En gammel sang til "Barbara"

På Mykines sidder præsten i nat
sidder og venter forgæves
stormen leger lykken er pantsat
alle elementerne strides.

I nat på det yderste grønne intet
indestængt af et regntungt gitter
spiller skæbnen blidt imod sindet
trækker lod og giver nitter.

driver dug, falder regn
falder regn, falder mere end det
nu glider troen, og hjertet falder med

En bøn når ikke den egen herre
øjnene er for blinde til at se
duften af længsel vinder desværre
kræmmersjælen ved hvad den vil:

Ud for at tabe med alle odds
lidt selv og resten af hende
søge det tabte i barnargtigt trods
fordi trofæet er en kvinde

driver dug, falder regn
falder regn, falder mere end det
nu glider troen, og hjertet falder med


Skrevet i 1998 inspireret af filmatiseringen af Jørgen-Frantz Jacobsens fortryllende roman "Barbara" (1939).

80'er retro ballade til en urfugl vers.1.1

Der findes en plads til bejlerne
de flirtende og dårerne
Der findes en plads til strejferne,
de fortabte og bedårende

Alle du holdt af og holdt hen
Da jeres veje bare krydsede
De som kejtet strejfede din kind
Uden at I nogensinde kyssede

De findes i hjertets mørke kælder
Et sted hvor du aldrig selv ser
men kig i disse støvede celler
og se at du elsker dem mer og mer

For de der kunne have været
Så meget mere end de blev
Hvis blot du havde vovet
Og ladet meget mere ske
Sammen med:
Bejlerne, de flirtende og dårerne
strejferne, de fortabte og bedårende

- altså hvis ellers Dodo lige stod og manglede en nyskreven 80-ballade, så ville jeg da lige taste noget i denne stil

Med en berlinmur mellem vores sko

Jeg kuuu måske nå dig
Hvis jeg strækker mig på tær
Og dine fugtige læber lover
At dette papirstynde håb ka’ bæ’r

Der er masser af tegn i luften
Og tusind grunde til at de er små
Du har kysset alt for mange læber
Men har du kys som jeg kan få

Jeg kuuu måske nå dig
Hvis jeg turde række ud
Og du turde gøre det samme
Og vi gjorde det i samme nu

Vi har spillet denne scene
Lidt for mange gange før
drikker høfligt en genkendelig vin
Går hver for sig ud af denne dør

Snart krammer vi godnat
Med en berlinmur mellem vores sko
Og så bliver vi alligevel stående
Indtil der blir så pinligt stille at vi må gå

Jeg kuuu måske nå dig
Hvis jeg strækker mig på tær
Og dine fugtige læber lover
At dette papirstynde håb ka’ bæ’r


en hurtig tekst til en fiktiv novelle hvor der var brug for en Rasmus Nøhr-ligende sang

en sang om at synge i regnen

en sang om at synge i regnen
for en der kun forelsker sig i sne
en sang om titusend efterårsblade
der savner det samme træ

København M

Længere ude end amager øen
tættere på Tivoli end fucking køge
Her er bilerne billigere end kvinderne
toget kører i den gale side af skinnerne

København M:
mit blågule hood, mit polka beat
her er jeg den hvide perker i mit street
og hvis de vil lege, vil de ikke lege længe
Min accent er for tysk, mit ordforråd ringe

København M
Kanelboller, spydkage og tubefisk
Løst slik og løse rejer i min køledisk
Pålægschokolade ved de ikke hvad er
Rugbrødet kan spises som sød desser'

København M
Jag vill leva - jag vill dö i Norden
Hvor klipperne rager op af jorden
I mit blågule hood, med mit polka beat
Jeg er en wanna-be Svenne i mit street

Postnummer-allergi

Tilbage på erindringsvisit
jagter lyden af det beat
Drømt op og fortabt der
Vildfaren på lige alleér
2000 fucking Fberg

Snorlige parkstier
Porcelæns-pæne piger
Storbys accent der slører
Postnummeret de tilhører
Som stedet der ikke er
Drømmen der ku ha været:
2000 fucking Fberg

Vi lukker natten ind

Vi lukker natten ind
Mæt af dagens tankespind
vi sætter drager op i natten
leger tag-fat uden at vide hvem der er den
Og hvis jeg tøver
Hvis jeg bedrøver
Husk mig som jeg er
i linjernes genskær