Stærkt nok til at stå ved det

Lars WF er åben homo i multikulturelle Microsoft. Han har fundet sin indre tryghed i at være bøsse, så billeder af hotpants og bryllup må gerne dukke op på jobbet.

”Der er ikke en Ekstrabladshistorie gemt i mig. Sammenlignet med andres oplevelser på job-bet, er jeg jo bare glad som en landsbytosse”, griner Lars WF. Hans tjekkede streettøj afslører intet om jobtype, men Lars oversætter den lange titel: ”Lead Software Deve-lopment Engineer in Test” til, at han udvikler testværktøj til test og kvalitetssikring af soft-ware.

Bryllupsbilleder og Berlingske
Det kommer tempo på fortællingen og flere drengede smil, når 37-årige Lars skal fortælle om oplevelser som åben homo på jobbet: ”Der blev sendt en mail rundt med indsamling til en bryllupsgave, og jeg så tilfældigvis mailen. Der stod kønsneutralt ’indsamling til Lars’ bryllup’. Jeg kunne være blevet gift uden at nogen havde opdaget, at det var Daniel jeg blev gift med! Bagefter valgte jeg derfor at lægge vores bryllupsbilleder på intranettet. ’Ved folk godt at det var en mand du blev gift med?’ spurgte en kollega forundret, og jeg svarede: ’det ved de nu!’. Jeg var så glad for at skulle giftes og det fik den ’fandme-så-følelse’ op i mig, som gjorde, at billederne kom på intranettet!”

”Dagen efter Priden i 2004, bragte Berlingske et close-up af Daniel og mig på en paradevogn – i hotpants, glimmer og sololie! Da jeg så billedet, tænkte jeg, at ingen kan være i tvivl om sammenhængen, men det er sgu lige meget, for det giver mig en stærk følelse at stå ved hvem jeg er! Kollegerne kom småsmilende hen og sagde ’flot billede’ og nogen skulle også lige fortælle om deres bøssefætter. Det viser at det er vigtigt vi homoer selv sender klare signaler. Folk er meget opmærksomme og iagttager, hvordan jeg selv nævner min homoseksualitet i en samtale. Hvis jeg kommer til at mumle i øjeblikket, så sender jeg en usikkerhed videre og så bliver det tolket som at det er tabu. Der kan let opstå en misforstået hensynstagen, hvor an-dre ikke tør nævne det”.

Fortæl din springe-ud på jobbet historie?
I mit første job i Danmark var jeg kun åben overfor chefen og en håndfuld nære kolle-ger. Jeg var single og havde ikke det store behov for at fortælle om mit privatliv. Da jeg i 2002 søgte til Damgaard i Vedbæk, overvejede jeg at nævne min kæreste i cv’et, for vi havde været sammen i lang tid og jeg ville ikke holde det hemmeligt. Formuleringsmæssigt var det bøvlet, hvad skulle jeg skrive:´i fast forhold men med fyr’? Så jeg undlod det. I prøveperioden holdt jeg det også hemmeligt, for jeg kendte ikke ’frameworket’: jeg kendte ikke virksomhedens regler og jeg mødte ingen homoer blandt kollegerne. Der var først til en fest med nok at drik-ke, at jeg fortalte om mine weekendplaner – med Daniel. Men jeg føler ikke jeg har misset noget ved at springe set ud i mit jobliv. Jeg havde brug for ”sikkerhedsniveau” for at stå ved det.

Bringer bøsseliv ind i arbejdet
Ændrede det noget at Microsoft overtog Damgaard?
”Microsoft er en moderne virksomhed som har ”forskellighed/Diversity” som en af virksomhe-dens værdier. Der er stor opbakning til alle minoriteters netværk. Det er ikke som den lille virksomheds personalhåndbog, hvor det står i et lille hjørne, at ’vi skal være her alle sammen’. Vi har GLEAM (Gay, Lesbian and Transgender Employees at Microsoft), og når jeg er på forret-ningsrejse, mødes jeg ofte med nogle fra netværket. Så kommer der lidt bøsseliv ind i mit ar-bejde. Det giver et overlap mellem privatliv og arbejdsliv. Selvom man er åben bliver der let en hård skillelinje mellem venner og arbejde. Men på trods af GLEAM er der kun enkelte åbne homoer blandt 800-900 ansatte her i Vedbæk.

Opstår der ikke svære situationer med så mange kulturer i Microsoft?
”Nej. Det eneste tidspunkt hvor jeg bevidst træffer et valg om at fortælle at jeg er bøsse er, når jeg træffer nogen fra den øverste ledelse. Dvs. ledere der er fire-fem led over mig og hvor vi kun mødes kort f.eks. til en reception. Så har vi måske fem minutters samtale og hvad er så vigtigst at fortælle om mig? At sige at man er bøsse, er at spille ’et åben kort’, jeg møder per-sonen et andet sted end hvis jeg afslørede, at jeg var haveelsker. Så i de situationer overvejer jeg, om vi har tiden til det, og om denne leder skal så tæt på min personlige sfære. Det er lidt irrationelt”.

Homo på CV’et
Har du et par råd til nogen der ikke er sprunget ud på jobbet?
”Det starter med CV’et. I dag ville jeg helt klart skrive ’gift med Daniel, ingen børn’. Det er relevant, når der er længerevarende forhold og der evt. er børn, så er det en vigtig oplysning til arbejdsgiveren. Det viser at der er familieliv, som der skal tages hensyn til. Mit andet råd er at finde støtte. I de perioder hvor jeg ikke var åben omkring det, fandt jeg en kollega at betro mig til. Det er vigtigt ikke at være helt alene og der er altid kolleger som man ’connecter’ med og kan være bøsse overfor. Det gør en mindre sårbar overfor, hvordan de andre reagerer. Det tager så meget energi, når man stirrer blindt i krystalkuglen i forsøget på at forudse andres reaktion.”

Meld det hurtigt ud
Søren B er kollega til Lars igennem længere tid:

Vidste du fra starten, at han var bøsse?
Nej, det var nok i forbindelse med en rejse, at han så nævnte kæresten. Det er aldrig noget vi har talt om, det kommer bare ind naturligt, som da vi så bryllupsbilleder. Det jeg kan lide ved lars’ måde at takle det på er, at han meldte hurtigt ud. Desuden har han balancen i at berette uden at flashe sin seksualitet, det gør hetroer jo heller ikke”

Har du så siden fortrudt noget du har sagt, nu du ved han er bøsse?
”Nej. Jeg betragter mig selv som fordomsfri, og når man laver sjov med kolleger, så skal man kunne fornemme, hvordan det bliver modtaget. Måske har jeg en lille fordom påvirket af min kone: hun mener at bøsser er mere velklædte - og jo vi softwareudviklere jokker rundt i shorts og sandaler, mens Lars altid er stilig. Der har jeg nok en fordom”.

Hvad kan man gøre som kollega til en homo?
”En kollega har svært ved at bidrage med noget! Det kommer så meget fra personen selv. Det lyder banalt, men bliver budskabet afsendt naturligt, så bliver det ofte også modtaget helt na-turligt”.

Artiklen blev skrevet til Panbladet efteråret 2007, men blev ikke bragt da Panbladet p.t. ikke udgives