Tuesday, July 24, 2007

Furien uden fristed

”Jeg var da ikke særlig skarp”, afslutter Leonora Christina Skov henkastet samtalen. For som en af tidens skarpeste anmeldere, er det rutine at sætte og afværge verbale touchés. Men hun undres over spillereglerne i det lesbiske miljø, hvor der stadig gås hårdt efter de feminine typer.

Der kunne have stået LSD i stedet for LCS i mine noter. Leonora Christina Skov er et orddrug, der fremkalder kraftige reaktioner, alene når navnet nævnes. Hun er en forretningsrejsende i forførelse og forargelse. Ansigtet årgang 76 er kendt bl.a. fra DR’s smagsdommere, de ugentlige anmeldelser i Weekendavisen og to romaner. Så interviewformen er hjemmebane for en professionel bekender, men lesbiske Leonora betragter ikke homoer som hjemmepublikum. Tværtimod.

Læbestift som en dødssynd
Leonora varmer op: ”Det giver ikke payoff at være feminin i miljøet. Da jeg var yngre og usikker følte jeg mig ekskluderet af det lesbiske miljø. Folk tog mig for at være heteroen, der var gået forkert. Jeg brød mig ikke om at komme i det miljø, hvor jeg ellers burde have følt mig hjemme. Fordømmelsen er ironisk nok stor i miljøet blandt folk, der selv er blevet fordømt. Da jeg som 25-årig udgav en antologi var det grænseoverskridende, at se mit udseende diskuteret i Panbladet: hvorvidt jeg var for dullet, og om jeg som feminist kunne tillade mig at gå med make-up. Så blive man ’silent’ som debattør og reduceret til at være sit udseende.”

”For mig er det en bevidst strategi at ’passe’ som heteroseksuel. Mit pæne udseende giver mig adgang til steder, hvor jeg så kan levere et hardcore budskab til folk, jeg ellers ikke ville nå. Modtagelsen i miljøet er dog blevet bedre med tiden, der er flere som ved, at jeg tilhører det, og jeg foretrækker bestemt at gå på en homobar med min kæreste”.

Den ustilede pride
Det er pridetid, hvad har du at sige om den?
”Mange år har jeg overvejet hvorfor jeg er i København, når man kan være i Stockholm. Jeg synes den svenske er federe, det er en hel uges pride med stor folkelig opbakning og heteroseksuelle ’kändisser’, der giver koncert og støtter op. Den danske virker så ustilet og opnår slet ikke samme opbakning”.

Ustilet?
”Ja, Pan-bøsset og dårlig smag! Priden handler mest om outreret opførsel og sex på vognen. Jeg er ekspressionistisk anlagt, så hvis det handlede om synlighed overfor danskerne og politisk modstand mod hatecrimes og uligestilling, var jeg deltager. Anytime. Priden er så provinsagtig, at man forventer, at mikrofonerne ikke virker på Rådhuspladsen. Jeg synes Priden i sin nuværende form er pisse rædselsfuld, men som udgangspunkt støtter jeg da et hvert forsøg på at synliggøre homoer og så kunne jeg også selv lægge en indsats i Priden, hvis jeg var så utilfreds”.

Hvad med lesbiskes synlighed i Priden?
”Lesbiske er nærmest usynlige og slet ikke flamboyante nok. Det er som om lesbiske skal have militærbukser, kort hår og gå på Chaka - der emmer af fadbamse og karaoke, det er for ustilet! I USA begrænser kvinderne sig ikke til dragkings, de ’drag’er’ også som dragqueens. Jeg forstår ikke hvorfor kvinder vil ’drag’e’ som bøvede briantyper, det er røvsygt! Jeg savner virkelig nogle feministiske queens, der dresser i store kjoler og tårnhøje hæle!”

Du har gjort det igen: været den kritiske anmelder og sablet Priden og Chaka. Er du ikke bange for at ende som en gammel, vred kritiker?
”Næ, men jeg ved ikke, om jeg gider sable noget om 30 år. Jeg kan lide at være markant, men min kritikerstemme fylder mig kun, når jeg skriver ugens anmeldelse. Den breder sig ikke ud over resten af mit liv. Så jeg satser på at jeg sidder og skriver bøger et varmt sted til den tid.”

Vreden som afsender
Hvad lægger du i ordet ”pride”?
”Jeg gav et avisinterview, da antologien ”de røde sko” udkom. Da tog jeg i et splitsekund beslutningen om at fortælle om min kvindelige kæreste, og jeg konkluderede først bagefter at det var en stor beslutning. Siden er det blevet mit projekt at gentage budskabet, for der mangler kendte forbilleder. Jeg er blevet beskyldt for at bruge det karrierefremmende, at brande mig som lesbisk. Det skægge er, at det nærmere er en hæmsko: det antages, at der er emner jeg som lesbisk ikke kan skrive om, f.eks. heteroseksuel kærlighed. Jeg må affinde mig med at kritikerne altid bruger seksualiteten som det sidste argument mod mig, f.eks. ’du siger bare hvad du siger, fordi du er lesbisk og hader mænd’.”

Hvorfra har du modet til at stå ved din seksualitet?
”Det var mere vrede end mod. I starten var jeg drevet af vreden over den manglende accept, der endte i et brud med mine forældre som 20-årig, hvorefter jeg som enebarn stod uden min familie i 7 år. De ville have reageret fint, hvis det var naboens datter, eller hvis jeg var kommet hjem men undladt at tale om min kæreste. Men denne uudtalthed kan jeg ikke holde ud! Så det blev mit projekt at fortælle min historie til alle potentielle forældre til homoseksuelle derude. De skal have det ’in their face’; vil I reagere på samme måde, hvis jeres barn viser sig at være homo? Der er stadig behov for budskabet, for jeg får masser af breve fra unge teenagepiger, der er bange for at springe ud.”

Dine budskaber deler vandene. Ville omkostningerne ikke være mindre ved at være mainstream?
”Der er store omkostninger ved at dele vandene. Jeg kan samme dag modtage både champagne og trusselbreve. Jeg takler det ved at rumme to personer: den udfarende hårdtslående person og den indadvendte, der skriver derhjemme. For mig har det været en måde at takle pressen på, at have en persona til min offentlige fremtræden, så kritikken ikke når ind. Jeg har det også ambivalent med at være populær. I min skoletid var jeg hende i udkanten af gruppen, så at udgive en bog i tre oplag, passer ikke ind i mit selvbillede, selvom det er fedt, at den sælger. Men jeg ville være mest bekymret, hvis folk var ligeglade, eller alle synes jeg var fantastisk – så har jeg ikke været skarp nok.”

Mod på mere LCS? Tjek hendes ordrige blog på: www.leonorachristinaskov.blogspot.com, eller hendes seneste roman Champagnepigen.

Artiklen blev bragt i Panbladet august 2007

Det Uetiske råd

Sex med en baby er forbudt – sex med en babysæl er dyrevelfærd? Det dyreetiske Råd anbefaler, at dyrelokkere kopulerer hele dyreriget, så længe voldtagne dyr ikke klager. Hvis seksuelt misbrug er sundt for alle arter, hvorfor er rådsmedlemmerne ikke prostituerede? Beskyt dyrene ikke dyrelokkerne: indfør loven mod dyresex!


Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme
unuancerede punch og skarpt ordvalg som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Diktatur for dummies

Den nye ledelsesbibel er ”Diktatur for dummies”. Jobkartelaftalerne giver loyalitetstvang, næste skridt er arbejdslejre til de rebelske arbejdere! I strækmarchens takt skal vi glemme de naive tider. Da jobskifte var en ret, og tidsbegrænsede ansættelser udløb før næste istid. Stavnsbåndet er genindført – hvem har nok mandligt kønsorgan til at bryde det?!



Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

F.C Kirke

F.C. Folkekirken fastholder sin nye spillestil fra år 1536, selvom supporterne flygter og klubkontingentet altid stiger! Skil kirke fra stat som i Sverige, Så kirken begynder at fighte for folkets opbakning. Sæt Jesus i angrebet og fornyelsesbagstopperne på bænken. Kom igen F.C. Kirke, I skal tro på det!


Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Kørende Dramaqueens

MTV-festen medbringer egne chauffører og det vil Københavns taxachauffører
forhindrer. Så viser byens kørende dramaqueens igen 100% præmenstruel
opførsel! Hvorfor ikke vræle over Kongehusets brug af hestevogn også?
Hvornår vågner taxa-mafiaen i dette århundrede, hvor man ikke kan strejke
sig til nye kunder? Giv mig mere Metro og mindre hyrevognsfacisme!

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Rigsfællesskab ?

Statsministeren udtaler, at Danmark ikke skal blande sig, når Færøerne diskriminerer homoseksuelle. Staten skal heller ikke blande sig hvis der findes olie i undergrunden. Hvad består rigsfællesskabet i, når hverken menneskesyn eller økonomiske interesser er ens? Kolonitiden er udløbet, opløs rigsfællesskabet og spar den årlige bloktilskudsgavechek på 615 mio.

Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Germansk præcisionstrang ?

Er du hjertekirurg og koster det menneskeliv, hvis du kommer for sent? Ellers er der ingen undskyldning for at primalskrige af transportsystemets servicehelte. Sneen vinder over DSB igen i år. Så dyrk din germanske præcisionstrang og stig på et tidligere tog sammen med dem, der virkelig har et livsvigtigt job.


Teksten er bragt som Mandagsbrok i Nyhedsavisen, hvor skribenten får 50 ord til et tankevækkende brok. Der kan derfor forekomme unuancerede punch og skarpt ordvalg som ikke skal tages for udtryk for min fulde mening.

Middelalderfolket "sortseerne"

Skattesystemet er ikke baseret på frivillighed, hvorfor er tv-licens så en frivillig, lystbetonet afgift? Parkér pejlevognen og indfør tv-skat! Jeg er fjernsynsløs men betaler gerne tv-skat, så 95% af befolkningen får kvalitetstid ved skærmen. Jeg betaler glædeligt - især for at stoppe licensens evige kamp mod middelalderfolket ”sortseerne”!

Nonverbale supportere

Københavnsk fodbold er en større kontaktsport udenfor banen. Det er ikke en menneskeret at komme til kamp, hvis man vil se blod frem for bold! Udeluk nonverbale supportere, giv dem sæsonbetonet stuearrest. Behøver politiet virkelig at stille i stærkeste opstilling ved en sportsgren, der ellers kan klappe stavelserne til fairplay?

Saturday, July 7, 2007

en sang om at synge i regnen

en sang om at synge i regnen
for en der kun forelsker sig i sne
en sang om titusend efterårsblade
der savner det samme træ

København M

Længere ude end amager øen
tættere på Tivoli end fucking køge
Her er bilerne billigere end kvinderne
toget kører i den gale side af skinnerne

København M:
mit blågule hood, mit polka beat
her er jeg den hvide perker i mit street
og hvis de vil lege, vil de ikke lege længe
Min accent er for tysk, mit ordforråd ringe

København M
Kanelboller, spydkage og tubefisk
Løst slik og løse rejer i min køledisk
Pålægschokolade ved de ikke hvad er
Rugbrødet kan spises som sød desser'

København M
Jag vill leva - jag vill dö i Norden
Hvor klipperne rager op af jorden
I mit blågule hood, med mit polka beat
Jeg er en wanna-be Svenne i mit street

Monday, July 2, 2007

Vaneforbryder

Jeg er en vaneforbryder! Igen har jeg købt souvenirs for mere end 1350kr iet ikke europificeret land. Hvorfor må man hjembringe lysårsmængder afsprut fra rejser i EU - mens solbriller købt udenfor EU udløser entoldlavine? Toldreglerne er så altmodisch kunstfærdige, at de bør optagesi kulturkanonen!!