Monday, January 22, 2007

Luk lukkeloven

I Morten Koch epoken lukkede brugsen, når det var malketid. Nu er lukkeloven en sand turistattraktion, for i hvilke andre lande lukker butikkerne, når kunderne har fri? Hvorfor er det så samfundsnedbrydende at lade åbningstiderne afspejle efterspørgslen? Igen er de blågule foran på velfærdspoint: Posthuset har f.eks. åbent til 21.

Monday, January 15, 2007

Betablogere!

Er der mangel på journalister, siden betablogere hærger avisernes internetplads? Diskussionsfora er blevet et egocentrisk råbekor for tastenarkomaner og blogs en dokumentation for assorterede selvdøde hverdagsliv! Jorden kalder taste-terminators i kronisk selvsving: Flet næbbet og bliv en actionhelt: planeten har stadig mere behov for handling frem for holdning!

Monday, January 8, 2007

Blodgniere!

Der er kronisk overtræk på den fælles reservedelskonto for blod og blæver! Bloddonorkorpset mangler dit aflagte blod og organ-genbrugsen mangler tilladelsen til at recirkulere dine bløddele. Trist, hvis reservedelskontoen er spærret netop den dag din udødelighed løber ud. Så blodgniere og etisk sofavælgere: hit med blod og blæver!