Saturday, November 11, 2006

Hvert metallisk vingeslag klokken slår

I denne nat vi drømte om hele dagen
Vandrer vi forsigtigt som børn der vil lære
I drømmens forfilm går jeg ud af din altan
fordi dit blik lover at himlen den bærer

Hvert metallisk vingeslag klokken slår
slår ud for at ramme os med vemod
Men ude på 8.etage hvor vi luftigt går
Møder vi flere nye veje end vi forlod

Lov mig at du aldrig glemme mig her
Husk at jeg tøvende trådte ud i luften
Før jeg indså at luftlegen bare er
At gå længere ud end fornuften


Til Mulle fordi du aldrig glemte dig selv og udsigten fra 8.etage mellem pillerne.

No comments: