26 års rejse mod endestationen

Vinhandleren Angela mener, at god vin er som en fortælling på flaske. Panbladet har bedt hende bruge vin til at beskrive sporskiftene på sin livsrejse. I Italien så hun som 11-årig en tv-dokumentar og besluttede at rejse til Norden. Destinationen var klar, men der skulle gå 26 år, hun var parat til at tage toget.

Vi sidder i Angelas Sicilianos vinbutik ved Nørreport, men vi når rundt i mange hjørner af Europa. For Angela kan berette med entusiasmens præcision om lige denne drue og dette distrikt. Med 1000 druetyper alene i Italien er der nok at berette – og der bliver undertekstet for både kendere og vin-ignoranten med pennen, når hun energisk henter flasker ned fra alle hylder. Medrivende sætter hun en ny flaske vin ind i fortællingen og fortæller om jorden, druen, høstmetoden og producentens påvirkning - blot for at haste op efter en vin jeg bare må og skal se. Fortællingen løber aldrig ikke tør for passion bare for ord, men først et par intense timer senere.

Barndommen: Rosso Piceno & Verdicchio
”Disse vine er smagen af ungdom, jeg er opvokset nær kysten i Italien hvor vi spiste meget antipasto di mare. Nok betyder det ”småretter fra havet før måltidet” men det bliver hurtigt 10-20 småretter og til det drikkes der disse vine som er friske og let bitre hvidvine”.

”Jeg er halvt sicilianer og halvt fra Le Marche (en region ved Adriathavet) og tilbragte en del år på Sicilien. Min far var dyb patriarkalsk og min mor lod ham bestemme. Jeg var en omvandrende bekymring, der skulle vente på at blive gift med en mand, naturligvis udvalgt af min far. Han begrænsede mine muligheder: ikke lege med drenge, ikke cykle osv. Så jeg underholdt mig selv og det skete inden døre. Som 11-årig så jeg en tv-dokumentar om svenskere, der besatte huse og røg hash. Jeg tænkte:’ der er en hel anden verden i denne verden. Hvordan kan det være? Der må jeg op!’ Det gjorde mig så nysgerrig, at jeg læste om Grønlandsekspeditioner og hvad som helst om Norden for at få en fornemmelse af landene. Når jeg skrev noveller fandt de sted i Malmö”.


Alperne: Barbera & Barolo
”Barbera og Barolo er typiske vine fra Piemonte i Alperne. Jeg boede i Alperne med en tysk kvinde og masser af geder. Vi drak vin af køkkenglas og i Alperne er rødvinen kraftig, det er en vin man varmer sig ved, før man skal videre. En enkelt og praktisk måde at drikke vin, det blev aldrig akademisk analyserende, i bjergene er vin en selvfølgelighed ligesom vand, man diskuterer heller ikke vands indhold.”

”Det var i Alperne at tanken om ’Danimarca’ blev en bølge der stædigt rullede op i bevidstheden igen og igen. Som barn troede jeg, at jeg skulle til Sverige, men som 25-årig havde jeg læst en novellesamling af Karen Blixen med en italiensk titel der betød ’skæbnens luner’. Titlen var dejlig og billedet af den aldrende Blixen var fascinerende. Selvom hendes fortællinger mere udspilles i Italien end i Danmark, brændte ’Danimarca’ sig fast, det blev en lidenskab. Jeg var bare altid på vej mod noget, et job eller en flytning, som gjorde at ’Danimarca’ måtte udskydes. Min kurs var mere og mere nordlig, jeg søgte op mod nord i Italien og med nordeuropæiske kærester, så på en måde var jeg på vej, selvom jeg var blevet 37 år i mellemtiden. Da min kæreste og jeg tog beslutningen om at jeg skulle herop, afsluttede vi forholdet, for jeg var sikker på at, når jeg pakkede rygsækken og steg på toget, ville jeg ikke vende tilbage.”


Danske kvinder: Spumante
”Destinationen var København, nødplan B hed Århus og plan C var Stockholm, så jeg var meget opsat på at finde mit sted i Norden! Jeg var heldig og stødte ind i kvinder på Babuska som talt lidt italiensk og så fandt jeg frem til at jeg godt kan lide de danske kvinder. I Italien kan de fleste kvinder bedst lide lette vine, men i Danmark er tendensen at de fleste kan lide rød, kraftig vin. Det fortæller mig at de danske kvinder er stærkere og vant til at tage ansvar og på den måde er Skandinavien 30 år foran, selvom det ikke betyder, at der ikke findes frigjorte kvinder sydpå.

Hældes de danske kvinder på flaske, er de er klart en mousserende vin med styrke! De er glade og på italiensk hedder de mousserede vine ’Spumunte’, et gammelt italiensk ord for skummende. En mousserende vin siger meget, den bobler og bobler over. Rødvin en hel aften gør dig døsig, men den mousserende er glæde, humor – vinperlerne får dig til at grine og giver livsglæde. Derfor skal man ikke forføre med en kraftig rødvin som bedøver. De boblende vine gør, at man bevarer letheden mental og fysisk så man langsomt kan snakke sig ind på livet af hinanden.


Danskhed på flaske
”Dansk vin smager dansk! Den bedste danske vin er charmerende, den dufter fantastisk af træfade, den er rig på smag og man bliver forført på smagen, men… når middagen er færdig er den danske vin flad i modsætning til græske vinde som kan dufte og smage i op til fire dage! Jeg kender mange fra Italien og Rumænien som har besøgt Danmark om sommeren. De tænker ’Whau! her er varmt og der ser ud som Rom’ men 15 dage efter er det efterår og der er ingen garanti for at der kommer en sommer næste år. Det er det samme som med vinen, man bliver forført, passionen lokker men der kommer en anden virkelighed bagefter. Den danske kultur er at leve for arbejde i Italien arbejder vi for at leve. Men selvfølgelig er der særlige, kraftige vine, hvor smagen ikke forsvinder. Min Grethe er som en mousserende rødvin, sprudlende, jeg synes hun har en udstråling der minder mig om Italien – men Grethe mener nu det er fordi hun er jysk!”.


Flere druer og færre ord
Vil du have flere druer og færre ord, så finder du Angela Sicilianos vinbutik La Caraffa på www.lacaraffa.dk og ude i virkeligheden på Frederiksborggade 50, 1360 København K. Butikken har primært italiensk vin og målet er at repræsentere så mange af Italiens regioner som muligt. Men da mottoet er at kvalitet ikke har nogen nationalitet findes der også udvalgte græske, portugisiske tyske og danske vine.