titler? Så skal jeg gerne tage et kirurgiskbrevkursus og svinge kniven - der er da ingen risiko for at skade hansintelligens yderligere!

Den hellige SKAT

2007-05-20T07:57:00.000-07:00

Hvilken religiøs sekt har skabt den udvidede selvangivelse? Det må være enreligion, der forsager klar tale og alle dens væsner, så magten, æren ogrigdommen i al evighed er uforståelig for en jordisk skatteborger!Halleluja, hvor er selvangivelsen et gudeskrift for folk, der priserkompleksitet med højsang!!

Strejke – en firmasport?

2007-05-14T07:54:00.000-07:00

Strejke virker som en landeplage af en firma-sport: Man samler et holdteenagetvære medarbejdere, der forstår at feje kunderne af banen.Transportsektoren har nogle verdensklasse stjerner, der kan gøre strejketil en publikumssport, fordi kunderne tvangsinvolveres i kampen! Detkræver virkelig strejke-talent at komme i den benhårde SAS-liga…

1.maj for de få

2007-05-05T12:43:00.000-07:00

Respekt til arbejderbevægelsen anno 07 - altså 1907! For Pio laverpiruetter i graven over 1.maj solidariteten. Idealisterne holder fest,mens de lavestlønnede kammerater er på overarbejde for at servicerer medøl og oprydning. Nogle er tydeligvis mere lige end andre arbejdere! Sikkeen klasseopdelt og usolidarisk fest!

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg, som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Dong uden DR

2007-04-30T07:51:00.000-07:00

Ølkulturen blegner, hvis DR-sporten forsvinder, så øl-aberne ikke kandrikke dong! Kan man måske drikke for hvert højtryk ved Doggerbanke?Genopliv DR-sporten og glem i stedet DR’s koncerthus! Hvis Marmorkirkenkunne vente 100 år på færdiggørelsen, så kan koncerthuset også tåleudendørs opbevaring til bedre tider! Gem og glem huset!

Tittebøh

2007-04-16T07:50:00.000-07:00

Er vi kollektivt mørkerædde? Skal øde lagerpladser og indkøbscentrenesfacader være projektøroplyste, for at alle sover igennem natten?? Stol påOle Lukøje og sluk energifrådsende natlamper i folketomme områder!! Hvisjeg velopdragent slukker for sparelampen over sengen, hvem tør så slukkefor resten af den overflødige belysning?

Sjååve eksperter

2007-04-09T07:48:00.000-07:00

Bliver sundhedseksperter castet på deres humoristiske evne til at givemodsatrettede kostråd? Navigation efter kostrådene, udløser en tur iradiobil: u-vending ved kartoflerne og ulovlig standsning ved chokoladen.Er varerne helbredende eller en dødssynd i denne uge? Kunnesundhedsstyrelsen evt. lave én samlet kørselsvejledning til det sunde liv?

Mundskænke

2007-04-02T11:03:00.000-07:00

Tasteprinsessen her vil genindføre mundskænke! Alle fødeproducenter skalbevise, at de spiser egne varer med velbehag. Vil grossisten sluge sitrådne kød? Vil sprøjtegift-freaken spise giftbefængte grønsager?? Jyskelov burde opdateres med pligten ”Æd din egen ædelse” - forfødevarekvalitetens lyspunkter er mørkere end middelalderen

Alfahannens avlspligt?

2007-03-25T11:07:00.000-07:00

Politiken tilbyder altmodisch ”chat med karrierekvinden, som fravalgtebørn”. Jeg binder suffrage-kysen til powerchat, når ofret er”arbejdsmanisk alfahan, der undviger barsel”! Bag enhver frivilligtbarnløs kvinde, står en mand som undlod avlsarbejdet. Hvorfor er alfahanner, som sætter karrierehop over ble-skift aldrig en tolvtommersoverskrift værd?

Ægteskab uden returret

2007-03-19T11:08:00.000-07:00

Avisen Metrodepressionen melder, at hver fjerde dansker er imodskilsmisser. Hvad er alternativet: familiære skyttegrave, hverdagshustruvold og daglige lykkepiller? Er danske tvangsægteskaber den nyetrend? Hvis mentalt gennembagte danskere ønsker ægteskab uden returret,vil jeg gerne pantsætte mit medlemskab af denne fundamentaliststat, førfolkekirken stener mig!

Tamponer forbudt?

2007-03-13T11:09:00.000-07:00

Smil til en billedkunstlærer! De er et savnet folkefærd, når offentligepiktogrammer ikke kan tolkes. Rygning forbudt skiltet er åbenbart etuforståeligt billede, for der pulses løs på røgfrie hospitaler. Oplys mitsind: hvad ser rygerne egentlig på de skilte - forbud mod glødendetamponer eller tryllestave ?

Pakæsler

2007-03-05T11:10:00.000-08:00

Snegle kan bære huset på ryggen. Flyrejsende med mandshøje kufferter, tror at de kan og skal! Indgår munkemursten i deres pakkeliste? Tror de, at 20 kilo er minimumsgrænsen for at kunne checke ind?? Bagagevægten afgør brændstofforbruget. Så respekt til flyselskaber, der opkræver gebyrer fra bagagefreaks uden pakkeprincippet: Less is more.

Stilheden er som skåret med skalpel

2007-03-03T10:33:00.000-08:00

Stilheden er som skåret med skalpel
Du ku ikke ha skåret den skarpere selv
Den er kirurgisk perfekt inddelt
Mellem aflyst lykke og det der er sket

Lykkens natmand sikrer at alle dage går
Han sætter stille dit indre ur frem
og gør dig måneder ældre hvor du står

En sælgers død

2007-02-26T11:11:00.000-08:00

Hvilken dødssynd i dette liv udløser straffen: genfødsel som non-assertiv telefonsælger? Altså typen som ikke hører stavelserne i ”jeg-ringer-selv-tilbage” og derfor utrætteligt repeterer sit selvdøde tilbud uden at teste min kortidshukommelse. Nu med tegn til tale: tvangsfordring er for gæs, jeg køber intet, når tilbudet presses ned i mit kundesvælg.

Dramaqueen

2007-02-22T11:18:00.000-08:00

Mit spejlbillede viser en topskatbetaler, der skal have ét barn, hvis parforholdet er uden udløbsdato. Da jeg helst kysser kvinder, diagnosticerer Birthe Skaarup mig som en elendig mor, hvis livsindhold er at indkassere højeste børnebidrag for en børneflok! Lille spejl på væggen dér, hvem er fucked up i verden her?

Sluk for mig

2007-02-15T11:17:00.000-08:00

Jeg sikker på at mit liv en dag kunne blive en lukket fest. Hvis familien også gerne vil slukke på den store kontakt, hvorfor er aktiv dødshjælp så utænkelig? Hvorfor er det ikke en menneskeret at dø med værdighed? Hvem skal bestemme over mit liv hvis ikke jeg?

Giv dem et landkort!

2007-02-08T11:16:00.000-08:00

Har en numerolog hypnotiseret de nordsjællandske stammekrigere til at tro at ”lokal skadestue” er god og ”akut skadestue” dårlig karma?! Jeg fragter mig gerne 25 mins til en hightech skadestue frem for behandling i en deltidsfilial. Giv krigerne et landkort - der bliver aldrig kontinentale afstande til skadestuen i region Hovedstaden!

Egoistpakninger

2007-02-01T11:15:00.000-08:00

Luk lukkeloven

2007-01-22T11:14:00.000-08:00

I Morten Koch epoken lukkede brugsen, når det var malketid. Nu er lukkeloven en sand turistattraktion, for i hvilke andre lande lukker butikkerne, når kunderne har fri? Hvorfor er det så samfundsnedbrydende at lade åbningstiderne afspejle efterspørgslen? Igen er de blågule foran på velfærdspoint: Posthuset har f.eks. åbent til 21.

Betablogere!

2007-01-15T11:13:00.000-08:00

Er der mangel på journalister, siden betablogere hærger avisernes internetplads? Diskussionsfora er blevet et egocentrisk råbekor for tastenarkomaner og blogs en dokumentation for assorterede selvdøde hverdagsliv! Jorden kalder taste-terminators i kronisk selvsving: Flet næbbet og bliv en actionhelt: planeten har stadig mere behov for handling frem for holdning!

Blodgniere!

2007-01-08T11:13:00.000-08:00

Der er kronisk overtræk på den fælles reservedelskonto for blod og blæver! Bloddonorkorpset mangler dit aflagte blod og organ-genbrugsen mangler tilladelsen til at recirkulere dine bløddele. Trist, hvis reservedelskontoen er spærret netop den dag din udødelighed løber ud. Så blodgniere og etisk sofavælgere: hit med blod og blæver!

Det store grineflip

2006-12-01T07:03:00.000-08:00

Fyraftens-lemminge der hastede forbi Chaca en oktoberramt torsdag aften må have bemærket, at vinduerne vibrerede af latterbølger. Latterinstruktør Betina B. sørgede for at der blev skruet helt op for grinene på den første aften i den kvindelige latterklub.

Latterbobler
Titlen som latterinstruktør er troværdig, for 34-årige Betina griner mindst i hver anden sætning under interviewet. Selv blandt de mest alvorlige ord danser en lille latterboble op til overfladen. Som om latteren følger den samme trodsige naturlov, der får kogende vand til at lette på grydelåget. Betina kan ikke lade være med at grine, men beretningen om latterklubben starter faktisk med den modsatte erkendelse: at hun ikke havde grint rigtig i flere år.

Hvordan kom latter ind i dit liv?
”For fem år siden gik jeg på Strøget sammen med min datter, der er psykisk handikappet. Da vi kom til Rådhuspladsen sad der en masse mennesker og grinede, og min første indskydelse var: ’hvad laver de idioter’. Min datter begyndte at grine, de andre blev opmærksomme på hende og grinede af hende for så at grine sammen med hende. Jeg tænkte først:’ hov de griner af mit handicappede barn’ men næste tanke var, at jeg ikke selv havde grint på den måde i mange år”. Det var første møde med den danske latterklub, og det senere fik Betina til at tage på latterkursus for at blive latterinstruktør.

”På det personlige plan fik latteren også en betydning. Der er flere som oplever at systematisk brug af latterøvelserne giver overskuddet til at forfølge og udleve hvad man har lyst til. Selv begyndte jeg på at le i en periode, hvor jeg havde det dårligt, og det betød at min stress forsvandt. Senere da jeg forstod at jeg ikke længere skulle have en mandlig kæreste og at jeg havde haft travlt med min datter og uddannelse, da bragte latteren mig i tæt kontakt med mig selv, min lyst og nydelse. Latteren gav mig overskuddet til at springe ud, og i dag lever jeg sammen med Sabrian og vores tre sammenbragte børn”.

Hvorfor en latterklub på Chaca?
Femølejrens indsigt & udsigt uge har deltagerne i nogle år kunne vågne til lyden af grinende kvinder, når jeg lavede latter–event sammen med de morgenfriske. Flere kvinder spurgte hvor de kunne dyrke latteren og først foreslog jeg nogle af de eksisterende latterklubber, men flere efterlyste et sted alene med kvinder. Klubben er åben for alle kvinder men når den ligger på en lesbisk cafe sender det selvfølgelig et signal om at det primært er for lesbiske.

Latter er også en fed måde at møde andre på, når man har de samme grineflip, som man fik i klasseværelset som teenager- der hvor læreren åbnede døren med beskeden om at man kunne kom ind igen, når man havde grint færdig. Den slags store grineflip er sjældne som voksen.

Hvor meget er humor og hvor meget er øvelser sådan en aften?
Der er ikke meget humor i det!! Det består mest af latterøvelser, f.eks., hvor man tager hånden op til øret og i stedet for at tale i mobil, så ler man en samtale. At det er øvelser frem for jokes skyldes den indiske læge Madan Kataria. Han observerede sin egen lattergruppe som mødtes og fortalte vittigheder. Efterhånden løb de tør for gode vittigheder og endte med de nedladende eller sjofle, som i stedet blev hindring for den fælles latter. Kataria konkluderede, at man skal skelne latter fra humor. Latterøvelser giver mulighed for at le uden at le af de andre, der altid bliver peget ud.

Hvad er en dårlig dag på jobbet når man arbejder med latter?
Ha ha, når jeg føler mig så energiforladt at jeg helst vil blive under dynen med tre plader Marabou og Matador. På sådan en dag er jeg professionel og kan grine af pligt uden at det er ægte. Undervejs smitter de andres grin, måder at grine på, eller at jeg tænker på hvordan det må se ud for udenforstående. Så stemningen får som regel gjort kål på mig, så jeg også griner spontant. Latterøvelser løfter min energi ligesom en løbetur.

Er du til grin?
Vil du grine dig varm på en vinteraften, så er planen, at der holdes en latteraften en gang om måneden. Nærmere info fås på www.latterkontoret.dk/københavns_kvindelatter_klub.htm eller via Chacas nyhedsbrev. Der kan deltage 30 grinelystne per gang og deltagelsen er gratis.

Artiklen blev bragt i Panbladet december 2006

Hvert metallisk vingeslag klokken slår

2006-11-11T10:52:00.000-08:00

I denne nat vi drømte om hele dagen
Vandrer vi forsigtigt som børn der vil lære
I drømmens forfilm går jeg ud af din altan
fordi dit blik lover at himlen den bærer

Hvert metallisk vingeslag klokken slår
slår ud for at ramme os med vemod
Men ude på 8.etage hvor vi luftigt går
Møder vi flere nye veje end vi forlod

Lov mig at du aldrig glemme mig her
Husk at jeg tøvende trådte ud i luften
Før jeg indså at luftlegen bare er
At gå længere ud end fornuften

Til Mulle fordi du aldrig glemte dig selv og udsigten fra 8.etage mellem pillerne.

Dyresex som dyrene vil have det

2006-11-01T08:01:00.000-08:00

Hvorfor genfødes som franskbrødsopfedet parkand, hvis man kan genopstå som kakadue. I kakadue verdenen er 40% af parrene homoseksuelle. Dyr er nemlig befriende seksuelt frigjorte og 1500 dyrearter har homoseksuelle artsfæller. Naturhistoriske museum i Oslo undertekster dette i en udstilling med både udstoppede og levende dyr.

Formålet med verdens første udstilling om dyrerigets homoer er ifølge projektlederen Geir E. Söli at ”sætte fokus på et fænomen, der længe har været kendt, men som få snakker om, nemlig hvor udbredt homoseksualitet er i dyreriget. Et argument man ofte møder, ikke mindst fra religiøs side, er at et forhold mellem to af samme køn er imod naturens regler. Det modbeviser vi ved at dokumentere, hvor udbredt dette er i dyreriget”. Det er udtalelser som denne, der har gjort udstillingen til årets mest kontroversielle og arrangørerne er blevet ønsket ind i helvedes tændte pejs!

Homosex mod konflikter
Modstanderen af udstillingen er den norske pinsekirke, der ser udstillingen som spild af skattekroner, som i stedet burde bruges til at helbrede de stakkels dyr fra deres syndige tendenser. Pinsekirken skal nok få travlt med sin zoologiske hjælpeindsats, for dyreriget after dark er udenfor religiøs rækkevide. Orangutanger laver dildoer men også pingviner og hjorte forlyster sig med onani. Homoseksualitet kan dog også have et socialt formål. Både dværgchimpanserne og løver bruger sex til skabe loyalitet i flokken og at løse konflikter uden vold. Der findes også dyr som lever et helt homoseksuelt liv, det gælder f.eks gæs og hvor der findes eksempler på at enlige hunner overlader deres æg til bøsse-gæs-par fordi disse er bedre til at opforstrer ungerne.

”Mod naturens orden” hedder udstillingen der udfordrer homo homofobis på sin tankegang om hvad der er naturlig. Biologibabes og andre nysgerrige kan se udstillingen på Naturhistorisk Museum i den norske hovestad indtil sommeren 2007.

Kilde:http://www.tv.no

Artiklen blev bragt i Panbladet november 2006.

Sne selvsving

2006-10-10T12:42:00.000-07:00

Bryd et hul i min uvidenhed: det går over min indre blondine hvorfor Kastrup altid kommer i selvsving ved 10 cm sne, når der findes lufthavne med permafrost. Jeg forstår ikke: snefnug i flok bringer motorvejene i undtagelsestilstand, når der findes veje i lande med helårsfrost. Er danskerne forandringsparate bortset fra når det kommer til temperaturændringer?

Bekendelses beat:

2006-10-10T10:56:00.001-07:00

Indbydende som Alcatraz
Høflig som et dyr på savannen
Afslappet som en junkie på græs
Hverdagsgrå som ingen anden

Enkel som kvantefysik
Kødelig som en søndagsbøn
Uforglemmelig som ugen der gik
Eftertragtet som en løncheck uden løn

Der er harpiks mellem mine tænder

2006-10-10T10:56:00.000-07:00

Der er harpiks mellem mine tænder
Jeg har kysset en skovfuld træer
Ville charme en flagspætte på træk
den fløj for højt til at se mig her

Postnummer-allergi

2006-10-10T10:55:00.000-07:00

Tilbage på erindringsvisit
jagter lyden af det beat
Drømt op og fortabt der
Vildfaren på lige alleér
2000 fucking Fberg

Snorlige parkstier
Porcelæns-pæne piger
Storbys accent der slører
Postnummeret de tilhører
Som stedet der ikke er
Drømmen der ku ha været:
2000 fucking Fberg

Hedda Gabbler - en kvinde med nosser og pistoler

2006-09-03T10:57:00.000-07:00

Afklimatiseret. Solen. Sølvpistoler. Ibsen kunne smede de banaleste ord til rå stålklinger på et scenegulv, så ståpelsen stadig gør honnør. Hvis Shakspeare har nosser, ifølge Peter Langdals gargon, så har Ibsens Hedda Gabler æggestokke, der rækker ind i helvede. På den fede måde.

Norske Henrik Ibsen byggede sine skuespil linært forudsigeligt men virkningsfuld. Langsomt indføres vi personer og deres idyl, før konflikterne kommer til overfladen. Derefter siger de simpleste ord alt for meget om menneskers manglende formåen.

Når en fastgroet stakkel gentagende stammer 'afklimatiseret' i ”Fruen ved Havet” så hører alle resignationen i at være afklimatiseret, at være groet fast på et udsted. I stykket ”Gengangere”, er replikken 'Giv mig solen Mor' den desperate syfilissyge Osvalds sidste dødsstød til troen på, at noget er som det burde være. At vi ikke blot er gengangere dømt til at fordoble vores forældres fejltagelser.

I ”Hedda Gabler” er repliktoucheét, kuldegysningens træfplet, når Hedda siger ”ræk mig sølvpistolerne”. Enhver skuespiller og instruktør kan lege med replikken og suge alvoren ud, men læs ordene indenad. Tilsæt skakmatte ansigtstræk fra en Fru Fatale. der hellere vil rydde brættet end spille menneskeligt remis. Så er der ingen tvivl. Her er en alfakvinde, der hedder ”Konsekvens” som mellemnavn.

”Modern Drama began when Nora slamped the door”, sådan lyder et af teatervidenskabens salmevers, der messer at Ibsens stykker i 1890'erne var det nye. Men hvor moderne er Ibsens kvinder egentlig? Hvis Hedda har et venindeslæng i teaterhistorien, så er hun i mine øjne nært beslægtet med Sofokles Medea som tilslut dræber sine børn...

Dette artikeludkast er aldrig blevet udgivet, men er skrevet i forbindelse med Betty N's opsætning af Hedda Gabler.

Kig på dit livs grundplan

2006-09-01T06:58:00.000-07:00

Ombygning er en folkesport men hvad med den øverste etage? Panbladet har truffet en kommunikationsrådgiver og en coach, der tilbyder mentale powertools.

”Skal vi ikke reservere det her bord”, siger Helle da vi forlader cafébordet for at tage billeder. Hun fortsætter: ”jeg gør det bare mentalt. Jeg forudbestiller også mentalt, når jeg har brug for en parkeringsplads. Er pladsen så ikke ledig, så er det selvfølgelig, fordi jeg kom for tidligt”, griner hun. Da vi kommer tilbage, er cafébordet ledigt og jeg får et ”hvad lovede jeg” smil fra
Helle. Så er stemningen lagt til et interview om at udnytte sine evner.

Jakkesæt versus blomsterdråber
Den 35-årige Jesper K. ses i spindoktor-jakkesæt på sin firmaside, hvor han bl.a. tilbyder kurser i at stille og svare spørgsmål, forfatning af tekster og speak. Hjemmesiden for den 48-årige Helle S. reklamerer for coaching men også for kinesiologi, der bygger på viden om kroppens energibaner samt behandling med blomsterdråber. Hjemmesiderne gør det svært at forestille sig at kommunikationsrådgiveren og coachen/kinesiologen er enige om mentale redskaber, men de er rasende gode venner. Så når Helle konstaterer, at Bachs blomsterdråber kan påvirke en persons følelsesregister, supplerer Jesper: ”De virker!” De bruger hinanden til professionel pingpong - og det er ordbold, der går hurtigt.

Hvad er fællesnævneren på coaching og kommunikationsrådgivning?
Jesper: ”Jeg giver her og nu redskaber, så folk får kommunikeret, hvad de vil. Folk er så flinke f.eks. når de spørger efter vigtige oplysninger hos det offentlige. Det er sådan en adfærd, jeg ændrer gennem mine kurser. Helle arbejder ud fra, at man som menneske tager ansvar for sig selv og sine handlinger. Så der skabes det mod, der skal til for at tude sige noget”.

Helle: ”Coaching er at få fokus på det man vil samt at afklare om man vil A eller B. Coachen giver ikke gode råd men hjælper med at finde svarene i personen. Jeg har et koncept, som rummer forskellige ”nøgler”, metoder der kan åbne op for energien og en afklaring. Når målet så er sat, bruger jeg kinesiologien til at målet bliver integreret i underbevidstheden”. Lyder det flyvsk, så blev det meget konkret for en maratonløber, som Helle coachede: ”Han var perfektionistisk omkring sit løb og sin kost, men sammen fandt vi frem til dét, der blokerede for hans præstation. Det var en følelse!”.

Tilbud til underbevidstheden
Hvad har I at tilbyde homoer?
Helle: homoer har samme udfordringer som alle andre med at have styrken til at sige, det man vil.

Jesper: ”Det kan af og til være svært for mig at levere budskabet: ”jeg er til mænd og ikke til kvinder”. Jeg skammer mig ikke, men jeg tøver fordi der stadig er folk, som tager det ilde op. Selv valgte jeg at springe ud per brev, det var det rigtige middel for mig. Man skal vælge den metode, som falder en naturligt. Det gælder både politikere der famler med et budskab og homoer. Men jeg mener også, at homoseksuelle budbringere skal passe på, at deres budskaber ikke bliver for homo-agtige. Et godt budskab kan sagtens være leveret dæmpet, hvis man har de rette argumenter”.

Hvad ville I konkret tilbyde en lesbisk fritidsskribent på 30, som er single?
Jesper: ”præsentationsteknik – og det handler ikke bare om at kunne holde tale men at kunne servere sig selv på en lækker måde! På en café med en fremmed, har du kun 20 sekunder til at skabe opmærksomhed, før modtagerens blik flakker videre. Det handler det om at fjerne dine egne forhindringer og så få ét budskab igennem frem for 2-3 halve. Sæt dit budskab i overskriften! Lad være med at snakke uden om, hvis du vil have rabat eller have kæresten til at gøre noget. Sig det lige ud!”

Helle: ”Jeg kan tilbyde dig afklaring af dine livsværdier. Er singlelivet virkelig det liv du vil leve eller er din indre drøm tosomhed? Hvad betyder status, respekt og troværdighed lige for dig? De færreste kender deres personlige livsværdier. Desuden handler det om at afklaret dine mål, så de bliver integreret i din underbevidsthed”.

Målet fra i går mislykkes i dag
Hvorfor skal mål ned i underbevidstheden?
Helle: ”Hvis jeg har sat mig et mål om at ændre mit liv f.eks. ved at spise sundere eller starte jobsøgningen fra i morgen, så mislykkes det oftest allerede den første dag. For du tænker ”det gør ikke så meget lige i dag”. Det kan skyldes, at underbevidstheden sabotere målet, at alt i dig ikke vil det her. Her bruger jeg kinesiologien til at afklare hvad der ligger bag problemet, og så kan jeg så hjælpe dig med at blive opmærksom på de følelser, der bevirker at du springer fra målet”.

Er der en offentlig sag, hvor I gerne ville bruge jeres redskaber?
Jesper: ”Det er kontroversielt at sige - men sikker sex kampagnerne”. Jeg har en kampagne klar i hovedet, for jeg vil gerne gøre sikker sex moderne igen og jeg synes kommunikationen er blevet for blødsøden. Vi er lullet i søvn af at der findes medicin, men den holder ikke liv i alle. Selv mistede jeg en ven i løbet i af 9 måneder”.
Helle: ”Med mine redskaber ville jeg gå ind og afdække, hvorfor den enkelte person finder usikker sex så spændende og hvordan den spænding ellers kunne opnås”.

Det er svært at afgøre hvad jeg har brug for, kan man få en prøvetime?
Jesper: ”Vi tager en dialog og så skræddersyr jeg et kursus, når jeg kender problemet”. Helle bekræfter: ”kemien er vigtig, der skal være en vis forbindelse, så jeg investerer gerne i en prøvetime”.

Links:
www.kappel-kommunikation.dk
www.helleskinnerup.dk

Artiklen blev bragt i Panbladet september 2006

Lesbisk datingisme: den kedeligste overlever!

2006-08-01T05:32:00.000-07:00

Til en fest kontakter en kvinde mig: ”Jeg kigger bare og vender tilbage med noget mere interessant senere!?”. En anden vildt fremmed kvinde ser på mig og siger ”Hej hej”, jeg venter på fortsættelsen men den kommer ikke. Så jeg svarer undrende: ”ville du noget?” og hun afviser;”nej, jeg kom bare lige forbi dig så, hej hej”. Underligt. Bedre bliver det ikke, da en tredje kvinde krydser min vej og mit blik. Hun siger:” ja det er altså helt vildt svært at beskrive sig selv med ord. Sig til hvis du vil vide mere”… Hvis det var tre scorereplikker fra en virkelig fest, var jeg blevet katolik, men det er desværre budskaber klippet fra de lesbiske netdatere.

Det må være en lesbisk undergrunds-terapigruppe, der kollektivt har kløet sig i overskægget og besluttet, at i lesbisk datingisme overlever ikke den stærkeste men den kedeligste! Den feministiske overskægs-mafia har hypnotiseret de skønneste kvinder til at tro, netdating er et computerspil for de handlingslammende. Du kan kende trancetøserne på, at de alle sælger sig som ”kærlig, ærlig og med humoristisk sans, der lige kigger ind”. De nægter at sætte billede på deres profil (måske tager de en sort sæk over hovedet til den næste fest). Det er et flerstemmigt kor af pæne piger, der ikke er noget særligt og som for alt i verden ikke søger noget eller nogen, selvom de frivilligt er oprettet på et dating-sted.

Jeg vil til kamp mod F.C. Kedelig Dating, hvilke forkvinder der end står bag. Jeg vil have Emma Gad med på fløjen og førstegangsindtrykket i front! Der kræver en bøsse som hjælpetræner, for bøsserne forstår at lege finde- og ikke gemmeleg på nettet. Måske er sproget ikke lige i borgerskabet, men konversationen er ærlig og insisterende i bøssernes hjørne. Jeg vil hellere have et hot tilbud om ”22 lange cm med på det hele kl. 22.00 i Nordsjælland” end et lesbisk halvlunket ”jeg kom lige forbi din profil, så hej”.

Det tager kun fem minutter at lave en datingprofil, men jeg vil så gerne have, at du bliver lidt længere. Fortæl hvad du har af særheder og drømme, dét der gør dig til dig og ingen anden. Tilbage på bænken med de dating-forskræmte Anne Nym’er, der føler sig udleveret, hvis de kommunikerer i hele sætninger. Så kan de træne brugen af netbank, indtil scoremusklerne igen er varme. For netdating er så meget sjovere, hvis medium risikovillige kvinder tør at konversere, stille begavede spørgsmål og satse deres egne tanker i legen.

Netdating var engang en diagnose. Det var tegn på negativ social intelligens at være en tastefisse på et datingsite. Det måtte jo være noget galt, når alle vidste at rigtige kvinder scorer på baren. Det var dengang, at svigermor aldrig måtte få at vide, at vi havde mødt hinanden så skummelt et sted som Internettet. I dag ved selv min mor, at en netbabe er et godt tegn. Mit livs eneste enere lever et så energisk og hyper socialt liv, at de sjældent er til salg i byen, men kun kan scores online på døgnets skæve tidspunkter. Den store kærlighed og det dybe venskab er potentielt bare et klik væk. Ét stærkt udfordrende og lykkebringende enkelt klik, for dem der vælger at kaste sig ind i hjertelegen og satser mere tostavelsesord.

Snitte eller en Nitte

Sådan charmer du en Snitte
1. Brug tid på at læse hendes profil, overvej hvilken type hun er og send hende en original besked formet som et syngespil, en gåde eller et eventyr, så hun nysgerrigt svarer.

2. Tjek din postkasse jævnligt og svar med det samme, så hun kan se, at du er rigtig interesseret.

3. Send et billede, fortæl om dine dårlige vaner og største drømme. Jo mere ærligt jo lettere er det at afgøre om I har noget at mødes om.

4. Tag initiativ til at tale i telefon eller mødes, før en anden ordbejler gør det.

5. Fjern eller omformuler din score-profil, når I er faldet for hinanden, så hun ikke er tvivl om hvem du satser på.

Sådan bliver du en Nitte
1. Kopiér et par linjer fra bøssernes chat. Højromantiske kvinder elsker at blive kontaktet med: ”Hej jeg er liderlig, er der nogen i Silkeborg til sex nu?”

2. Kald dig ”Ung23” og angiv din alder til 45. Skriv at du er tynd og sæt vid-vinkel billedet på profilen. Jo flere selvmodsigelser på begrænset plads, jo mindre post forstyrrer dig i indbakken.

3. Brug spredhagl-metoden: skriv den samme sætning til flest mulige kvinder uden at læse deres profil. Du er sikker på at ”Hej, jeg er den opmærksomme type! Vil du spise en stor bøf med mig?” giver et par ord fra vegetarianere i fast forhold.

4. Skriv intimt og flirtende til alle i et par uger, før du fortæller at det bare var for sjov og at din kone for resten er voldeligt jaloux, og ved hvor de bor.

5. Skod din date ved at udeblive fra jeres aftale. Flot stunt! Men da kvinder jæger i flok, sender hun dit profilnavn videre til alle hun kender. Du er nu en fuldblods nitte!

Blog til lyst

2006-06-01T08:22:00.000-07:00

Århusianiens lesbiske taster løst på en fælles blog, mens hovedstadens lesbiske kun samles om nyhedsbreve. Panbladet har set nærmere på Café Sapphos digitale alter ego: Dorte.

Blogbølgen er over os. Tastefolket skal nu have en weblog (deraf navnet b-log), som er en løbende dagbog eller debatforum, hvor alle kan kigge med og kommentere. Virksomheder blogger til deres bevidste forbrugere, nogens lillebror brander sit talent på sin blog - og så er der stamgæsterne hos Café Sappho, som i årevis har blogget løs.

Læg brødkrummer ud
Baren Café Sapphos officielle website er selvforklarende informativ, men følges linket til caféens digitale alter ego: ’Dortes Smadderkasse – mens vi venter på Dorte’ skal der
lægges brødkrummer ud. Ellers risikerer man at fare vild i ’Spørg Røvkassen’, hvor udfordringer i knæhøjde og på livsplan får en kæk, indforstået kommentar, der kræver et
sæsonkort til miljøet i postnummer 8000 C for at give mening. Til os andre byder Dorte bl.a. på omtaler af lesbiske film, lokale arrangementer, reportager fra fester og et stk. østrogenguf i form af ugens kikkærste’. Særlig omfangsrig er sektionen, hvor serien L Word dissekeres.
Netop materialet omkring L Word, gør Dorte til en rasende populær kvinde både i Danmark og overraskende nok: over hele verden. Besøgsstatistikkens verdenskort visualiserer,
at årets 64.000 klik kommer fra brugere, der er drysset ud over alle verdensdele. 3000 websites linker direkte til http://cafesappho.smartlog.dk/ Og blandt de 3000 blogs, der er samlet hos danske smartlog.dk, er Dortes den mest besøgte.

Websidens egen ordbog defi nerer denne verdensefterstræbte
dame således: Dorte: Uopnåelig person, som har en røvkasse. Røvkasse: Sted, hvor vanvid
parret med sociolekt skaber en enklave. Dorte bekræfter uopnåeligheden i den virkelige verden ved at afvise at tale med Panbladets hin udsendte, men Pernille, der kalder sig stedets webmoster giver gerne telefonisk audiens.

Mens vi venter på Dorte
Hvem er Dorte, som vi venter på, ifølge bloggens titel, eksisterer hun?
”Jo, der eksisterer en Dorte, men man kan også se mere filosofisk på det. Venter vi ikke alle sammen på en Dorte, som skal dukke op i vores liv? Websiden er faktisk startet
sammen med Dorte. I 2001 lavede vi en ordbog med de udtryk, som stamkunderne bruger i baren, og senere blev røvkassen så mediet, hvor vi formidler det, der bliver snakket
om, og hvor stamgæster på rejse kan sende hilsner hjem.”

Hvad med de nye i miljøet, forstår de røvkassen?
”Sitet er en god intro, før man kommer på caféen, så bliver de nye ikke forskrækket over stedets talestrømme. Det her er heller ikke det offi cielle website for Cafe Sappho - det
er brugernes udtryk. En mere seriøs debat fi ndes på homogen.dk, mens vi giver rum til ordkvababbelser, og folk der godt kan lide at lege med ord. Vi gør det altid med en positiv
vinkel, og dem der ikke er så fortrolige med webmediet, hjælper jeg med at få formuleret deres bidrag.”

Hvorfor har I fået så stor succes i form af besøgende fra hele verden?
”Det er et dansk site og en meget lokal weblog, så vi er meget forundrede over den meget trafik. Der er fokus på, hvad der sker lokalt i Århus, men diskussionen omkring L Word foregår ofte på engelsk. Cirka 60 % af brugerne er L Wordfans, og vi samarbejder tæt med andre sites om materialet. Jeg er selv L Wordfanatiker, så det har jeg lagt min sjæl i.”

Hvorfor er Århus længere fremme end København med at blogge?
”Det er Café Sapphos ånd. Man kommer på caféen i sit arbejdstøj, og så bliver der snakket. Det er scorefri zone, men det gør også, at nye falder lettere ind. Det er ikke som på et
diskotek, hvor nye kan stå afventende i hjørnet fl ere nætter i træk. Jeg tror, de er Danmarks mest snakkende kvinder, der er så meget dialog, som så smitter af på nettet.”

Åbne lesbiske dagbøger
”Der starter en blog i sekundet, men det er først inden for de sidste måneder, at jeg har fundet nogle danske lesbiske. Jeg tror, det skyldes, at det er blevet mere normalt at blogge,
så de lesbiske nu har lyst til at give indblik i det private. Selv foretrækker jeg de blogs, som formidler nyheder og ikke private tanker”.

Der findes flere internationale lesbiske blogs på blogger.com og livejournal.com. Her er Pernilles forslag, hvis man vil sniffe ordbaner fra helt almindelige, ualmindelige
lesbiske kvinder:

http://www.bitterroulade.dk/
”Hun kom fra provinsen – født i sogneskellet”: http://rosalina.smartlog.dk/
”Verden ifølge Geo – næsten som at være der selv”: http://geo.smartlog.dk/
”Suk og spas fra 5.sal”: http://kadahoe.smartlog.dk/
”Maren Paren, er jeg den moderlige type, den erotiske type, eller bare sådan snerpet?” http://mfg.smartlog.dk/

‘D O R T E S S M A D D E R K A S S E , M E N S V I V E N T E R PÅ D O R T E ’ PÅ C A F É S A P P H O S H J E M M E S I D E S I D D E R D O R T E OG V E N T E R PÅ L A N G T U D E - B I D R AG F R A L E S B I S K E I B LO G G E N"

Artiklen blev bragt i Panbladet juni 2006

26 års rejse mod endestationen

2006-05-01T05:30:00.000-07:00

Vinhandleren Angela mener, at god vin er som en fortælling på flaske. Panbladet har bedt hende bruge vin til at beskrive sporskiftene på sin livsrejse. I Italien så hun som 11-årig en tv-dokumentar og besluttede at rejse til Norden. Destinationen var klar, men der skulle gå 26 år, hun var parat til at tage toget.

Vi sidder i Angelas Sicilianos vinbutik ved Nørreport, men vi når rundt i mange hjørner af Europa. For Angela kan berette med entusiasmens præcision om lige denne drue og dette distrikt. Med 1000 druetyper alene i Italien er der nok at berette – og der bliver undertekstet for både kendere og vin-ignoranten med pennen, når hun energisk henter flasker ned fra alle hylder. Medrivende sætter hun en ny flaske vin ind i fortællingen og fortæller om jorden, druen, høstmetoden og producentens påvirkning - blot for at haste op efter en vin jeg bare må og skal se. Fortællingen løber aldrig ikke tør for passion bare for ord, men først et par intense timer senere.

Barndommen: Rosso Piceno & Verdicchio
”Disse vine er smagen af ungdom, jeg er opvokset nær kysten i Italien hvor vi spiste meget antipasto di mare. Nok betyder det ”småretter fra havet før måltidet” men det bliver hurtigt 10-20 småretter og til det drikkes der disse vine som er friske og let bitre hvidvine”.

”Jeg er halvt sicilianer og halvt fra Le Marche (en region ved Adriathavet) og tilbragte en del år på Sicilien. Min far var dyb patriarkalsk og min mor lod ham bestemme. Jeg var en omvandrende bekymring, der skulle vente på at blive gift med en mand, naturligvis udvalgt af min far. Han begrænsede mine muligheder: ikke lege med drenge, ikke cykle osv. Så jeg underholdt mig selv og det skete inden døre. Som 11-årig så jeg en tv-dokumentar om svenskere, der besatte huse og røg hash. Jeg tænkte:’ der er en hel anden verden i denne verden. Hvordan kan det være? Der må jeg op!’ Det gjorde mig så nysgerrig, at jeg læste om Grønlandsekspeditioner og hvad som helst om Norden for at få en fornemmelse af landene. Når jeg skrev noveller fandt de sted i Malmö”.

Alperne: Barbera & Barolo
”Barbera og Barolo er typiske vine fra Piemonte i Alperne. Jeg boede i Alperne med en tysk kvinde og masser af geder. Vi drak vin af køkkenglas og i Alperne er rødvinen kraftig, det er en vin man varmer sig ved, før man skal videre. En enkelt og praktisk måde at drikke vin, det blev aldrig akademisk analyserende, i bjergene er vin en selvfølgelighed ligesom vand, man diskuterer heller ikke vands indhold.”

”Det var i Alperne at tanken om ’Danimarca’ blev en bølge der stædigt rullede op i bevidstheden igen og igen. Som barn troede jeg, at jeg skulle til Sverige, men som 25-årig havde jeg læst en novellesamling af Karen Blixen med en italiensk titel der betød ’skæbnens luner’. Titlen var dejlig og billedet af den aldrende Blixen var fascinerende. Selvom hendes fortællinger mere udspilles i Italien end i Danmark, brændte ’Danimarca’ sig fast, det blev en lidenskab. Jeg var bare altid på vej mod noget, et job eller en flytning, som gjorde at ’Danimarca’ måtte udskydes. Min kurs var mere og mere nordlig, jeg søgte op mod nord i Italien og med nordeuropæiske kærester, så på en måde var jeg på vej, selvom jeg var blevet 37 år i mellemtiden. Da min kæreste og jeg tog beslutningen om at jeg skulle herop, afsluttede vi forholdet, for jeg var sikker på at, når jeg pakkede rygsækken og steg på toget, ville jeg ikke vende tilbage.”

Danske kvinder: Spumante
”Destinationen var København, nødplan B hed Århus og plan C var Stockholm, så jeg var meget opsat på at finde mit sted i Norden! Jeg var heldig og stødte ind i kvinder på Babuska som talt lidt italiensk og så fandt jeg frem til at jeg godt kan lide de danske kvinder. I Italien kan de fleste kvinder bedst lide lette vine, men i Danmark er tendensen at de fleste kan lide rød, kraftig vin. Det fortæller mig at de danske kvinder er stærkere og vant til at tage ansvar og på den måde er Skandinavien 30 år foran, selvom det ikke betyder, at der ikke findes frigjorte kvinder sydpå.

Hældes de danske kvinder på flaske, er de er klart en mousserende vin med styrke! De er glade og på italiensk hedder de mousserede vine ’Spumunte’, et gammelt italiensk ord for skummende. En mousserende vin siger meget, den bobler og bobler over. Rødvin en hel aften gør dig døsig, men den mousserende er glæde, humor – vinperlerne får dig til at grine og giver livsglæde. Derfor skal man ikke forføre med en kraftig rødvin som bedøver. De boblende vine gør, at man bevarer letheden mental og fysisk så man langsomt kan snakke sig ind på livet af hinanden.

Danskhed på flaske
”Dansk vin smager dansk! Den bedste danske vin er charmerende, den dufter fantastisk af træfade, den er rig på smag og man bliver forført på smagen, men… når middagen er færdig er den danske vin flad i modsætning til græske vinde som kan dufte og smage i op til fire dage! Jeg kender mange fra Italien og Rumænien som har besøgt Danmark om sommeren. De tænker ’Whau! her er varmt og der ser ud som Rom’ men 15 dage efter er det efterår og der er ingen garanti for at der kommer en sommer næste år. Det er det samme som med vinen, man bliver forført, passionen lokker men der kommer en anden virkelighed bagefter. Den danske kultur er at leve for arbejde i Italien arbejder vi for at leve. Men selvfølgelig er der særlige, kraftige vine, hvor smagen ikke forsvinder. Min Grethe er som en mousserende rødvin, sprudlende, jeg synes hun har en udstråling der minder mig om Italien – men Grethe mener nu det er fordi hun er jysk!”.

Flere druer og færre ord
Vil du have flere druer og færre ord, så finder du Angela Sicilianos vinbutik La Caraffa på www.lacaraffa.dk og ude i virkeligheden på Frederiksborggade 50, 1360 København K. Butikken har primært italiensk vin og målet er at repræsentere så mange af Italiens regioner som muligt. Men da mottoet er at kvalitet ikke har nogen nationalitet findes der også udvalgte græske, portugisiske tyske og danske vine.

Lounge Ladies

2006-02-01T06:51:00.000-08:00

De leger uhæmmet med de hellige popklassikere og har byttet musikalske roller. De har spillet trusserne af BLUSpigerne og vundet musikpolitiets respekt. Lounge ladies leverer blød baggrundsmusik med høj cigarføring.

De lærer samspil, men måske lærer de også samsnak på musikvidenskab. Seks ud af syv ladies er samlet til interview uden at snakken går til i kvinde-kakofoni. Lounge Ladies har alle et langt musikalsk synderegister, den kollektive alder er cirka ”starten af 30’erne” og sammen deler de en hang til at gøre poppede ørehængere til smørmusik. De er både straight som dagen er lang, og homo når det tæller, men det er en detalje, når seks fuldblodsmusikere får lov til at tale om deres musik og det at være et kvindeband.

Musikalske ideer fra den lukkede afdeling
Mille: Lounge Ladies er en lang historie. En medstuderende var vild med boybands, og tilslut lykkedes det for ham at hjernevaske mig også. Så jeg tænkte, at jeg måtte lave et boybandnummer til musikvidenskabs årlige melodi grandprix og lave noget spas ud af det. Traditionen er, at når jeg stiller op skal det helst være med pigebands. Så det var et boyband med drenge i front og piger bag instrumenterne.

Lise M: hvorfor det?

Mille: piger er bare sejere og sådan er det! Nej, det er et godt sceneshow og et gimmick med en masse lækre tøser der spiller. Det er jo stadigvæk mærkelig nok en raritet med pigeband. Og så vandt vi. Til næste melodi grandprix ville jeg lave noget hygge-lounge agtig og igen kun med piger. Så tog jeg Jer piger fra boybandet og skabte Lounge Ladies. I blev sat til at spille helt andre instrumenter og rolle end I plejer – undtagen Katrine.

Anne Marie: Mille får de fleste sindssyge musikalske ideer til bandet. I vores parodi på grandprix-klassikeren ”Dansevise” flyttede hun første slag i hvert takt, så det kendte guitartema blev forskudt.

Karoline: Det var rigtig langt ude!

Katrine: Da de musikstuderende hørte det, var der mange der ikke forstod det og tænkte ”hvor mærkeligt!”

Karoline: du lavede meget syrede autodidakte harmonier, der bestemt ikke fulgte gængse musikteoretiske regler!

Hvad er en sindssyg musikalsk idé?
Lise M: F.eks. at udsætte Madonnas popnummer ”Like a Virgin” for bossa nova rytmer og spille bas-introen på valdhorn. I starten var jeg ved at dø af grin når jeg spillede det, fordi det lød så komisk – valdhornet bruges mest i klassiske sammenhænge og aldrig som bas.

Anne Marie: Vi finder kendte numre, som vi giver et tvist, så Anne Linnets ”Venus”(Du har sat dig på tværs) blev til en bigbandswing-version med indlagt rap.

Lise Y: Vi tager nogle kendte popnumre, forvrænger dem til easy listening og blander stilarter.

Lise M: Humoren og ironien er et fællestræk ved vores musik. Det kræver både masser
af selvironi - og ikke mindst tillid til hinanden, når vi afprøver nye ideer og improviserer os frem.

Lise Y: Vores kemi hænger sammen med musikken. Den kemi der er mellem os harmonerer med den stemning der er i musikken. Det går op i en højre enhed.

Mille: Jeg plejer at sige, at der er tre fællesnævnere, der skal være opfyldt, for at et musikalsk samarbejde fungerer optimalt; personlig kemi, enighed om ambitionsniveau og talent, dvs. ensartet spilleniveau.

Lise M: Det er netop det, der sker med Lounge Ladies; at når det virkelig swinger, og det hele går op i en højere enhed, så oplever jeg den der lykkefølelse - det, jeg kalder "momentan lykkelig", små øjeblikke af total lykke, når en eller anden sindssyg musikalsk idé bare lykkes helt perfekt.

Man er ikke yndig bag et trommesæt
Hvad er der specielt ved at være et kvindeband
Mille: Der er jo lidt et handicap. Vi skal booke to ekstra timer til at øve i for vi skal have tid til at følge op på hvad der er sket i hinandens liv siden sidst!

Anne Marie: Vi mødre starter lige med 10 minutters børnesnak men vi kan også være effektive, som da vi voldøvede repertoiret i to dage op til en koncert.

Mille: Vi har en underforstået, fælles idé om, hvad vi har gang i. Når vi øver kan vi blive sådan helt euforiske: ’Jaaa skal vi også øve det her nummer, det er også mit yndlings ligesom det sidste var’.

Katrine: Det er identitetsfællesskabet!... Hvorfor er der så mange mandebands? Fordi det også et fællesskab, der opstår et stærkere identitetsfællesskab i grupper med mennesker af samme køn.

Lise M: hvis der havde været en fyr…

Mille: - han var blevet jordet!

Katrine: Når man er den eneste pige i et mande band, så er dagsordnen sat på deres måde, og man føler, at man skal leve op til det. Rytmisk musik er jo et mandefag.

Mille: NEJ, det er ikke et mandefag!

Anne Marie: altså, hvis man tager P3 Guld uddelingen, så er det kun Tina Dickow blandt alle fyrene. Det siger sig selv, alt seriøst musik - det er mænd.

Karoline: det er kun inden for rytmisk musik

Lise M: - også indenfor det klassiske, det er f.eks. ofte mænd der spiller slagtøj.

Karoline: Det kommer af at kvinder altid skal se yndige ud på scenen og man ser ikke specielt yndig ud, når man spiller trommer!

Katrine: Kvinder er måske også mere tilbøjelige til at tænke: der en grænse hertil skal vi nå og ikke længere. Når det bliver for seriøst, så ofrer man også meget.

Lise M: Kvinder er ikke så meget til ’se og hør mig, jeg står og sveder og trykker den af’

Mille: hvorfor vil så mange piger så gerne vil være popstjerner?

Lise Y: Fordommen er, at pigerne vil bare gerne være sangere. Konkurrencegénet er nok større blandt mændene, der er mere konkurrence når der er mænd i øvelokalet men for os er det mere leg.

Hvis man tog jeres musik og et tilsvarende band med mænd bag instrumenterne. Kan man så høre at det er kvinder der spiller?
Alle: Nej!

Musikpolitiet bliver glade i låget
Får I kommentarer som kvindeband?

Lise Y: Jeg har en ven der er indbegrebet af en drengerøvsmusiker som selvfølgelig måtte kommentere med ’det er meget fedt at I kun er piger’

Mille: Der er altid den her ”du spiller godt af en pige at være” også selvom det er med et glimt i øjet.

Katrine: Ja, vi har flere gange oplevet ”musikpolitiet” – fyre der står med korslagte arme ved siden scenen og tjekker os ud. De skal lige skal overbevises.

Mille: Generelt er reaktionen fra publikum at de sure mænd bliver glade. Til det sidste job fik vi komplimentet: ’I spiller musik man bliver glad i låget af’ og bedre kompliment fås da ikke?!

Fakta boks
· Lounge Ladies er varmblodige klassikere - kendte popmelodier og jazzstandards i
sofistikerede halv-akustiske arrangementer, der serveres med et glimt i øjet og
smager af 60ernes easy listening-musik.

· Lounge Ladies blev dannet i foråret 2004 af pigerne fra 'The Girls Behind', bandet i
*Nstant Boys. Alle har læst musikvidenskab ved Københavns Universitet.

· Lounge Ladies er: Sang/kor og percussion: Mille B, Anne Marie V, Lise Y og Anne B; Guitar: Katrine W; Kontrabas: Karoline S; Klaver og valdhorn: Lise M

· Næste mulighed for at høre Lounge Ladies bliver i 2006. Følg med på www. loungeladies.dk

· Navnet Lounge Ladies blev valgt, fordi navnet ”Tim Christensen” var optaget og pigerne besindede sig fra at lade sig inspirere af en cremet smøreost...

Artiklen blev bragt i Panbladet februar 2006

Hedda Gambler

2006-01-04T05:34:00.000-08:00

Hun ser ægteskabet som en betinget dom, før brudebuket er falmet. Henrik Ibsens ”Hedda Gabler” er en erotiske gambler, der ikke kan satse helt på nogen - og derfor spiller højt spil med alle. ”Jeg vil så gerne(…)have magten over et andet menneske” siger hun køligt.

Det instruerende legebarn Peter Langdal har byttet køn på stykkets biroller og matematisk set giver det et 100% biseksuelt drama: Hedda er gift med karrierekvinden Tesse som har været kæreste med Elvsted, som nu er bøsse og forelsket i Løvborg, der allerhelst vil have Hedda osv. Ibsens tekst fra 1890 kan bære at være påtvunget metroseksuelle mænd og lesbiske samlivsproblemer. Måske er disse elementer tankevækkende for teaterabonniner, men set med homo-teaterbrillen er det staffage fra sidste tirsdag, da viserne faldt på gender og queer diskussion. Hedda er en erotisk rullesten og så er det egentlig uinteressant at kønsbestemme, dem der triller med mod afgrunden. Lesbiske kys eller ej.

Sonja Richter spiller Hedda som en aggressiv og kølig post-teenager, men efter min smag mangler der sødme, der kan underbygger, hvorfor alle sværmer så fatalt om hende. Paprika Steen brænder derimod igennem som karrierekvinden Tesse, der arbejder sig stærkt ind i karrieren og dermed ud af parforholdet.

Ibsen er aldrig feel-good-theatre selvom der er plads til grin undervejs. Vil man gå fra stolerækken med blodsmag i munden, så er ”Hedda en Erotisk Dødsrute” obligatorisk. Hedda og co, kan opleves på Fru Nansens gamle teater indtil maj.

Forvildet til dans

2006-01-01T06:49:00.000-08:00

En gammel crooners stemme væver væg-til-væg melankoli med ordene; ”Try to remember that kind of September”. For mig minder ordene om slæbbare plastiklaksko i et klosterkoldt forsamlingshus i 80’ere. Det var kradsende strømpebukser og en partner, der altid glemte, at drengen skulle føre. Mit eksistentielle forhold til dans, er lig Sartres til helvede: Afdansningsbal – det er de andre.

Men det er langt fra Lamdrup Mark og mine bindesløjfer til DGIbyens dansemekka i decembermørket. Pan Dans’ første Nordic Open byder velkommen til nyankomne tilskuere med øredøvende valsetakt med tung basgang og varm lugt af frisk kampsved, som om vi er til koncert.

Så står jeg der, paralyseret foran trinarenaen og kan slet ikke få øjnene væk fra de bedste par i kvindernes standarddans. Der er usigeligt elegante bevægelser, højtløftede arme og stævnets massør behandler en del ømme skuldre og lægge på den konto.

Særlig betagende er de selvvalgte skift, hvor parret med få trin og glidende bevægelser skifter mellem at være den der føre og lader sig føre. Denne flirt med at ophæve de klare mand-kvinde roller, tilfører dansen en ekstra æstetisk og sensuel dimension. Det gør det pokkers seværdigt - selv for en forsvoren danse-imbecil.

Selvom fysisk æstetik ikke er et oversættelige budskab, så får jeg personlig lyst til at tvangsudskrive homodansetimer til den næste kategoriske borddame, der belærer mig om, at der altid er en mand i et lesbisk forhold. For hvorfor komme med lange udredninger, når trin kan illustrere at roller ikke behøver at være faste.

Elegant er det, men også lettere kaotisk ude i dansegulvets hjørner, når flere par i højt tempo er på kollisionskurs og må undviger hinanden. Charlotte og Marianne S der er blevet B-rækkens nr. 2 i kvindernes standarddans forklarer mig gulvets forkørselsret: ”Professionelle har det vi kalder ’floorcraft’, de kender deres kurs og hastighed så godt, at de undviger hinanden. Amatører som os har ikke samme fornemmelse og selvom den der ser fremad har ’vigepligten’ må vi undertiden stoppe op”.

Det er overraskede vindere der udtaler sig, for de havde bestemt ikke regnet med den placering:”nok har vi danset sammen i tre sæsoner, men i dag har vi danset slowfox, som vi ikke er så stærke i”. Selvom de insisterer på at der ikke findes beskidte kneb, kan de dog godt afsløre et uskyldigt vindertrick: Vi filmer lidt med publikum og sørger for at udstråle, at vi nyder det. Selvom dommerne kigger ned i fødderne, så spiller det ind at udvise selvtillid”.

Artiklen blev bragt i Panbladet januar 2006

Homobil, fordi vi fortjener det

2005-12-01T06:39:00.000-08:00

Homobilselskabet Gaymobile har tiltrukket imponerende mange overskrifter. Manglede vi vores eget mobilselskab - eller manglede det bare os?

Gaymobile.dk
”Kan man faktisk sælge mobiltelefoni på følelser” spørger bagmanden Thomas B på gaymobile.dk. Homokunderne skal overtales med to argumenter: at man bliver ”gay to the fingertips” med de fremtidige ringetoner samt at 25% af overskuddet skal doneres til aktiviteter i miljøet. Regnbue-fornemmelsen i fingrespidserne er ikke for fintfølende, for de specifikke tjenester til homoer findes ikke endnu.

Gay signalerer sex
Den københavnske boldklub Skjold og Gaymobile startede som virtuelle mobilselskaber i oktober. De gensælger begge taletid fra CBB, men så stopper ligheden også. Måles interessen via søgeoraklet Google, skal man lede længe efter Skjold, mens Gaymobile efter en global mediestorm giver 44.000 relaterede hits! Barometer har sendt Gaymobile konceptet til analyse hos målgruppe-eksperten Pernille E, der underviser i målgrupper på bl.a. IT-Universitetet. Hun siger: ”Omtalen skyldes, at Gaymobile indirekte handler om sex. Hetroer er nysgerrige og tænker hvor mærkeligt, hvor anderledes”.

Til Spring-ud’erne
Pernille vurderer: ”folk er mere villige til at shoppe mobilselskab nu, men kunden skal have noget ud af at skifte, der skal være en ’relativ fordel’, en gevinst. Når det særlige ved Gaymobile bliver ringetoner, så mener jeg, at gevinsten er at kunne skilte med sin identitet. Målgruppen er de, der lige er sprunget ud, der vil vise identiteten og via ringetonen signalere: ’det her er kun for os’. Homoer over 30 og dem i fast parforhold vil tænke: ’hvorfor skulle jeg skilte med det’. Her taler Gaymobile i stedet til fællesskabsfølelsen via donationen, men så bliver det også vigtigt at vide præcis hvilke projekter der støttes”. ”Konceptet passer ind i en tid, hvor det handler om at skabe sig selv. Men der er også grænser for mange signaler der kan sendes. Ringetonerne skal konkurrere med både sløjfer og farvede armbånd. Homoer i parforhold vil signalere ’homoseksuel men ikke single’ via mobilen. For at det fungere skal der være et publikum der kender alle disse koder og kan afkode af budskaber blandt mange andre på gaden”, slår Pernille fast.

Er målgruppen derude?
Pernille vil helst ikke spå om levedygtigheden i det lille niche selskab: ”Hvis den reelle målgruppe er nyudsprungne mellem 15 og 30 år, så begynder det at blive en snæver målgruppe, men det kommer selvfølgelig an på forretningskonceptet, hvor mange kunder der kræves. Det her er livsstils-relateret, man vælger sine medier, der er knyttet til ens livsværdier. Når nogen vælger Politiken, er det fordi de genfinder egne værdier i avisens holdninger. Det store spørgsmål bliver hvor meget værdi man finder i et mobilselskab”, slutter Pernille.

Fra mobil til homo bus
”Hvad bliver det næste – en homo bus?” spørger en norsk webskribent. Kommentarerne på nettets deler sig i begejstring eller undring. I Danmark findes der allerede et mobilselskab henvendt kun til kvinder. Så måske måtte det komme: homobilen vi ikke vidste, at vi manglede. Behov eller belønning? Måske kan fænomenet i bedste reklamestil forklares med: fordi vi fortjener det!

Artiklen blev bragt i Panbladet december 2005.

Bryggeriet for sort humor søger nye patter

2005-11-01T06:37:00.000-08:00

Fem dramadronninger mødes ugentlig for at brygge sort humor om og for lesbiske. Skribenten fandt dem i et sofahjørne af kvindekampsmausoleet på Gothersgade. Selvom film skal overleves i biografen, og entertainere skal høres på scenen.

Trine: Vi vil lave noget pis. En lille smule pis.
Katja: ja, som vores alternative Santa Lucia optog på caféer, og da vi var cheerleaders til homo-wm, hvor vi sang: ”Lebbedeebies med bubiloobies”.
Katja: Vi er til de små jobs med kort deadline.
Louisa: Og dukker gerne op til en fest. Vi laver et par numre med tryk på og så af sted igen.
Signe: Eller bliver, hvis der er øl.
Katja: Øl eller flere jobs.
Camilla: Joints?!

Trods et års øvetimer sidder de stadig i hver deres hjørne og synes at være typecastet på forskellighed, som et sæt teatralske Spice Girls. Seriøse Trine får snakken tilbage på sporet, energiske Katja uddyber og teksthåndværkeren Camilla filer på ordene for at finde skæve meninger. Pæne Signe lander altid i en snak om nøgenhed på scenen, og musikalske Louisa ”lytter” men bryder sjældent ind, pga. midlertidig høresvigt!

Trine: Hvordan kan man fortælle om hvor sjov man er?
Camilla: Faktisk er vi ikke sjove!
Signe: De fleste lesbiske har ikke nogen humor.
Louisa: Mange synes da, at ”patter” eller ”fisse” er sjovt.
Trine: ”Patter” er ikke sjovt i sig selv, det kommer an på betoningen.
Signe finder sin tonefilmsstemme frem og siger ”Paatter” som en ung Ghita Nørby. Så fortsætter diskussion om ”fisse”.
Camilla: Vi står for plat sort humor med et tvist af strawberrydaguries.

De er mellem 22 og 27 år og har alle forgæves søgt ind på Teaterskolen, Louisa havde tilmed en onliner i 1989 i tv serien Hvide Løgne: ”Howdy”. Ingen af dem har dog sluppet trangen til at optræde, og derfor søger de nu nye deltagere, så alle ikke behøver at være med i alle jobs, og for at få ny inspiration.

Katja: Vi har brug for alle typer.
Trine: Det er tit de stille der observerer detaljer, som er mest sjove. Selv er jeg mellemsjov.
Signe: Vi er ikke indspiste.
Trine: Den gode skoleklasse man kan flytte til Jylland og starte i. Det er os!
Signe: Man behøver ikke at være sjov for at være med, men man skal helst være lidt skør.
Trine: ja, Signe er kun med fordi hun vil være nøgen.
Alle: Vi har en rigtig rigtig sjov sang…

Stilhed. Ingen siger noget og der er ingen sang.

Trine: vi er sjældent enige, så tingene køre tit ud af mange tangenter, men en normal øveaften starter med at en har forbedret et par dramaøvelser eller teatralske lege.
Katja: Så arbejder vi typisk med en sketch ved at afprøve indholdet i forskellige sammenhænge, hvordan ville den spilles af børnehavebørn osv. På næste øveaften skal vi optage en sketch som en gyserfilm.
Camilla: Vedlagt næste Panblad.
Trine: Det er dødeligt alvoligt…gys kan være en måde at arbejde med humor på, for nogle gange er latter en reaktion på angst.
Trine: vi er holdt op med at drikke så mange øl, når vi øver, vi er blevet lidt mere seriøse.
Camilla: Vi er på antabus… eller slankekur.

Trine: Vi vil gerne have skub i det, det giver et boost at komme ud og optræde og vi ser frem til snart at lave noget julepis.
Signe: Man kan godt tænke på os som nogen der laver festsange, måske ikke til tante Oda´s 70 års fødselsdag.
Louisa: vi kan godt undlade at skrive pik og patter.
Alle: Nej, vi kan ikke.
Katja: Vi kan godt være seriøse, men hvis man har lyst til at lave rigtigt rigtig teater, så skal man nok søge et andet sted som…
Alle: Herlev Teater eller Nakskov amatørscene, ja eller Holbæk egensteater, eller hvad med Det Kongelige Teater!!

Bonusinfo: Hvis du har noget stilhed du gerne vil have udfyldt med underholdning eller har lyst til at være med i gruppen, så kontakt dem på xxxx.

Artiklen blev bragt i Panbladet november 2005.

Vi lukker natten ind

2005-10-10T10:54:00.000-07:00

Vi lukker natten ind
Mæt af dagens tankespind
vi sætter drager op i natten
leger tag-fat uden at vide hvem der er den
Og hvis jeg tøver
Hvis jeg bedrøver
Husk mig som jeg er
i linjernes genskær

Dullen & Dyken’s

2005-05-01T06:36:00.000-07:00

Cammila, 27 år. Kendt som DJ Sentimilla og homo-parten af makkerparret Dullen og Dyken. Hun laver film, når hun har vigtige historier at fortælle. Blev DJ efter en hurtig indskydelse og startede en butik, fordi lejemålet blev ledigt. Udfrittet på en søndag om initiativer i Anti-Janteland.

At give: ”Den røde tråd i alt hvad jeg gør: er kreative mennesker, det nyskabende og nytænkende. Josephine(”Dullen”) og jeg er sociale og elsker at have folk omkring os. Butikken kunne lige så godt have været en klub, et hang-out-spot”.

”Ideen bag butikken Dullen & Dyken’s udbud er, at det stammer fra folk, der gør noget for andre end sig selv. Vi sælger kunst, musik og tøj med et budskab. Tøjet er fra kunsterne, som har en god indstilling. Vi forhandler streetware fra kendte Alis, fordi de støtter nye initiativer. Der er T-shirts og sweatshirts fra en gruppe, der droppede gymnasiet for at virkeliggøre deres ide. Mærket Punk Royal er f.eks. med, fordi vi synes, det er sejt, at de på kort tid har banket dette koncept op”.

Omkring en båd: Endnu et skud på multikonceptet er en stor fest med live band og DJ’s på den tyske båd Stubnitz, der lægger til ved Langebro d.5 og 6. maj. Sanger/DJ parret kan ellers opleves på Vega, Rust og Kat, ligesom butikkens mikserpult er tændt i åbningstiden. Den første onsdag i måneden er der fernisering i butikken, næste gang d. 11. maj.

Rejsen til Nansensgade 62: ”Nansensgade er spraglet. Jeg føler, jeg er på rejse, når jeg går her. Den er international. Butikken tiltaler da også folk, der har oplevet lignende multikoncepter f.eks. i New York. Andre føler sig nok lidt intimideret første gang, de kommer ind og ser, at man også kan hænge ud i butikken. Men jeg kan se at mange vender tilbage. Backpackerne er også begyndt at bruge det som mødested. Et sted, hvor de opsnuser, hvad der rører sig i København”.

Dyken & selvironi: ”Navnet Dullen & Dyken blev til i et selvironisk øjeblik, da vi begyndte at være DJ’s sammen. Navnet giver da reaktioner, folk spørger med et smil, hvem der er hvem. Så er der dem, der ikke kender udtrykket og undrer sig over hvad ”dykan” betyder.

”Vi har ikke lagt vægt på homo-delen. Jeg står ved, at jeg er homo, men jeg skilter ikke med det. Det er vigtigt med selvironi. Jeg har været homo siden jeg var 14 og har ikke oplevet homofobi. Måske er det derfor, at jeg synes, at homomiljøet virker meget lukket. Jeg vil gerne bidrage til, at det er mere åbent ved at mikse hetro og homo. Det vigtigste er, at inspirere andre til anderledes projekter Folk er fede, hvis de er fede - uanset seksualitet”.

Kreativ kontortid og koordinat: ”Vi betragter butikken, som vores kreative kontor. Essensen er at have det sjov. Økonomien er ikke vigtig. Nøgleordene er mennesker, musik og dans. Åbne vibs. Følg din indre stemme. Dullen og Dyken, Nansensgade 62, 1366 København K. Man-fre 12-18, lør 12-15

Hvis din bankrådgiver var lesbisk

2005-05-01T06:33:00.000-07:00

Et nyt homo netværk er startet op. Her finder du din næste håndværker og debat om alt, hvad der berører homo arbejdslivet.

Hvis din bankrådgiver var lesbisk, krævede det ikke lange forklaringer af få den fælles økonomi. Der er arbejdsopgaver, som er oplagte at få løst af en ligesindet, og hvad gør man så? www.ngpnetwork.dk er svaret. Her vil du snart kunne oprette din profil og søge efter homoer med profession, du mangler.

Seks led - eller ét klik væk
De fleste kender ca. 300 personer, der alle kender nogen, som igen kender nogen osv. Matematisk set betyder det, at hele klodens befolkning er forbundne. Vi er maksimalt seks led af ”nogen, der kender nogen” fra hinanden. Med et digitalt netværk, kan du springe mellemledene over.

Nordic Gay Professional Network er klingende dansk men med mål om vokseværk. Jann, Ann-Kristin, Nadja, Karina, Nick og Mikael er bestyrelsen bag. Sammen har de målet: at skabe et seriøst fagligt og socialt netværk og Mikael undertekster; ”- seriøst uden at være kedeligt!”. For med ”professional” mener de alle uanset uddannelse og profession. Nadja: ”bageren og kassedamen har samme overvejelser om, hvordan det er, at være homo på arbejdspladsen. Man kan sagtens deltage uden at være sprunget ud. Der er et nyhedsbrev, så man anonymt kan følge med”. Når journalisten leger fandens advokat og tvivler på om arbejdende homoer overhovedet har en fællesnævner, falder svaret indlysende fra Karina: ”Se på kvindekampen, det var fællesnævneren nok at være kvinde - vi har masser at mødes om!”.

Nordic Gay Professional Network af mange årsager
Bestyrelsens afspejler selv, at motiver for at netværke er forskellige. Jann lægger ud:” jeg er selvstændig og arbejder hjemmefra. Det har betydning for mig, hvem jeg lukker ind og samarbejder med. Jeg ser også frem til sociale ”business meetings”, hvor jeg kan have min partner med”. Nadja og Karina byder ind: ”Vi har et firma, hvor vi sælger tøj til homoer. Vores hetro revisor var skeptisk overfor konceptet, her manglede vi én, der forstod målgruppen”. Ann-Kristin: ”på grund af min uddannelse inden for ledelse og marketing, synes jeg det er spændende at se på markedsføring rettet mod homoseksuelle, og i det hele taget få kontakt til virksomheder og mulige forretningsforbindelser. Nick blevet lokket med:” jeg kan godt lide at være med til at bygge noget op. Derudover ser jeg det som en mulighed for at dele erfaringer, f.eks. med jobsamtaler – springer man ud eller gør man ikke”. Mikael runder af: ”for mig handler det om at skabe rollemodeller, at bruge den styrke der er, når nogen står frem”.

Det første arrangement
Bestyrelsen vil samarbejde med LBLs arbejdsmarkedsudvalg og skrive temaer, der opstarter debat i miljøet. Det understøttes af egentlige debatmøder og første tema er markedsføring henvendt mod homoer. Ann-Kristin: ”vi vil gerne have gang i de svære emner, som hvorfor seksualitet i modsætning til race og religion ikke nævnes i jobannoncerne”. Første arrangement finder sted d.8.juni kl. 19.00 i LBL cafeen i Teglgårdsstræde. Initiativtagerne til cafeen Oscar holder et foredrag bl.a. om at have homoseksuelle som målgruppe. Derefter er der debat, snacks og frit lejde til at netværke!

Artiklen blev bragt i Panbladet maj 2005.

Hjerter i flødesovs & i flammer

2005-04-01T06:31:00.000-08:00

”Running dinner”. Det måtte komme i en homo-version - for 7000 hetroer kan ikke tage fejl af et dating koncept. Som modtræk til netdatingens ordjungle har
storbyernes singler i flere år summet rundt på festlige ”running dinners”. Det sker efter spillereglerne: Man matches med en date, som man tilbereder en ret sammen med og serverer for tre andre par. Sammen med denne partner, følges man til rundt til to andre værtspar, og der er altid otte til bords. I løbet af aftenens tre retter møder man sin madlavningsdate og atten andre singler, for siden at feste igennem sammen med alle madløbets 100-200 deltagere. Alt i alt en aften, hvor én af de eneste enere burde være indenfor rækkevidde, og hvor den nervøse indledningsreplik kan indøves på forhånd. For med madlavning, transport og spisning er der nok af ukomplicerede emner at tage fat på.

Mine forbehold mod konceptet var da også født i modvind, da min erfarende hetro-veninde foldede sig ud. Jeg forsøgte rationelt: ”Hetroer er sikkert garanteret, at møde nitten ukendte partnere. Min lesbiske statistik siger, at jeg skal spise med mindst to fortrængte dates og pligt-konversere en ex, jeg ikke behøver at møde før næste genfødsel”. Min modvilje var blot brændstof: ”hmm, måske gælder din statistik, men det er jo bare selve middagen. De nitten første gør, at du har nogen at følges med til den store fest, hvor der igen er chancer for at møde kvindén”. Tilbage til flere facts: ”Jeg bor for langt væk fra centrum, det bliver bøvlet”. Hun fortsatte: ”logistikken er der tjek på, så lægger du bare hus til forretten, mens desserten indtages hos den, der bor tættest på festen. Det er en del af konceptet, at man også hygger sig med at følges rundt til næste ret”. Vi var nået til min sidste men endegyldige trumf: ”Jeg er blottet for kulinarisk intelligens. At lave mad til venner jeg gerne vil beholde, er utænkeligt nok”. Ordene gled som på en curlingbane. Alt for let. Så faldt kommandoen: ”Du serverer bare drinks til din forret”...

På websitet runningdinner.dk opretter man sin profil, som bruges til at matche deltagere. Det er endda muligt at markere, hvem man ønsker eller ikke ønsker at mødes med, ligesom det er muligt at tilmeldes som par for at få udvidet sit netværk. Københavns første homomiddag: ”Running Dinner Goes Queer” (bøsser) og ”Running dinner á la the L word” (lesbiske) finder sted lørdag den 2. april, kl. 18 – 05. Deltagelse koster 180 kr og for tvivlere findes der happy-ending beretninger fra det virkelige datingliv på websitet. Når du ikke den første aften, varsler bagkvinden Michelle Hviid, at hun gerne vil lave 3-4 homoarrangementer om året, hvis ellers der er opbakning fra madglade homoer på hjertejagt.

Artiklen blev bragt i Panbladet april 2005

Snydekoder til et homoliv

2005-02-01T06:25:00.000-08:00

Vi er også homoer, når vi spiller computerspil. Vi vil spille og styre figurer, som kan gøre, hvad vi selv finder naturligt. Når spillene arver normer fra den virkelige verden kommer begge verdner til diskussion. Er det for eksempel acceptabelt bøsser bankes i spillet ”Leisure Suit Larry”? Er det tilstrækkeligt, at den tapre spiller i middelalderspillet ”Defender of the Crown” kun kan redde smukke kvinder?

Tag diskussionen om køn og seksualitet i tv-serier og tilsæt den til 3-d grafik. Det er samme diskussion der finder sted på computerspillenes webfora nu. Spilkonsollernes homofober raser: vi vil ikke have homofigurer i spillene, det påvirker i dårlig retning. Åbensindede spillere svarer:
krigsspil gør dig ikke til terrorist og homoer i tv-serier giver ikke ændret seksualitet. Nogle gamle spil har 8 forskellige køn, computerspillenes regler kan frit modelleres, hvorfor begrænse?

De spillende homoer, ”Gay Gamers”, er forbavsende tavse og ikke velanset i et drengerøvs-miljø, hvor kantede holdninger trives. Homospillerne er ikke en samlet bevægelse men undergrupper, der opstår omkring webfora for deres yndlingsspil. De går stille med dørene og det forstås, når der kan berettes om spillere, der udelukkes fra det gode selskab - de populære spils klaner - når de springer ud.

Har homospillerne et fællestræk er det, at de fleste har udfordret de hetroseksuelle spilleregler, så man kan date en anden mand i ”Morrowind”, og børn bliver født som homoer i ”The Sims 2”. Snydekoderne er stadig nødvendige, selv i et nyt x-boksspil som ”Fable”. Her kan man være åbenlys bøsse og charme singlefyre, men bliver man gift udebliver bryllupsscenen og de andre vil tiltale parret som ”Hr og Fru”. En simpel kodefejl, men også et tegn på, at få producenter laver liberale regler, især ikke i de klassiske spil inspireret af eventyr, hvor en prinsesse ikke jager andre piger.

Derudover har mange homospillerne en svaghed for figurer, som kunne springe ud. Nitendos energiske VVS-mand Mario har et overskæg, der kunne være en hyldest til 70’er ikonerne ”Village People”. Når han ikke kysser prinsessen, skyldes det så, at han optræder i et børnespil eller, at drømmen er en prins?

IT-studerende Yoo har skrevet om køn og seksualitet i spil, og hun smiler af jagten på skjulte homofigurer: ”Personligt, siger det mig ikke så meget, når der kun er en antydning af homoseksualitet”. I stedet spår hun om positive trends i spiludviklingen: ”Der kommer flere og flere homoseksuelle og kvindelige spillere. Desuden viser forskning, at mange mænd godt kan lide at spille kvinderoller. Det bliver producenterne nød til at reagere på ved at designe mere nuancerede og attraktive kvindefigurer, hvis rolle går ud på andet end at blive redet af den mandllige heltefigur. En større mangfoldighed vil i øvrigt også gavne branchen økonomisk, det er jeg sikker på. De vil få masser af positiv PR”.

”Det betyder ikke flere påklædningsdukke-agtige pigespil som ”The Sims 2”. Man skal nemlig ikke undervurdere, at mange kvinder godt kan lide god, gedin action og følelsen af magt og styrke. Men jeg tror, at vi vil se mere nuancerede figurer. Selv gider jeg ikke de spil, hvor jeg kun skal plaffe folk ned, iført bikini og store bryster. Generaliseringen går begge veje for både mænd og kvinder, men forskellen er, at mænd ikke overseksualiseres som kvinder gør. Man ser f.eks. ikke mænd med overdrevent store kønsorganer.
Homofigurer skal dog designes med omtanke, for man ender jo let i generaliseringer med femme, butch, den maskuline lebbe og den feminine bøsse”. De lesbiske spillere må indtil videre nøjes med hengemte lesbiske biroller, eller fascineres af Lara Crofts brystparti. Alternativ foreslår Yoo: ”Gå ind på womengamers.com, der findes en liste over de mest interessante kvindelige figurer”.

Snydekoder og simple tricks. Reglerne brydes, mens vi venter på den første virtuelle homohelt, en positiv rollemodel på den digitale scene.

Kilder
*”Gaygamers: Gay characters in Videogames” af Matthew D. Barton
* Rainbow Road af Avery Score

Artiklen blev bragt i Panbladet feb. 2005 og i 2005 i en antologi om kommunikation udgivet af Dansklærerforeningen.

”Det er mit drive”

2004-08-01T06:29:00.000-07:00

Omkring 12.000 kondomer deler Fritz Sigrist ud om året for Stop AIDS. Mindst en gang om dagen, uanset vejr, runder han sine kondomkasser på Amager Fælled. I det stille gør han en forskel som frivillig for den store sag: forebyggelsen af kønssygdomme. Hvad driver værket?

Allerede i telefonen markerer Fritz; ”der er opgaven med at dele kondomer ud men så sandelig også med at rydde efter dem”. Så er banen kridtet op, uddelingen af kondomer handler også om personlig indstilling til indsatsen, at yde mere end der forventes for at hjælpe andre. Som pensioneret arkitekt har han tid til at give en hånd med, men her er der tale om imponerende daglig indsats i mere end seks år.

”Den præventive indsats den er det afgørende for at undgå AIDS. Jeg synes det er vigtigt ikke bare at lave en punktvis indsats, men at gøre det løbende som ved at dele disse kondomer ud”. Gået på klingen om hans eget udbytte, smiler 70-årige Fritz gennem det flotte Hemmingway-skæg: ”Jeg får også selv mandlige kontakter ud af at gøre det her”. Det er en del af motivationen, men der er også andre årsager til ihærdigheden.

Frivillig i Fælledens ingenmandsland
Amager fælled har sine kontaktsteder for bøsser og biseksuelle. Det mest besøgte er ”sigøjnerlejren” og parkeringspladsen i nærheden. Fem fuglekasser i nærheden af parkeringspladsen bliver dagligt tilset og fyldt med kondomer. De brugte kondomer lander i fælledens ingenmandsland, hvor hverken brugerne eller kommunen føler sig forpligtet til at rydde op, men det gør Fritz.
”Bøsserne og de biseksuelle er selv med til at svine toiletterne og omgivelserne til. De ordner det seksuelle, og når det er overstået, så forsvinder de bare. Jeg kan ikke lide svineriet, og det hjælper at jeg rydder op, måske fordi jeg er synlig.”

Det er et diskret miljø, hvor de fleste er anonyme gengangere. ”Det er ikke en bøsseverdenen som så, men meget biseksuelt orienteret, det er gifte mænd på vej hjem til mor, der skal have ordnet tingene.” Alligevel kender han de fleste per udseende, og de ved hvem Fritz er, selvom man ikke taler sammen. ”Jeg tror det gør en forskel. Efter at jeg begyndte at rydde op, er det som om, at der er blevet lidt pænere. Jeg kan jo se, hvad der sker, når jeg er syg. De fleste ville synes at det var ok, hvis jeg bare fyldte op. Det er mit eget drive der gør, at jeg også rydder op og gør lidt mere ud af det. Jeg kan godt lide at lave noget, som kommer andre til gode, så jeg synes, at jeg gør gavn for nogle mennesker. Jeg har et godt liv og føler en form for forpligtelse til at gøre noget”.

Ildsjæl uanset vejr
Det er en ildsjæl der taler, når det kommer til de modstridende interesser i området. På den ene side støttes uddeling af kondomer. På den anden side bliver stedets toiletter flyttet, og Vej og Park lægger sten ud som begrænser adgangen til stedet. Handlinger der mellem linjerne virker som et forsøg på at begrænse den seksuelle aktivitet på stedet. ”Det kan ikke være rigtig, at man må uddele kondomer men ikke bruge dem på stedet”. Ændringerne af området fik ham til at skrive et læserbrev, ligesom han møder velforberedt til dette interview. Fritz passer på sin fælled.

Det startede ved en tilfældighed, fordi den tidligere omdeler foreslog Fritz at overtage opgaven. Den daglige forpligtelse tynger ikke: ”jeg kan lide det, jeg holder af fælleden med dens natur. Selv om vinteren føler jeg mig forpligtet til at tage ruten, og jeg sørger da også for en afløser, når jeg drager på ferie. Jeg har behovet for at komme ud og få frisk luft. Når det bliver sommer og jeg udvider ruten, tænker jeg måske lige ’åh skal jeg køre hele turen’ men så skal jeg bare lige i gang igen, så er der ikke noget problem”.

De andre taler
I foråret og sommeren hvor driftbarometeret står særligt højt, er det 80-100 kondomer, der fordeles på tre daglige runder. Det er Fritz’ personlige bidrag til forebyggelsen af AIDS og andre kønssygdomme. Fritz har selv haft venner i slutningen 80’erne, som ”blev syge og blege, siden forsvandt og døde efter få måneder”. Også derfor interesserer han sig for kampen mod AIDS: ”På en konference talte et afrikansk statsoverhoved om, at de vil støtte udviklingen af en AIDS vaccine. Selv er jeg ikke i tvivl om, at en præventiv indsats er vigtigere i endnu mange år fremover. Ville de dog dele kondomer ud i stedet for blot at stå på talerstolen. Det er jo der afhjælpningen af det akutte problem ligger”, siger Fritz bestemt og stolt over sit eget bidrag. Han har bestemt ikke planer om at stoppe som fælledens ildsjæl.

Artiklen blev bragt i Panbladet august 2004

Som at gå til eksamen i sig selv

2004-05-28T05:11:00.000-07:00

Hun er 28 år, ambitiøs og uhyre målrettet.
Hun ved, at hun vil have et job som leder med
personaleansvar, og hun ved, at hun bliver en
god leder. Hun har tilmed en mentor, der
hjælper hende med at pudse personligheden
og karrieren af.

Navnet er Gadegaard. Hun er ansat som projektleder, og hun har udvalgt sig en erfaren mentor, nemlig underdirektør, JvdBerk. Det er ikke nogen tilfældighed, som hun selv siger:
»Oprindeligt havde jeg tænkt mig at vælge én, der lignede mig selv. Der findes ikke så
mange, der er uddannet cand.it, og så tænkte jeg, at det ville være nemmere
at tale sammen. Men en af mine kolleger sagde, at jeg skulle tage at prøve J. Han
har et godt ry, og han har den samme interesse for ledelse, som jeg har.«
Muligheden for at få en mentor er ikke alle beskåret. Gadegaard fik tilbuddet sammen med sine holdkammerater på et såkaldt graduate-program, som er en toårig ansættelse for akademikere. Udgangspunktet var, at mentor og mentée skulle udfærdige en formel kontrakt og evaluere forløbet, når der var gået et år. »Selvom kontrakten ikke fylder meget, er den mentalt vigtig. En af vores nedskrevne spilleregler er, at J er velkommen til at give mig gode råd, men de er konsekvensfri for ham. Det vil sige, at jeg ikke kan hænge ham op på dem, hvis jeg går ud og handler på dem. Omvendt er jeg heller ikke forpligtet til at tage imod rådene.« En anden spilleregel er, at parterne skal være ærlige over for hinanden. »Jeg vil hellere have spark end en støttepædagog. Det er det, jeg har bedt om, og sådan jeg vil have det,« siger mentéen.

Gensidig respekt
Hver sjette uge tager Gadegaard turen fra sin arbejdsplads i Rødovre for at mødes med J på hans kontor i Taastrup. De taler sammen i små to timer om et emne, som Gadegaard har udvalgt på forhånd. Det kan for eksempel være motivation eller stress. Nogle gange omsætter Gadegaard erfaringsudvekslingen til handling, når hun kommer hjem, men det er ikke det primære mål. Målet er at bearbejde holdninger, så hun kan udfylde det job, hun gerne vil have
en dag: »Noget af det væsentligste for mig er at få afprøvet mine personlige holdninger til det at
være leder. Jeg har for eksempel fået rykket en holdning, som jeg troede var fastlagt. Da jeg
kom til J, var det min holdning, at jeg aldrig ville gå med til at presse mine medarbejdere
120 procent. Så sagde han, at hvis jeg ikke gjorde det, ville der være en anden, der
skulle gøre det. Jeg lærte, at jeg var nødt til at stå op og tage ansvar, og det lyder meget simpelt,
men sådan en oplevelse går hele vejen igennem systemet.«

Eksemplet er et godt billede på Gadegaards formål med at have en mentor. Hun gør det ikke kun for karrierens skyld, men også for at udvikle sig selv personligt. »Et eller andet sted er det som at gå til eksamen i sig selv. Jeg har skullet sidde i starten og forklare J, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Derfor var det også en rigtig god følelse, da jeg var på vej ud ad døren efter et af vores første møder, og J sagde: ”nu tror jeg på dit projekt”. Det betød noget, at en fremmed, som ikke kendte mig, men som jeg respekterede, sagde det.«

Respekt er et nøgleord for forholdet mellem mentor og mentée. Men denne mentée ser
dog ikke op til sin mentor: »Så ville vi ikke kunne have den dialog, vi har. Derimod er han et hverdagsidol for mig og repræsenterer et sted, jeg gerne vil være, når jeg selv bliver 40.«

Væk med vagthunden
Da Gadegaard begyndte som mentée hos J, havde hun besluttet, hvor langt hun ville gå med hensyn til at lukke ham ind i sin person. Hun måtte dog skifte holdning med tiden.
»I starten var jeg meget opmærksom på, at jeg ville være åben, ærlig og personlig, men at
der skulle være en grænse for, hvor langt jeg ville gå. Det holdt bare ikke i længden, for jeg
kunne ikke sidde med en vagthund på, hvis jeg skulle være ordentligt til stede. Og det
skulle jeg. Det er virkelig værdifuldt at have en mentor, og derfor skal man ikke gøre det
halvt.«

Nogle gange kommer Gadegaard hjem med ting i bagagen, som er gået meget
tæt på hendes person. Allerede når hun er på vej ud ad døren, kan hun mærke, at der var
emner, som var svære at tale om. Så ved hun, at hendes mentor har ramt præcist, og at det
er her, hun kan lære noget. »Vi har mange diskussioner, hvor J sætter værdier på spidsen. For eksempel kom jeg med en personlig handleplan, men han sagde, at den jo bare var udtryk for mine positive værdier og ikke mine skyggeværdier. Det var en øjenåbner for mig, for jeg blev tvunget til at se på, hvad de mørke sider i min personlighed er. Det er sider, der altid følger med, som jeg altid skal arbejde med og håndtere for at blive en god leder.«
Og det bliver hun, siger hun selv. Ikke fordi hun har haft en mentor, men fordi hun også
har haft en mentor: »Der er ikke taget ansvar af mine skuldre, fordi jeg har en mentor. Det er mit ansvar, min karriere, min vej frem. J kan give mig input, men ansvaret ligger stadig hos mig. Jeg tror, at jeg stadig vil have en mentor eller en coach om fire år, fordi jeg stadig vil have fokus på min karriere og at udvikle mig.«

Artiklen er skrevet af L. S. Riis og blev bragt i Ingeniøren 28/5 2004

Verdens første homo cheerleaders varmer up!

2004-05-01T06:08:00.000-07:00

Sommeren 2005: åbningskampen i homo fodbold VM. Pan Fodbold går på banen hilst velkomne af deres eget heppekor. Verdens første homo cheerleaders, varmer stilsikkert publikum op i et inferno af tilråb og fløjt.

Maj 2004: De første fem bøsser går i gang med at lære dansetrin og bevægelser med pomponerne. Skal det syne af noget, skal der mange flere til. Træner Christian Eriksen opfordrer derfor alle interesserede bøsser til at dukke op til den nye sport.

Kor der kræver styrketræning
Både øvede og uerfarne dansere er velkomne, for selve cheerleader-dansene er delvist opdelt i trin og armbevægelser. Til gengæld kan deltagerne forvente sved på panden, for det kræver en god grundform, smidighed og styrke at dyrke den form for kor. Cheerleading er mere end opløftende tilråb, det indeholder både dans og opstillinger, der giver kast og løft af hinanden. ”Jeg håber folk kommer for at træne”, understreger Christian og fortsætter; ”så hyggen og det sociale samvær er efter træningen”. Der skal nemlig trænes seriøst fra starten, hvis holdets første optræden skal være under Priden i august.

Christian har en baggrund som hiphop og funkdanser på et niveau, der har bragt ham til DM og VM. Så da han som danseinstruktør så kvindelige cheerleaders øve sig og læste om Pan Fodbold arbejde på at få homo fodbold VM til Danmark, var det oplagt: Danmark skal have verdens første bøsse cheerleader-hold! Pan Fodbold var straks med på ideen og chearleading-holdet er derfor organiseret, som en del af klubben. ”De første reaktioner har været meget positive, folk synes det er vildt fedt, at jeg tog initiativet, og jeg bliver mødt med stor opbakning. De synes det er cool. Også nogle af de kvindelige cheerleaders bakker op, de vil gerne modtage et par mænd, hvis vi bliver for mange”, griner Christian.

Foragelsen venter: Mænd med pompomer
Ud over at være en ny idrætsgren er det også en homo manifestering. ”Jeg vil gerne med til Danmarks mesterskabet i cheerleading næste år for at dyste mod superligaens velkendte hold. Det er udtryk for høje ambitioner men også ønsket om at skabe foragelse! Jeg vil se, hvordan dommerne forholder sig til et rent mandehold i en kvindesport. Det hedder i reglerne, at mændene ikke bruger pomponer, men her er vi kun mænd, så må reglerne jo laves om! Det bliver spændende at dyste på lige fod, på det som kendetegner en god cheerleader: synkronisitet, udstråling og energi”.

Dommen fra hjemmepublikummet
Når f.eks. FCK’s heppepiger går på banen, brøler de inkarnerede fans altid ”fisse!” som kærlig velkomst. For heppefyrene er der stadig langt til deres første velkomst. Christian frygter dog ikke råbene fra de heteroseksuelle fans. ”Der kommer sikkert de samme fornærmende tilråb, som man kan få alle andre steder som homoseksuel”. Derimod bliver det spændende, hvad hjemmepublikummet råber. ”Bøsser er jo hårde dommere, det er lige på og hårdt. Der er ikke noget, der bliver pakket ind. Synes de, at vi er åndssvage, så siger de det”. Fælles for FCK pigerne og Pans mænd er, at de vil blive sat i samme bås, som værende dansende kroppe. ”Nogen siger, at pigerne bare står og vrikker med røven og viser bryster, men man glemmer, at folk jo gerne vil se det alligevel. Vi kommer også til at vrikke med røven, men selvfølgelig håber jeg, at der bliver taget godt i mod os”. Hvor stramtsidende tøjet bliver vides endnu ikke, så sponsorer der vil have en placering, kan stadig henvende sig.

Lesbiske kvinder, foren jer i takt
Hvor heppekorene hos andre danske fodboldhold domineres af piger, så er dette hold kun for bøsser. Christian starter dog et Pan Idræt dansehold i MTV dans til september, hvor alle er velkomne. Dukker pigerne talstærkt op, og er der opbakning, så er det muligt, at han også laver et cheerleading-hold for lesbiske. Selv tvivler han på, at interessen er:” Det er jo bøsserne der fylder i miljøet og står på dansegulvet og fyrer den af. De lesbiske holder sig for sig selv og er usynlige i byen. Så det er svært at vide, om opbakningen er der”.

Hvor og hvornår
Tid: Onsdage kl. 19.30 til ca 22.00. Første gang d.5/5
Sted: Gymnastiksalen på Ny Carlsberg Vejens Skole, Ny Carlsberg Vej 35,1760 København V
Påklædning: Sportstøj og indendørssko

Søndagsbrøl i New York

2004-04-01T06:06:00.000-08:00

Med få dages varsel samledes bøsser og lesbiske til demonstration foran New Yorks rådhus for at råbe borgmesteren op. 100 km væk vies homoseksuelle i disse hektiske februardage, men ikke her. Borgmesteren vil end ikke udtale sig om sit standpunkt.

Luk os ind!
Inde på pladsen er demonstrationen allerede i gang, og der er plads til flere. Spontant råber vi ”luk os ind” men sikkerhedsvagterne fastholder, at vi ikke må få adgang af sikkerhedsmæssige årsager. Vi udgør en trussel mod sikkerheden, bevæbnet som vi er - med uens papskilte og barnevogne. Derfor står vi tålmodigt i kø bag knæhøje jernkæder. Imens forsøger de forreste at få gang i slagordene, Men det her er ikke en homogen bevægelse, som demonstrerer, det er individer, der er samlet. Vores rustne weekendstemmer samles omsider i ét brøl: ”What do we want? Gay marriage! When do we want it? Now!”. Vi råber og får endelig adgang mod obligatorisk visitering.

Indenfor afløser tale efter tale hinanden. Kun et enkelt regnbueflag blafrer blandt de 300 demonstranter, til gengæld er der en broget flok af slagord. ”Vi har været sammen i 25 år, hvornår må vi giftes?”, ”Jeg betaler min skat, jeg vil giftes”. Budskaberne spænder fra de romantiske argumenter til henvisninger til de hundredvis af rettigheder, der opnås ved et ægteskab.

Klapsalvernes brøl
Der er masser af tv-mikrofoner, men ingen højtalere. Kun talernes mest entusiastiske udbrud høres. Alligevel går klapsalvernes brøl gennem mængden efter hver tale. Repræsentanten fra forældreorganisationen P-flag er tydelig berørt efter sit indlæg og hyldesten. Antydningen af tårer i hans øjne og bøssekorets stille afslutning af demonstrationen får nakkehårene til at rejse sig. Hver på sin måde er de blide udtryk for et stort ønske.

Fire dage senere er 80 ivrige demonstranter tilbage igen på Rådhuset. De beder om en ægteskabsansøgning og få alle standardbrevet, der høfligt men bestemt afviser ansøgningen. Næste skridt kendes ikke men det kommer. Selvom statsanklageren i New Yorks har tolket delstatsloven og afgjort, at den ikke tillader enkønnede ægteskaber.

Faktaboks: Sagen dag for dag
1996 Clintons indfører en anti-ægteskabslov: homoseksuelle ægteskaber anerkendes ikke fa forbundsregeringen og ingen delstater er tvunget til at anerkende disse.

2000 Vermont er den første delstat der giver muligheden for en form for partnerskab ”civil union”. Partnerskabet er ikke anerkendt på statsligt niveau men giver mange af de samme juridiske rettigheder som et ægteskab.

Januar 2004 I Massachusetts fastslår højesteret, at ægteskab mellem homoseksuelle skal tillades maj 2004.

12. februar Borgmesteren i San Francisco tillader ægteskab mellem homoseksuelle, selvom det strider mod delstatens lov.

24. februar Bush forslår at lave et forfatningsforbud mod ægteskab mellem samme køn.

27 februar-9.marts Borgmestre i bl.a. New Paltz, Nyack, Asbury Park og Portland påbegynder vielser.

11. marts Højesteret i Californien stopper midlertidigt bryllupperne i San Francisco. Inden da er 3700 par blevet viet.

16.marts To borgmestre i anklages for at have udført vielser. De risikerer fængselstraf

Kilder
Berlingske tidende 24. 28., 29. feb, Jyllandsposten 5.marts

Til døden eller højesteret skiller os

2004-01-03T06:00:00.000-08:00

Præsident Bush har gjort homoseksuelle ægteskaber til det første tema i sin valgkamp. En stemmetiltrækkende udmelding eller et forfejlet politisk træk? Midt i krydsilden står de homoseksuelle og få modige borgmestre.

Nogen er mere lige end andre
Den amerikanske lov lader den enkelte delstat afgøre, hvorvidt den anerkender det homoseksuelle ægteskab. Det har 38 ud af 50 delstater valgt ikke at gøre.
Da Massachusetts i januar højesteret fandt frem til, at et forbud var i strid med forfatningens krav om ligestilling, opstod en unik mulighed for vielser.

Siden har fem borgmestre fra forskellige egne af USA valgt at vie. Nogle gør det for at udfordre den lokale lovgivning, andre gør det i trods, som et handlende indlæg i debatten. Derfor hersker et vist juridisk kaos, fordi det er muligt at skifte adresse til de venligsindede byer. Desuden anerkender visse stater faktisk ægteskabet, hvis det blot er indgået i en anden delstat.

Heller ikke den amerikanske variant af registeret partnerskab, ”domestic partnership”, rummer lige regler for alle. Dette civile partnerskab giver de rettigheder, som ellers er forbeholdt heteroseksuelle. Problemet er, at ”domestic partnership” fungerer forskelligt i delstaterne. Den amerikanske stat anerkender f.eks. ikke partnerskaber indgået i staten Vermont. Derfor vil den amerikanske homobevægelse ikke nøjes med dette partnerskab, fordi det stadig giver forskelsbehandling og juridisk forviring.

Tændsats til valgkampen
Få dage efter de første lykkelige vielser, valgte præsident Georg Bush at starte sin valgkamp med forslaget om et forfatningsforbud, der skal ”bevarer det hellige ægteskab mellem mand og kvinde”. Budskabet er hårdt og præcist men vækker undren. Bush vælger at betone ægteskabet som en ”hellig pagt” i et land, der har adskilt kirke og stat, selvom der står ”in God we trust” på dollarsedlerne. Rent politisk er et generelt forfatningsforbud er en så kompliceret og usædvanlig handling, at det kun er gennemført 17 gange i de sidste 220 år. Desuden har de 38 delstater allerede lokale forbud.

I et år hvor det mest omtalte ægteskab varede to døgn for popbruden Britney Spears, er Bushs fokus på ægteskabet en overraskende tændsats i valgkampen. Homoorganisationerne forsøger derfor også at slå på, at ægteskabet er en konstruktion og ikke en hellighed i skilsmissernes tidsalder. Politiske kommentatorer fastslår, at Bushs udmelding ikke er et udtryk for hans moral men en direkte reaktion på generel kritik fra den højre-religiøse fløj. Når Bush besynger det hellige ægteskab og truslen mod det, imødekommer han det religiøse USA’s evige angst for homoseksuelle.
Højrefløjen sidder på millioner af stemmer og derfor vælger Bush at reagere på deres kritik. Samtidig har han valgt et emne, hvor modkandidaten John Kerry ikke melder klart ud.

John Kerry er fra Massachussets, hvor vielserne startede. Samtidig stemte han i 1996 i mod den lov (se faktaboks), der gav delstaterne friheden til selv at anerkende ægteskaberne i dag. John Kerry siger tvetydigt, at han er imod homoseksuelle ægteskaber men for at give homoseksuelle ægtepar juridiske rettigheder. Demokraterne kritiserer dog også Bush for at gøre homoseksuelle til syndebuk i en valgkamp, der burde behandle vigtigere emner f.eks. en vunden krig, der stadig koster liv. Debattørerne i aviserne går skridtet videre og skriver, at denne diskrimination trækker frihed og lighed ud af den ellers så evige amerikanske drøm.

Slår han sig selv hjem?
Om Bush har gjort et klogt, politisk træk eller slået sig selv hjem, vil tiden vise. En Gallup rundspørgen fastslår, at 59% af amerikanere er mod og 34 % er for homoseksuelle ægteskaber. Homo eller ej, så er der enighed om, at emnet ikke bærer en hel valgkamp. Amerikanerne placerer et ægteskabsforbud på en 21. plads over valgkampens vigtigste emner. Den beskedne vigtighed kan vise sig at være en fordel. Måske kan det skæbnesvangre forfatningsforbud undgås, fordi Bush har andre og vigtige kampe at kæmpe.

artiklen er skrevet sammen med Ken Nielsen, NY.