Søndagsbrøl i New York

Med få dages varsel samledes bøsser og lesbiske til demonstration foran New Yorks rådhus for at råbe borgmesteren op. 100 km væk vies homoseksuelle i disse hektiske februardage, men ikke her. Borgmesteren vil end ikke udtale sig om sit standpunkt.

Luk os ind!
Inde på pladsen er demonstrationen allerede i gang, og der er plads til flere. Spontant råber vi ”luk os ind” men sikkerhedsvagterne fastholder, at vi ikke må få adgang af sikkerhedsmæssige årsager. Vi udgør en trussel mod sikkerheden, bevæbnet som vi er - med uens papskilte og barnevogne. Derfor står vi tålmodigt i kø bag knæhøje jernkæder. Imens forsøger de forreste at få gang i slagordene, Men det her er ikke en homogen bevægelse, som demonstrerer, det er individer, der er samlet. Vores rustne weekendstemmer samles omsider i ét brøl: ”What do we want? Gay marriage! When do we want it? Now!”. Vi råber og får endelig adgang mod obligatorisk visitering.

Indenfor afløser tale efter tale hinanden. Kun et enkelt regnbueflag blafrer blandt de 300 demonstranter, til gengæld er der en broget flok af slagord. ”Vi har været sammen i 25 år, hvornår må vi giftes?”, ”Jeg betaler min skat, jeg vil giftes”. Budskaberne spænder fra de romantiske argumenter til henvisninger til de hundredvis af rettigheder, der opnås ved et ægteskab.

Klapsalvernes brøl
Der er masser af tv-mikrofoner, men ingen højtalere. Kun talernes mest entusiastiske udbrud høres. Alligevel går klapsalvernes brøl gennem mængden efter hver tale. Repræsentanten fra forældreorganisationen P-flag er tydelig berørt efter sit indlæg og hyldesten. Antydningen af tårer i hans øjne og bøssekorets stille afslutning af demonstrationen får nakkehårene til at rejse sig. Hver på sin måde er de blide udtryk for et stort ønske.

Fire dage senere er 80 ivrige demonstranter tilbage igen på Rådhuset. De beder om en ægteskabsansøgning og få alle standardbrevet, der høfligt men bestemt afviser ansøgningen. Næste skridt kendes ikke men det kommer. Selvom statsanklageren i New Yorks har tolket delstatsloven og afgjort, at den ikke tillader enkønnede ægteskaber.

Faktaboks: Sagen dag for dag
1996 Clintons indfører en anti-ægteskabslov: homoseksuelle ægteskaber anerkendes ikke fa forbundsregeringen og ingen delstater er tvunget til at anerkende disse.

2000 Vermont er den første delstat der giver muligheden for en form for partnerskab ”civil union”. Partnerskabet er ikke anerkendt på statsligt niveau men giver mange af de samme juridiske rettigheder som et ægteskab.

Januar 2004 I Massachusetts fastslår højesteret, at ægteskab mellem homoseksuelle skal tillades maj 2004.

12. februar Borgmesteren i San Francisco tillader ægteskab mellem homoseksuelle, selvom det strider mod delstatens lov.

24. februar Bush forslår at lave et forfatningsforbud mod ægteskab mellem samme køn.

27 februar-9.marts Borgmestre i bl.a. New Paltz, Nyack, Asbury Park og Portland påbegynder vielser.

11. marts Højesteret i Californien stopper midlertidigt bryllupperne i San Francisco. Inden da er 3700 par blevet viet.

16.marts To borgmestre i anklages for at have udført vielser. De risikerer fængselstraf


Kilder
Berlingske tidende 24. 28., 29. feb, Jyllandsposten 5.marts