Wednesday, November 1, 2006

Dyresex som dyrene vil have det

Hvorfor genfødes som franskbrødsopfedet parkand, hvis man kan genopstå som kakadue. I kakadue verdenen er 40% af parrene homoseksuelle. Dyr er nemlig befriende seksuelt frigjorte og 1500 dyrearter har homoseksuelle artsfæller. Naturhistoriske museum i Oslo undertekster dette i en udstilling med både udstoppede og levende dyr.

Formålet med verdens første udstilling om dyrerigets homoer er ifølge projektlederen Geir E. Söli at ”sætte fokus på et fænomen, der længe har været kendt, men som få snakker om, nemlig hvor udbredt homoseksualitet er i dyreriget. Et argument man ofte møder, ikke mindst fra religiøs side, er at et forhold mellem to af samme køn er imod naturens regler. Det modbeviser vi ved at dokumentere, hvor udbredt dette er i dyreriget”. Det er udtalelser som denne, der har gjort udstillingen til årets mest kontroversielle og arrangørerne er blevet ønsket ind i helvedes tændte pejs!

Homosex mod konflikter
Modstanderen af udstillingen er den norske pinsekirke, der ser udstillingen som spild af skattekroner, som i stedet burde bruges til at helbrede de stakkels dyr fra deres syndige tendenser. Pinsekirken skal nok få travlt med sin zoologiske hjælpeindsats, for dyreriget after dark er udenfor religiøs rækkevide. Orangutanger laver dildoer men også pingviner og hjorte forlyster sig med onani. Homoseksualitet kan dog også have et socialt formål. Både dværgchimpanserne og løver bruger sex til skabe loyalitet i flokken og at løse konflikter uden vold. Der findes også dyr som lever et helt homoseksuelt liv, det gælder f.eks gæs og hvor der findes eksempler på at enlige hunner overlader deres æg til bøsse-gæs-par fordi disse er bedre til at opforstrer ungerne.

”Mod naturens orden” hedder udstillingen der udfordrer homo homofobis på sin tankegang om hvad der er naturlig. Biologibabes og andre nysgerrige kan se udstillingen på Naturhistorisk Museum i den norske hovestad indtil sommeren 2007.

Kilde:http://www.tv.no

Artiklen blev bragt i Panbladet november 2006.

No comments: