Ord er min nummerplade og hanhunde-strint

Ord er min ambolt som tar fra mod realiteters slag
Ord er mit duftspor af forår drysset på en vinterdag
Ord er min nummerplade og hanhunde-strint
Ord er mit landkort der leder ud til verdens kant

To vers til Ariadne

Du åbner døre som jeg lukker
så jeg følger dine parfumespor
Jeg tænder lys som du slukker
men jeg hører dig blandt andres ord

Alle spor fører videre
Alle tanker tager mig med
Jeg har mistet dig af syne
men måske er vi samme sted


"Sen rusade hon iväg, hon hade bråttom förståss. För bråttom för att hinna se, Att jag följdes hennes gång med en förundrad blick. Det fanns så mycket kvar att säga, men hon bara gick"

Greetings from Alice

Følg med efter en fremmedes kanin
Når den hopper af sted på græsset
Vi låner eventyret fra en anden
Som aldrig går væk fra parkstien

Jeg taber mit dogtag eller tager det af
Jeg sværger at jeg ikke lover dig noget
Så tager vi det helt forkerte eventyr
og ignorerer skiltet med ingen vej tilbage

Jeg vil gerne lokke dig ud af voksenland
hen hvor reglerne er at der ingen regler er
men du skal være: ædru og ordløs
tankeløs, nøgen og forelsket i en anden

Houdini

Hun så dig som en verbal gave midt i råbekoret
Men du gik bare baglæns ud af hendes øjne
Hun tilbød en buddhistisk tur ude i ydresporet
men du kørte stærkere end fartgrænsen for løgne

Så skar hun ind mellem ord og udsigelighed
men du forbandt dig og forlod dit eget begær
De stærke skuldre var fristende at ligge ved
men hellere savnet end elsket hvor du er

Du løser ordene op, min kære Houdini
Du går gennem låse og gennem pigesind
Du bryder ud af alt, men blir der tomt inde i
Når du aldrig lukker nogen helt ind?


Var jeg Houdini ville jeg have svaret: Jeg forelsker mig i de fleste kvinder for en stund men aldrig nok til at blive, jeg er svæveflyveren som holder højden på flygtig fascination og nye bekendtskaber. Så længe det går. Har faktisk glemt hvad der kunne få mig til at holde højden over længere tid. En samlers dilemma. En samlers frihed.

Nattog

Hun flygtede i et nattog nordpå
Konduktøren så igennem
hendes smil og sagde:
”Flygter du fra alt du svor på ?”

Ingen fremmed får et ærligt svar
På et spørgsmål som
Hun ikke selv orker stille
På rejse mellem det som er og var

Stilheden er som skåret med skalpel

Stilheden er som skåret med skalpel
Du ku ikke ha skåret den skarpere selv
Den er kirurgisk perfekt inddelt
Mellem aflyst lykke og det der er sket

Lykkens natmand sikrer at alle dage går
Han sætter stille dit indre ur frem
og gør dig måneder ældre hvor du står

Hvert metallisk vingeslag klokken slår

I denne nat vi drømte om hele dagen
Vandrer vi forsigtigt som børn der vil lære
I drømmens forfilm går jeg ud af din altan
fordi dit blik lover at himlen den bærer

Hvert metallisk vingeslag klokken slår
slår ud for at ramme os med vemod
Men ude på 8.etage hvor vi luftigt går
Møder vi flere nye veje end vi forlod

Lov mig at du aldrig glemme mig her
Husk at jeg tøvende trådte ud i luften
Før jeg indså at luftlegen bare er
At gå længere ud end fornuften


Til Mulle fordi du aldrig glemte dig selv og udsigten fra 8.etage mellem pillerne.

Bekendelses beat:

Indbydende som Alcatraz
Høflig som et dyr på savannen
Afslappet som en junkie på græs
Hverdagsgrå som ingen anden

Enkel som kvantefysik
Kødelig som en søndagsbøn
Uforglemmelig som ugen der gik
Eftertragtet som en løncheck uden løn

Der er harpiks mellem mine tænder

Der er harpiks mellem mine tænder
Jeg har kysset en skovfuld træer
Ville charme en flagspætte på træk
den fløj for højt til at se mig her