Homobil, fordi vi fortjener det

Homobilselskabet Gaymobile har tiltrukket imponerende mange overskrifter. Manglede vi vores eget mobilselskab - eller manglede det bare os?

Gaymobile.dk
”Kan man faktisk sælge mobiltelefoni på følelser” spørger bagmanden Thomas B på gaymobile.dk. Homokunderne skal overtales med to argumenter: at man bliver ”gay to the fingertips” med de fremtidige ringetoner samt at 25% af overskuddet skal doneres til aktiviteter i miljøet. Regnbue-fornemmelsen i fingrespidserne er ikke for fintfølende, for de specifikke tjenester til homoer findes ikke endnu.

Gay signalerer sex
Den københavnske boldklub Skjold og Gaymobile startede som virtuelle mobilselskaber i oktober. De gensælger begge taletid fra CBB, men så stopper ligheden også. Måles interessen via søgeoraklet Google, skal man lede længe efter Skjold, mens Gaymobile efter en global mediestorm giver 44.000 relaterede hits! Barometer har sendt Gaymobile konceptet til analyse hos målgruppe-eksperten Pernille E, der underviser i målgrupper på bl.a. IT-Universitetet. Hun siger: ”Omtalen skyldes, at Gaymobile indirekte handler om sex. Hetroer er nysgerrige og tænker hvor mærkeligt, hvor anderledes”.

Til Spring-ud’erne
Pernille vurderer: ”folk er mere villige til at shoppe mobilselskab nu, men kunden skal have noget ud af at skifte, der skal være en ’relativ fordel’, en gevinst. Når det særlige ved Gaymobile bliver ringetoner, så mener jeg, at gevinsten er at kunne skilte med sin identitet. Målgruppen er de, der lige er sprunget ud, der vil vise identiteten og via ringetonen signalere: ’det her er kun for os’. Homoer over 30 og dem i fast parforhold vil tænke: ’hvorfor skulle jeg skilte med det’. Her taler Gaymobile i stedet til fællesskabsfølelsen via donationen, men så bliver det også vigtigt at vide præcis hvilke projekter der støttes”. ”Konceptet passer ind i en tid, hvor det handler om at skabe sig selv. Men der er også grænser for mange signaler der kan sendes. Ringetonerne skal konkurrere med både sløjfer og farvede armbånd. Homoer i parforhold vil signalere ’homoseksuel men ikke single’ via mobilen. For at det fungere skal der være et publikum der kender alle disse koder og kan afkode af budskaber blandt mange andre på gaden”, slår Pernille fast.

Er målgruppen derude?
Pernille vil helst ikke spå om levedygtigheden i det lille niche selskab: ”Hvis den reelle målgruppe er nyudsprungne mellem 15 og 30 år, så begynder det at blive en snæver målgruppe, men det kommer selvfølgelig an på forretningskonceptet, hvor mange kunder der kræves. Det her er livsstils-relateret, man vælger sine medier, der er knyttet til ens livsværdier. Når nogen vælger Politiken, er det fordi de genfinder egne værdier i avisens holdninger. Det store spørgsmål bliver hvor meget værdi man finder i et mobilselskab”, slutter Pernille.

Fra mobil til homo bus
”Hvad bliver det næste – en homo bus?” spørger en norsk webskribent. Kommentarerne på nettets deler sig i begejstring eller undring. I Danmark findes der allerede et mobilselskab henvendt kun til kvinder. Så måske måtte det komme: homobilen vi ikke vidste, at vi manglede. Behov eller belønning? Måske kan fænomenet i bedste reklamestil forklares med: fordi vi fortjener det!

Artiklen blev bragt i Panbladet december 2005.