Til døden eller højesteret skiller os

Præsident Bush har gjort homoseksuelle ægteskaber til det første tema i sin valgkamp. En stemmetiltrækkende udmelding eller et forfejlet politisk træk? Midt i krydsilden står de homoseksuelle og få modige borgmestre.

Nogen er mere lige end andre
Den amerikanske lov lader den enkelte delstat afgøre, hvorvidt den anerkender det homoseksuelle ægteskab. Det har 38 ud af 50 delstater valgt ikke at gøre.
Da Massachusetts i januar højesteret fandt frem til, at et forbud var i strid med forfatningens krav om ligestilling, opstod en unik mulighed for vielser.

Siden har fem borgmestre fra forskellige egne af USA valgt at vie. Nogle gør det for at udfordre den lokale lovgivning, andre gør det i trods, som et handlende indlæg i debatten. Derfor hersker et vist juridisk kaos, fordi det er muligt at skifte adresse til de venligsindede byer. Desuden anerkender visse stater faktisk ægteskabet, hvis det blot er indgået i en anden delstat.

Heller ikke den amerikanske variant af registeret partnerskab, ”domestic partnership”, rummer lige regler for alle. Dette civile partnerskab giver de rettigheder, som ellers er forbeholdt heteroseksuelle. Problemet er, at ”domestic partnership” fungerer forskelligt i delstaterne. Den amerikanske stat anerkender f.eks. ikke partnerskaber indgået i staten Vermont. Derfor vil den amerikanske homobevægelse ikke nøjes med dette partnerskab, fordi det stadig giver forskelsbehandling og juridisk forviring.

Tændsats til valgkampen
Få dage efter de første lykkelige vielser, valgte præsident Georg Bush at starte sin valgkamp med forslaget om et forfatningsforbud, der skal ”bevarer det hellige ægteskab mellem mand og kvinde”. Budskabet er hårdt og præcist men vækker undren. Bush vælger at betone ægteskabet som en ”hellig pagt” i et land, der har adskilt kirke og stat, selvom der står ”in God we trust” på dollarsedlerne. Rent politisk er et generelt forfatningsforbud er en så kompliceret og usædvanlig handling, at det kun er gennemført 17 gange i de sidste 220 år. Desuden har de 38 delstater allerede lokale forbud.

I et år hvor det mest omtalte ægteskab varede to døgn for popbruden Britney Spears, er Bushs fokus på ægteskabet en overraskende tændsats i valgkampen. Homoorganisationerne forsøger derfor også at slå på, at ægteskabet er en konstruktion og ikke en hellighed i skilsmissernes tidsalder. Politiske kommentatorer fastslår, at Bushs udmelding ikke er et udtryk for hans moral men en direkte reaktion på generel kritik fra den højre-religiøse fløj. Når Bush besynger det hellige ægteskab og truslen mod det, imødekommer han det religiøse USA’s evige angst for homoseksuelle.
Højrefløjen sidder på millioner af stemmer og derfor vælger Bush at reagere på deres kritik. Samtidig har han valgt et emne, hvor modkandidaten John Kerry ikke melder klart ud.

John Kerry er fra Massachussets, hvor vielserne startede. Samtidig stemte han i 1996 i mod den lov (se faktaboks), der gav delstaterne friheden til selv at anerkende ægteskaberne i dag. John Kerry siger tvetydigt, at han er imod homoseksuelle ægteskaber men for at give homoseksuelle ægtepar juridiske rettigheder. Demokraterne kritiserer dog også Bush for at gøre homoseksuelle til syndebuk i en valgkamp, der burde behandle vigtigere emner f.eks. en vunden krig, der stadig koster liv. Debattørerne i aviserne går skridtet videre og skriver, at denne diskrimination trækker frihed og lighed ud af den ellers så evige amerikanske drøm.

Slår han sig selv hjem?
Om Bush har gjort et klogt, politisk træk eller slået sig selv hjem, vil tiden vise. En Gallup rundspørgen fastslår, at 59% af amerikanere er mod og 34 % er for homoseksuelle ægteskaber. Homo eller ej, så er der enighed om, at emnet ikke bærer en hel valgkamp. Amerikanerne placerer et ægteskabsforbud på en 21. plads over valgkampens vigtigste emner. Den beskedne vigtighed kan vise sig at være en fordel. Måske kan det skæbnesvangre forfatningsforbud undgås, fordi Bush har andre og vigtige kampe at kæmpe.

artiklen er skrevet sammen med Ken Nielsen, NY.