Som at gå til eksamen i sig selv

Hun er 28 år, ambitiøs og uhyre målrettet.
Hun ved, at hun vil have et job som leder med
personaleansvar, og hun ved, at hun bliver en
god leder. Hun har tilmed en mentor, der
hjælper hende med at pudse personligheden
og karrieren af.

Navnet er Gadegaard. Hun er ansat som projektleder, og hun har udvalgt sig en erfaren mentor, nemlig underdirektør, JvdBerk. Det er ikke nogen tilfældighed, som hun selv siger:
»Oprindeligt havde jeg tænkt mig at vælge én, der lignede mig selv. Der findes ikke så
mange, der er uddannet cand.it, og så tænkte jeg, at det ville være nemmere
at tale sammen. Men en af mine kolleger sagde, at jeg skulle tage at prøve J. Han
har et godt ry, og han har den samme interesse for ledelse, som jeg har.«
Muligheden for at få en mentor er ikke alle beskåret. Gadegaard fik tilbuddet sammen med sine holdkammerater på et såkaldt graduate-program, som er en toårig ansættelse for akademikere. Udgangspunktet var, at mentor og mentée skulle udfærdige en formel kontrakt og evaluere forløbet, når der var gået et år. »Selvom kontrakten ikke fylder meget, er den mentalt vigtig. En af vores nedskrevne spilleregler er, at J er velkommen til at give mig gode råd, men de er konsekvensfri for ham. Det vil sige, at jeg ikke kan hænge ham op på dem, hvis jeg går ud og handler på dem. Omvendt er jeg heller ikke forpligtet til at tage imod rådene.« En anden spilleregel er, at parterne skal være ærlige over for hinanden. »Jeg vil hellere have spark end en støttepædagog. Det er det, jeg har bedt om, og sådan jeg vil have det,« siger mentéen.

Gensidig respekt
Hver sjette uge tager Gadegaard turen fra sin arbejdsplads i Rødovre for at mødes med J på hans kontor i Taastrup. De taler sammen i små to timer om et emne, som Gadegaard har udvalgt på forhånd. Det kan for eksempel være motivation eller stress. Nogle gange omsætter Gadegaard erfaringsudvekslingen til handling, når hun kommer hjem, men det er ikke det primære mål. Målet er at bearbejde holdninger, så hun kan udfylde det job, hun gerne vil have
en dag: »Noget af det væsentligste for mig er at få afprøvet mine personlige holdninger til det at
være leder. Jeg har for eksempel fået rykket en holdning, som jeg troede var fastlagt. Da jeg
kom til J, var det min holdning, at jeg aldrig ville gå med til at presse mine medarbejdere
120 procent. Så sagde han, at hvis jeg ikke gjorde det, ville der være en anden, der
skulle gøre det. Jeg lærte, at jeg var nødt til at stå op og tage ansvar, og det lyder meget simpelt,
men sådan en oplevelse går hele vejen igennem systemet.«

Eksemplet er et godt billede på Gadegaards formål med at have en mentor. Hun gør det ikke kun for karrierens skyld, men også for at udvikle sig selv personligt. »Et eller andet sted er det som at gå til eksamen i sig selv. Jeg har skullet sidde i starten og forklare J, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Derfor var det også en rigtig god følelse, da jeg var på vej ud ad døren efter et af vores første møder, og J sagde: ”nu tror jeg på dit projekt”. Det betød noget, at en fremmed, som ikke kendte mig, men som jeg respekterede, sagde det.«

Respekt er et nøgleord for forholdet mellem mentor og mentée. Men denne mentée ser
dog ikke op til sin mentor: »Så ville vi ikke kunne have den dialog, vi har. Derimod er han et hverdagsidol for mig og repræsenterer et sted, jeg gerne vil være, når jeg selv bliver 40.«

Væk med vagthunden
Da Gadegaard begyndte som mentée hos J, havde hun besluttet, hvor langt hun ville gå med hensyn til at lukke ham ind i sin person. Hun måtte dog skifte holdning med tiden.
»I starten var jeg meget opmærksom på, at jeg ville være åben, ærlig og personlig, men at
der skulle være en grænse for, hvor langt jeg ville gå. Det holdt bare ikke i længden, for jeg
kunne ikke sidde med en vagthund på, hvis jeg skulle være ordentligt til stede. Og det
skulle jeg. Det er virkelig værdifuldt at have en mentor, og derfor skal man ikke gøre det
halvt.«

Nogle gange kommer Gadegaard hjem med ting i bagagen, som er gået meget
tæt på hendes person. Allerede når hun er på vej ud ad døren, kan hun mærke, at der var
emner, som var svære at tale om. Så ved hun, at hendes mentor har ramt præcist, og at det
er her, hun kan lære noget. »Vi har mange diskussioner, hvor J sætter værdier på spidsen. For eksempel kom jeg med en personlig handleplan, men han sagde, at den jo bare var udtryk for mine positive værdier og ikke mine skyggeværdier. Det var en øjenåbner for mig, for jeg blev tvunget til at se på, hvad de mørke sider i min personlighed er. Det er sider, der altid følger med, som jeg altid skal arbejde med og håndtere for at blive en god leder.«
Og det bliver hun, siger hun selv. Ikke fordi hun har haft en mentor, men fordi hun også
har haft en mentor: »Der er ikke taget ansvar af mine skuldre, fordi jeg har en mentor. Det er mit ansvar, min karriere, min vej frem. J kan give mig input, men ansvaret ligger stadig hos mig. Jeg tror, at jeg stadig vil have en mentor eller en coach om fire år, fordi jeg stadig vil have fokus på min karriere og at udvikle mig.«

Artiklen er skrevet af L. S. Riis og blev bragt i Ingeniøren 28/5 2004

Verdens første homo cheerleaders varmer up!

Sommeren 2005: åbningskampen i homo fodbold VM. Pan Fodbold går på banen hilst velkomne af deres eget heppekor. Verdens første homo cheerleaders, varmer stilsikkert publikum op i et inferno af tilråb og fløjt.

Maj 2004: De første fem bøsser går i gang med at lære dansetrin og bevægelser med pomponerne. Skal det syne af noget, skal der mange flere til. Træner Christian Eriksen opfordrer derfor alle interesserede bøsser til at dukke op til den nye sport.

Kor der kræver styrketræning
Både øvede og uerfarne dansere er velkomne, for selve cheerleader-dansene er delvist opdelt i trin og armbevægelser. Til gengæld kan deltagerne forvente sved på panden, for det kræver en god grundform, smidighed og styrke at dyrke den form for kor. Cheerleading er mere end opløftende tilråb, det indeholder både dans og opstillinger, der giver kast og løft af hinanden. ”Jeg håber folk kommer for at træne”, understreger Christian og fortsætter; ”så hyggen og det sociale samvær er efter træningen”. Der skal nemlig trænes seriøst fra starten, hvis holdets første optræden skal være under Priden i august.

Christian har en baggrund som hiphop og funkdanser på et niveau, der har bragt ham til DM og VM. Så da han som danseinstruktør så kvindelige cheerleaders øve sig og læste om Pan Fodbold arbejde på at få homo fodbold VM til Danmark, var det oplagt: Danmark skal have verdens første bøsse cheerleader-hold! Pan Fodbold var straks med på ideen og chearleading-holdet er derfor organiseret, som en del af klubben. ”De første reaktioner har været meget positive, folk synes det er vildt fedt, at jeg tog initiativet, og jeg bliver mødt med stor opbakning. De synes det er cool. Også nogle af de kvindelige cheerleaders bakker op, de vil gerne modtage et par mænd, hvis vi bliver for mange”, griner Christian.

Foragelsen venter: Mænd med pompomer
Ud over at være en ny idrætsgren er det også en homo manifestering. ”Jeg vil gerne med til Danmarks mesterskabet i cheerleading næste år for at dyste mod superligaens velkendte hold. Det er udtryk for høje ambitioner men også ønsket om at skabe foragelse! Jeg vil se, hvordan dommerne forholder sig til et rent mandehold i en kvindesport. Det hedder i reglerne, at mændene ikke bruger pomponer, men her er vi kun mænd, så må reglerne jo laves om! Det bliver spændende at dyste på lige fod, på det som kendetegner en god cheerleader: synkronisitet, udstråling og energi”.

Dommen fra hjemmepublikummet
Når f.eks. FCK’s heppepiger går på banen, brøler de inkarnerede fans altid ”fisse!” som kærlig velkomst. For heppefyrene er der stadig langt til deres første velkomst. Christian frygter dog ikke råbene fra de heteroseksuelle fans. ”Der kommer sikkert de samme fornærmende tilråb, som man kan få alle andre steder som homoseksuel”. Derimod bliver det spændende, hvad hjemmepublikummet råber. ”Bøsser er jo hårde dommere, det er lige på og hårdt. Der er ikke noget, der bliver pakket ind. Synes de, at vi er åndssvage, så siger de det”. Fælles for FCK pigerne og Pans mænd er, at de vil blive sat i samme bås, som værende dansende kroppe. ”Nogen siger, at pigerne bare står og vrikker med røven og viser bryster, men man glemmer, at folk jo gerne vil se det alligevel. Vi kommer også til at vrikke med røven, men selvfølgelig håber jeg, at der bliver taget godt i mod os”. Hvor stramtsidende tøjet bliver vides endnu ikke, så sponsorer der vil have en placering, kan stadig henvende sig.

Lesbiske kvinder, foren jer i takt
Hvor heppekorene hos andre danske fodboldhold domineres af piger, så er dette hold kun for bøsser. Christian starter dog et Pan Idræt dansehold i MTV dans til september, hvor alle er velkomne. Dukker pigerne talstærkt op, og er der opbakning, så er det muligt, at han også laver et cheerleading-hold for lesbiske. Selv tvivler han på, at interessen er:” Det er jo bøsserne der fylder i miljøet og står på dansegulvet og fyrer den af. De lesbiske holder sig for sig selv og er usynlige i byen. Så det er svært at vide, om opbakningen er der”.

Hvor og hvornår
Tid: Onsdage kl. 19.30 til ca 22.00. Første gang d.5/5
Sted: Gymnastiksalen på Ny Carlsberg Vejens Skole, Ny Carlsberg Vej 35,1760 København V
Påklædning: Sportstøj og indendørssko