Homobilselskabet Gaymobile har tiltrukket imponerende mange overskrifter. Manglede vi vores eget mobilselskab - eller manglede det bare os?
Gaymobile.dk
”Kan man faktisk sælge mobiltelefoni på følelser” spørger bagmanden Thomas B på gaymobile.dk. Homokunderne skal overtales med to argumenter: at man bliver ”gay to the fingertips” med de fremtidige ringetoner samt at 25% af overskuddet skal doneres til aktiviteter i miljøet. Regnbue-fornemmelsen i fingrespidserne er ikke for fintfølende, for de specifikke tjenester til homoer findes ikke endnu.
Gay signalerer sex
Den københavnske boldklub Skjold og Gaymobile startede som virtuelle mobilselskaber i oktober. De gensælger begge taletid fra CBB, men så stopper ligheden også. Måles interessen via søgeoraklet Google, skal man lede længe efter Skjold, mens Gaymobile efter en global mediestorm giver 44.000 relaterede hits! Barometer har sendt Gaymobile konceptet til analyse hos målgruppe-eksperten Pernille E, der underviser i målgrupper på bl.a. IT-Universitetet. Hun siger: ”Omtalen skyldes, at Gaymobile indirekte handler om sex. Hetroer er nysgerrige og tænker hvor mærkeligt, hvor anderledes”.
Til Spring-ud’erne
Pernille vurderer: ”folk er mere villige til at shoppe mobilselskab nu, men kunden skal have noget ud af at skifte, der skal være en ’relativ fordel’, en gevinst. Når det særlige ved Gaymobile bliver ringetoner, så mener jeg, at gevinsten er at kunne skilte med sin identitet. Målgruppen er de, der lige er sprunget ud, der vil vise identiteten og via ringetonen signalere: ’det her er kun for os’. Homoer over 30 og dem i fast parforhold vil tænke: ’hvorfor skulle jeg skilte med det’. Her taler Gaymobile i stedet til fællesskabsfølelsen via donationen, men så bliver det også vigtigt at vide præcis hvilke projekter der støttes”. ”Konceptet passer ind i en tid, hvor det handler om at skabe sig selv. Men der er også grænser for mange signaler der kan sendes. Ringetonerne skal konkurrere med både sløjfer og farvede armbånd. Homoer i parforhold vil signalere ’homoseksuel men ikke single’ via mobilen. For at det fungere skal der være et publikum der kender alle disse koder og kan afkode af budskaber blandt mange andre på gaden”, slår Pernille fast.
Er målgruppen derude?
Pernille vil helst ikke spå om levedygtigheden i det lille niche selskab: ”Hvis den reelle målgruppe er nyudsprungne mellem 15 og 30 år, så begynder det at blive en snæver målgruppe, men det kommer selvfølgelig an på forretningskonceptet, hvor mange kunder der kræves. Det her er livsstils-relateret, man vælger sine medier, der er knyttet til ens livsværdier. Når nogen vælger Politiken, er det fordi de genfinder egne værdier i avisens holdninger. Det store spørgsmål bliver hvor meget værdi man finder i et mobilselskab”, slutter Pernille.
Fra mobil til homo bus
”Hvad bliver det næste – en homo bus?” spørger en norsk webskribent. Kommentarerne på nettets deler sig i begejstring eller undring. I Danmark findes der allerede et mobilselskab henvendt kun til kvinder. Så måske måtte det komme: homobilen vi ikke vidste, at vi manglede. Behov eller belønning? Måske kan fænomenet i bedste reklamestil forklares med: fordi vi fortjener det!
Artiklen blev bragt i Panbladet december 2005.
Thursday, December 1, 2005
Tuesday, November 1, 2005
Bryggeriet for sort humor søger nye patter
Fem dramadronninger mødes ugentlig for at brygge sort humor om og for lesbiske. Skribenten fandt dem i et sofahjørne af kvindekampsmausoleet på Gothersgade. Selvom film skal overleves i biografen, og entertainere skal høres på scenen.
Trine: Vi vil lave noget pis. En lille smule pis.
Katja: ja, som vores alternative Santa Lucia optog på caféer, og da vi var cheerleaders til homo-wm, hvor vi sang: ”Lebbedeebies med bubiloobies”.
Katja: Vi er til de små jobs med kort deadline.
Louisa: Og dukker gerne op til en fest. Vi laver et par numre med tryk på og så af sted igen.
Signe: Eller bliver, hvis der er øl.
Katja: Øl eller flere jobs.
Camilla: Joints?!
Trods et års øvetimer sidder de stadig i hver deres hjørne og synes at være typecastet på forskellighed, som et sæt teatralske Spice Girls. Seriøse Trine får snakken tilbage på sporet, energiske Katja uddyber og teksthåndværkeren Camilla filer på ordene for at finde skæve meninger. Pæne Signe lander altid i en snak om nøgenhed på scenen, og musikalske Louisa ”lytter” men bryder sjældent ind, pga. midlertidig høresvigt!
Trine: Hvordan kan man fortælle om hvor sjov man er?
Camilla: Faktisk er vi ikke sjove!
Signe: De fleste lesbiske har ikke nogen humor.
Louisa: Mange synes da, at ”patter” eller ”fisse” er sjovt.
Trine: ”Patter” er ikke sjovt i sig selv, det kommer an på betoningen.
Signe finder sin tonefilmsstemme frem og siger ”Paatter” som en ung Ghita Nørby. Så fortsætter diskussion om ”fisse”.
Camilla: Vi står for plat sort humor med et tvist af strawberrydaguries.
De er mellem 22 og 27 år og har alle forgæves søgt ind på Teaterskolen, Louisa havde tilmed en onliner i 1989 i tv serien Hvide Løgne: ”Howdy”. Ingen af dem har dog sluppet trangen til at optræde, og derfor søger de nu nye deltagere, så alle ikke behøver at være med i alle jobs, og for at få ny inspiration.
Katja: Vi har brug for alle typer.
Trine: Det er tit de stille der observerer detaljer, som er mest sjove. Selv er jeg mellemsjov.
Signe: Vi er ikke indspiste.
Trine: Den gode skoleklasse man kan flytte til Jylland og starte i. Det er os!
Signe: Man behøver ikke at være sjov for at være med, men man skal helst være lidt skør.
Trine: ja, Signe er kun med fordi hun vil være nøgen.
Alle: Vi har en rigtig rigtig sjov sang…
Stilhed. Ingen siger noget og der er ingen sang.
Trine: vi er sjældent enige, så tingene køre tit ud af mange tangenter, men en normal øveaften starter med at en har forbedret et par dramaøvelser eller teatralske lege.
Katja: Så arbejder vi typisk med en sketch ved at afprøve indholdet i forskellige sammenhænge, hvordan ville den spilles af børnehavebørn osv. På næste øveaften skal vi optage en sketch som en gyserfilm.
Camilla: Vedlagt næste Panblad.
Trine: Det er dødeligt alvoligt…gys kan være en måde at arbejde med humor på, for nogle gange er latter en reaktion på angst.
Trine: vi er holdt op med at drikke så mange øl, når vi øver, vi er blevet lidt mere seriøse.
Camilla: Vi er på antabus… eller slankekur.
Trine: Vi vil gerne have skub i det, det giver et boost at komme ud og optræde og vi ser frem til snart at lave noget julepis.
Signe: Man kan godt tænke på os som nogen der laver festsange, måske ikke til tante Oda´s 70 års fødselsdag.
Louisa: vi kan godt undlade at skrive pik og patter.
Alle: Nej, vi kan ikke.
Katja: Vi kan godt være seriøse, men hvis man har lyst til at lave rigtigt rigtig teater, så skal man nok søge et andet sted som…
Alle: Herlev Teater eller Nakskov amatørscene, ja eller Holbæk egensteater, eller hvad med Det Kongelige Teater!!
Bonusinfo: Hvis du har noget stilhed du gerne vil have udfyldt med underholdning eller har lyst til at være med i gruppen, så kontakt dem på xxxx.
Artiklen blev bragt i Panbladet november 2005.
Trine: Vi vil lave noget pis. En lille smule pis.
Katja: ja, som vores alternative Santa Lucia optog på caféer, og da vi var cheerleaders til homo-wm, hvor vi sang: ”Lebbedeebies med bubiloobies”.
Katja: Vi er til de små jobs med kort deadline.
Louisa: Og dukker gerne op til en fest. Vi laver et par numre med tryk på og så af sted igen.
Signe: Eller bliver, hvis der er øl.
Katja: Øl eller flere jobs.
Camilla: Joints?!
Trods et års øvetimer sidder de stadig i hver deres hjørne og synes at være typecastet på forskellighed, som et sæt teatralske Spice Girls. Seriøse Trine får snakken tilbage på sporet, energiske Katja uddyber og teksthåndværkeren Camilla filer på ordene for at finde skæve meninger. Pæne Signe lander altid i en snak om nøgenhed på scenen, og musikalske Louisa ”lytter” men bryder sjældent ind, pga. midlertidig høresvigt!
Trine: Hvordan kan man fortælle om hvor sjov man er?
Camilla: Faktisk er vi ikke sjove!
Signe: De fleste lesbiske har ikke nogen humor.
Louisa: Mange synes da, at ”patter” eller ”fisse” er sjovt.
Trine: ”Patter” er ikke sjovt i sig selv, det kommer an på betoningen.
Signe finder sin tonefilmsstemme frem og siger ”Paatter” som en ung Ghita Nørby. Så fortsætter diskussion om ”fisse”.
Camilla: Vi står for plat sort humor med et tvist af strawberrydaguries.
De er mellem 22 og 27 år og har alle forgæves søgt ind på Teaterskolen, Louisa havde tilmed en onliner i 1989 i tv serien Hvide Løgne: ”Howdy”. Ingen af dem har dog sluppet trangen til at optræde, og derfor søger de nu nye deltagere, så alle ikke behøver at være med i alle jobs, og for at få ny inspiration.
Katja: Vi har brug for alle typer.
Trine: Det er tit de stille der observerer detaljer, som er mest sjove. Selv er jeg mellemsjov.
Signe: Vi er ikke indspiste.
Trine: Den gode skoleklasse man kan flytte til Jylland og starte i. Det er os!
Signe: Man behøver ikke at være sjov for at være med, men man skal helst være lidt skør.
Trine: ja, Signe er kun med fordi hun vil være nøgen.
Alle: Vi har en rigtig rigtig sjov sang…
Stilhed. Ingen siger noget og der er ingen sang.
Trine: vi er sjældent enige, så tingene køre tit ud af mange tangenter, men en normal øveaften starter med at en har forbedret et par dramaøvelser eller teatralske lege.
Katja: Så arbejder vi typisk med en sketch ved at afprøve indholdet i forskellige sammenhænge, hvordan ville den spilles af børnehavebørn osv. På næste øveaften skal vi optage en sketch som en gyserfilm.
Camilla: Vedlagt næste Panblad.
Trine: Det er dødeligt alvoligt…gys kan være en måde at arbejde med humor på, for nogle gange er latter en reaktion på angst.
Trine: vi er holdt op med at drikke så mange øl, når vi øver, vi er blevet lidt mere seriøse.
Camilla: Vi er på antabus… eller slankekur.
Trine: Vi vil gerne have skub i det, det giver et boost at komme ud og optræde og vi ser frem til snart at lave noget julepis.
Signe: Man kan godt tænke på os som nogen der laver festsange, måske ikke til tante Oda´s 70 års fødselsdag.
Louisa: vi kan godt undlade at skrive pik og patter.
Alle: Nej, vi kan ikke.
Katja: Vi kan godt være seriøse, men hvis man har lyst til at lave rigtigt rigtig teater, så skal man nok søge et andet sted som…
Alle: Herlev Teater eller Nakskov amatørscene, ja eller Holbæk egensteater, eller hvad med Det Kongelige Teater!!
Bonusinfo: Hvis du har noget stilhed du gerne vil have udfyldt med underholdning eller har lyst til at være med i gruppen, så kontakt dem på xxxx.
Artiklen blev bragt i Panbladet november 2005.
Monday, October 10, 2005
Vi lukker natten ind
Vi lukker natten ind
Mæt af dagens tankespind
vi sætter drager op i natten
leger tag-fat uden at vide hvem der er den
Og hvis jeg tøver
Hvis jeg bedrøver
Husk mig som jeg er
i linjernes genskær
Mæt af dagens tankespind
vi sætter drager op i natten
leger tag-fat uden at vide hvem der er den
Og hvis jeg tøver
Hvis jeg bedrøver
Husk mig som jeg er
i linjernes genskær
Sunday, May 1, 2005
Dullen & Dyken’s
Cammila, 27 år. Kendt som DJ Sentimilla og homo-parten af makkerparret Dullen og Dyken. Hun laver film, når hun har vigtige historier at fortælle. Blev DJ efter en hurtig indskydelse og startede en butik, fordi lejemålet blev ledigt. Udfrittet på en søndag om initiativer i Anti-Janteland.
At give: ”Den røde tråd i alt hvad jeg gør: er kreative mennesker, det nyskabende og nytænkende. Josephine(”Dullen”) og jeg er sociale og elsker at have folk omkring os. Butikken kunne lige så godt have været en klub, et hang-out-spot”.
”Ideen bag butikken Dullen & Dyken’s udbud er, at det stammer fra folk, der gør noget for andre end sig selv. Vi sælger kunst, musik og tøj med et budskab. Tøjet er fra kunsterne, som har en god indstilling. Vi forhandler streetware fra kendte Alis, fordi de støtter nye initiativer. Der er T-shirts og sweatshirts fra en gruppe, der droppede gymnasiet for at virkeliggøre deres ide. Mærket Punk Royal er f.eks. med, fordi vi synes, det er sejt, at de på kort tid har banket dette koncept op”.
Omkring en båd: Endnu et skud på multikonceptet er en stor fest med live band og DJ’s på den tyske båd Stubnitz, der lægger til ved Langebro d.5 og 6. maj. Sanger/DJ parret kan ellers opleves på Vega, Rust og Kat, ligesom butikkens mikserpult er tændt i åbningstiden. Den første onsdag i måneden er der fernisering i butikken, næste gang d. 11. maj.
Rejsen til Nansensgade 62: ”Nansensgade er spraglet. Jeg føler, jeg er på rejse, når jeg går her. Den er international. Butikken tiltaler da også folk, der har oplevet lignende multikoncepter f.eks. i New York. Andre føler sig nok lidt intimideret første gang, de kommer ind og ser, at man også kan hænge ud i butikken. Men jeg kan se at mange vender tilbage. Backpackerne er også begyndt at bruge det som mødested. Et sted, hvor de opsnuser, hvad der rører sig i København”.
Dyken & selvironi: ”Navnet Dullen & Dyken blev til i et selvironisk øjeblik, da vi begyndte at være DJ’s sammen. Navnet giver da reaktioner, folk spørger med et smil, hvem der er hvem. Så er der dem, der ikke kender udtrykket og undrer sig over hvad ”dykan” betyder.
”Vi har ikke lagt vægt på homo-delen. Jeg står ved, at jeg er homo, men jeg skilter ikke med det. Det er vigtigt med selvironi. Jeg har været homo siden jeg var 14 og har ikke oplevet homofobi. Måske er det derfor, at jeg synes, at homomiljøet virker meget lukket. Jeg vil gerne bidrage til, at det er mere åbent ved at mikse hetro og homo. Det vigtigste er, at inspirere andre til anderledes projekter Folk er fede, hvis de er fede - uanset seksualitet”.
Kreativ kontortid og koordinat: ”Vi betragter butikken, som vores kreative kontor. Essensen er at have det sjov. Økonomien er ikke vigtig. Nøgleordene er mennesker, musik og dans. Åbne vibs. Følg din indre stemme. Dullen og Dyken, Nansensgade 62, 1366 København K. Man-fre 12-18, lør 12-15
At give: ”Den røde tråd i alt hvad jeg gør: er kreative mennesker, det nyskabende og nytænkende. Josephine(”Dullen”) og jeg er sociale og elsker at have folk omkring os. Butikken kunne lige så godt have været en klub, et hang-out-spot”.
”Ideen bag butikken Dullen & Dyken’s udbud er, at det stammer fra folk, der gør noget for andre end sig selv. Vi sælger kunst, musik og tøj med et budskab. Tøjet er fra kunsterne, som har en god indstilling. Vi forhandler streetware fra kendte Alis, fordi de støtter nye initiativer. Der er T-shirts og sweatshirts fra en gruppe, der droppede gymnasiet for at virkeliggøre deres ide. Mærket Punk Royal er f.eks. med, fordi vi synes, det er sejt, at de på kort tid har banket dette koncept op”.
Omkring en båd: Endnu et skud på multikonceptet er en stor fest med live band og DJ’s på den tyske båd Stubnitz, der lægger til ved Langebro d.5 og 6. maj. Sanger/DJ parret kan ellers opleves på Vega, Rust og Kat, ligesom butikkens mikserpult er tændt i åbningstiden. Den første onsdag i måneden er der fernisering i butikken, næste gang d. 11. maj.
Rejsen til Nansensgade 62: ”Nansensgade er spraglet. Jeg føler, jeg er på rejse, når jeg går her. Den er international. Butikken tiltaler da også folk, der har oplevet lignende multikoncepter f.eks. i New York. Andre føler sig nok lidt intimideret første gang, de kommer ind og ser, at man også kan hænge ud i butikken. Men jeg kan se at mange vender tilbage. Backpackerne er også begyndt at bruge det som mødested. Et sted, hvor de opsnuser, hvad der rører sig i København”.
Dyken & selvironi: ”Navnet Dullen & Dyken blev til i et selvironisk øjeblik, da vi begyndte at være DJ’s sammen. Navnet giver da reaktioner, folk spørger med et smil, hvem der er hvem. Så er der dem, der ikke kender udtrykket og undrer sig over hvad ”dykan” betyder.
”Vi har ikke lagt vægt på homo-delen. Jeg står ved, at jeg er homo, men jeg skilter ikke med det. Det er vigtigt med selvironi. Jeg har været homo siden jeg var 14 og har ikke oplevet homofobi. Måske er det derfor, at jeg synes, at homomiljøet virker meget lukket. Jeg vil gerne bidrage til, at det er mere åbent ved at mikse hetro og homo. Det vigtigste er, at inspirere andre til anderledes projekter Folk er fede, hvis de er fede - uanset seksualitet”.
Kreativ kontortid og koordinat: ”Vi betragter butikken, som vores kreative kontor. Essensen er at have det sjov. Økonomien er ikke vigtig. Nøgleordene er mennesker, musik og dans. Åbne vibs. Følg din indre stemme. Dullen og Dyken, Nansensgade 62, 1366 København K. Man-fre 12-18, lør 12-15
Hvis din bankrådgiver var lesbisk
Et nyt homo netværk er startet op. Her finder du din næste håndværker og debat om alt, hvad der berører homo arbejdslivet.
Hvis din bankrådgiver var lesbisk, krævede det ikke lange forklaringer af få den fælles økonomi. Der er arbejdsopgaver, som er oplagte at få løst af en ligesindet, og hvad gør man så? www.ngpnetwork.dk er svaret. Her vil du snart kunne oprette din profil og søge efter homoer med profession, du mangler.
Seks led - eller ét klik væk
De fleste kender ca. 300 personer, der alle kender nogen, som igen kender nogen osv. Matematisk set betyder det, at hele klodens befolkning er forbundne. Vi er maksimalt seks led af ”nogen, der kender nogen” fra hinanden. Med et digitalt netværk, kan du springe mellemledene over.
Nordic Gay Professional Network er klingende dansk men med mål om vokseværk. Jann, Ann-Kristin, Nadja, Karina, Nick og Mikael er bestyrelsen bag. Sammen har de målet: at skabe et seriøst fagligt og socialt netværk og Mikael undertekster; ”- seriøst uden at være kedeligt!”. For med ”professional” mener de alle uanset uddannelse og profession. Nadja: ”bageren og kassedamen har samme overvejelser om, hvordan det er, at være homo på arbejdspladsen. Man kan sagtens deltage uden at være sprunget ud. Der er et nyhedsbrev, så man anonymt kan følge med”. Når journalisten leger fandens advokat og tvivler på om arbejdende homoer overhovedet har en fællesnævner, falder svaret indlysende fra Karina: ”Se på kvindekampen, det var fællesnævneren nok at være kvinde - vi har masser at mødes om!”.
Nordic Gay Professional Network af mange årsager
Bestyrelsens afspejler selv, at motiver for at netværke er forskellige. Jann lægger ud:” jeg er selvstændig og arbejder hjemmefra. Det har betydning for mig, hvem jeg lukker ind og samarbejder med. Jeg ser også frem til sociale ”business meetings”, hvor jeg kan have min partner med”. Nadja og Karina byder ind: ”Vi har et firma, hvor vi sælger tøj til homoer. Vores hetro revisor var skeptisk overfor konceptet, her manglede vi én, der forstod målgruppen”. Ann-Kristin: ”på grund af min uddannelse inden for ledelse og marketing, synes jeg det er spændende at se på markedsføring rettet mod homoseksuelle, og i det hele taget få kontakt til virksomheder og mulige forretningsforbindelser. Nick blevet lokket med:” jeg kan godt lide at være med til at bygge noget op. Derudover ser jeg det som en mulighed for at dele erfaringer, f.eks. med jobsamtaler – springer man ud eller gør man ikke”. Mikael runder af: ”for mig handler det om at skabe rollemodeller, at bruge den styrke der er, når nogen står frem”.
Det første arrangement
Bestyrelsen vil samarbejde med LBLs arbejdsmarkedsudvalg og skrive temaer, der opstarter debat i miljøet. Det understøttes af egentlige debatmøder og første tema er markedsføring henvendt mod homoer. Ann-Kristin: ”vi vil gerne have gang i de svære emner, som hvorfor seksualitet i modsætning til race og religion ikke nævnes i jobannoncerne”. Første arrangement finder sted d.8.juni kl. 19.00 i LBL cafeen i Teglgårdsstræde. Initiativtagerne til cafeen Oscar holder et foredrag bl.a. om at have homoseksuelle som målgruppe. Derefter er der debat, snacks og frit lejde til at netværke!
Artiklen blev bragt i Panbladet maj 2005.
Hvis din bankrådgiver var lesbisk, krævede det ikke lange forklaringer af få den fælles økonomi. Der er arbejdsopgaver, som er oplagte at få løst af en ligesindet, og hvad gør man så? www.ngpnetwork.dk er svaret. Her vil du snart kunne oprette din profil og søge efter homoer med profession, du mangler.
Seks led - eller ét klik væk
De fleste kender ca. 300 personer, der alle kender nogen, som igen kender nogen osv. Matematisk set betyder det, at hele klodens befolkning er forbundne. Vi er maksimalt seks led af ”nogen, der kender nogen” fra hinanden. Med et digitalt netværk, kan du springe mellemledene over.
Nordic Gay Professional Network er klingende dansk men med mål om vokseværk. Jann, Ann-Kristin, Nadja, Karina, Nick og Mikael er bestyrelsen bag. Sammen har de målet: at skabe et seriøst fagligt og socialt netværk og Mikael undertekster; ”- seriøst uden at være kedeligt!”. For med ”professional” mener de alle uanset uddannelse og profession. Nadja: ”bageren og kassedamen har samme overvejelser om, hvordan det er, at være homo på arbejdspladsen. Man kan sagtens deltage uden at være sprunget ud. Der er et nyhedsbrev, så man anonymt kan følge med”. Når journalisten leger fandens advokat og tvivler på om arbejdende homoer overhovedet har en fællesnævner, falder svaret indlysende fra Karina: ”Se på kvindekampen, det var fællesnævneren nok at være kvinde - vi har masser at mødes om!”.
Nordic Gay Professional Network af mange årsager
Bestyrelsens afspejler selv, at motiver for at netværke er forskellige. Jann lægger ud:” jeg er selvstændig og arbejder hjemmefra. Det har betydning for mig, hvem jeg lukker ind og samarbejder med. Jeg ser også frem til sociale ”business meetings”, hvor jeg kan have min partner med”. Nadja og Karina byder ind: ”Vi har et firma, hvor vi sælger tøj til homoer. Vores hetro revisor var skeptisk overfor konceptet, her manglede vi én, der forstod målgruppen”. Ann-Kristin: ”på grund af min uddannelse inden for ledelse og marketing, synes jeg det er spændende at se på markedsføring rettet mod homoseksuelle, og i det hele taget få kontakt til virksomheder og mulige forretningsforbindelser. Nick blevet lokket med:” jeg kan godt lide at være med til at bygge noget op. Derudover ser jeg det som en mulighed for at dele erfaringer, f.eks. med jobsamtaler – springer man ud eller gør man ikke”. Mikael runder af: ”for mig handler det om at skabe rollemodeller, at bruge den styrke der er, når nogen står frem”.
Det første arrangement
Bestyrelsen vil samarbejde med LBLs arbejdsmarkedsudvalg og skrive temaer, der opstarter debat i miljøet. Det understøttes af egentlige debatmøder og første tema er markedsføring henvendt mod homoer. Ann-Kristin: ”vi vil gerne have gang i de svære emner, som hvorfor seksualitet i modsætning til race og religion ikke nævnes i jobannoncerne”. Første arrangement finder sted d.8.juni kl. 19.00 i LBL cafeen i Teglgårdsstræde. Initiativtagerne til cafeen Oscar holder et foredrag bl.a. om at have homoseksuelle som målgruppe. Derefter er der debat, snacks og frit lejde til at netværke!
Artiklen blev bragt i Panbladet maj 2005.
Friday, April 1, 2005
Hjerter i flødesovs & i flammer
”Running dinner”. Det måtte komme i en homo-version - for 7000 hetroer kan ikke tage fejl af et dating koncept. Som modtræk til netdatingens ordjungle har
storbyernes singler i flere år summet rundt på festlige ”running dinners”. Det sker efter spillereglerne: Man matches med en date, som man tilbereder en ret sammen med og serverer for tre andre par. Sammen med denne partner, følges man til rundt til to andre værtspar, og der er altid otte til bords. I løbet af aftenens tre retter møder man sin madlavningsdate og atten andre singler, for siden at feste igennem sammen med alle madløbets 100-200 deltagere. Alt i alt en aften, hvor én af de eneste enere burde være indenfor rækkevidde, og hvor den nervøse indledningsreplik kan indøves på forhånd. For med madlavning, transport og spisning er der nok af ukomplicerede emner at tage fat på.
Mine forbehold mod konceptet var da også født i modvind, da min erfarende hetro-veninde foldede sig ud. Jeg forsøgte rationelt: ”Hetroer er sikkert garanteret, at møde nitten ukendte partnere. Min lesbiske statistik siger, at jeg skal spise med mindst to fortrængte dates og pligt-konversere en ex, jeg ikke behøver at møde før næste genfødsel”. Min modvilje var blot brændstof: ”hmm, måske gælder din statistik, men det er jo bare selve middagen. De nitten første gør, at du har nogen at følges med til den store fest, hvor der igen er chancer for at møde kvindén”. Tilbage til flere facts: ”Jeg bor for langt væk fra centrum, det bliver bøvlet”. Hun fortsatte: ”logistikken er der tjek på, så lægger du bare hus til forretten, mens desserten indtages hos den, der bor tættest på festen. Det er en del af konceptet, at man også hygger sig med at følges rundt til næste ret”. Vi var nået til min sidste men endegyldige trumf: ”Jeg er blottet for kulinarisk intelligens. At lave mad til venner jeg gerne vil beholde, er utænkeligt nok”. Ordene gled som på en curlingbane. Alt for let. Så faldt kommandoen: ”Du serverer bare drinks til din forret”...
På websitet runningdinner.dk opretter man sin profil, som bruges til at matche deltagere. Det er endda muligt at markere, hvem man ønsker eller ikke ønsker at mødes med, ligesom det er muligt at tilmeldes som par for at få udvidet sit netværk. Københavns første homomiddag: ”Running Dinner Goes Queer” (bøsser) og ”Running dinner á la the L word” (lesbiske) finder sted lørdag den 2. april, kl. 18 – 05. Deltagelse koster 180 kr og for tvivlere findes der happy-ending beretninger fra det virkelige datingliv på websitet. Når du ikke den første aften, varsler bagkvinden Michelle Hviid, at hun gerne vil lave 3-4 homoarrangementer om året, hvis ellers der er opbakning fra madglade homoer på hjertejagt.
Artiklen blev bragt i Panbladet april 2005
storbyernes singler i flere år summet rundt på festlige ”running dinners”. Det sker efter spillereglerne: Man matches med en date, som man tilbereder en ret sammen med og serverer for tre andre par. Sammen med denne partner, følges man til rundt til to andre værtspar, og der er altid otte til bords. I løbet af aftenens tre retter møder man sin madlavningsdate og atten andre singler, for siden at feste igennem sammen med alle madløbets 100-200 deltagere. Alt i alt en aften, hvor én af de eneste enere burde være indenfor rækkevidde, og hvor den nervøse indledningsreplik kan indøves på forhånd. For med madlavning, transport og spisning er der nok af ukomplicerede emner at tage fat på.
Mine forbehold mod konceptet var da også født i modvind, da min erfarende hetro-veninde foldede sig ud. Jeg forsøgte rationelt: ”Hetroer er sikkert garanteret, at møde nitten ukendte partnere. Min lesbiske statistik siger, at jeg skal spise med mindst to fortrængte dates og pligt-konversere en ex, jeg ikke behøver at møde før næste genfødsel”. Min modvilje var blot brændstof: ”hmm, måske gælder din statistik, men det er jo bare selve middagen. De nitten første gør, at du har nogen at følges med til den store fest, hvor der igen er chancer for at møde kvindén”. Tilbage til flere facts: ”Jeg bor for langt væk fra centrum, det bliver bøvlet”. Hun fortsatte: ”logistikken er der tjek på, så lægger du bare hus til forretten, mens desserten indtages hos den, der bor tættest på festen. Det er en del af konceptet, at man også hygger sig med at følges rundt til næste ret”. Vi var nået til min sidste men endegyldige trumf: ”Jeg er blottet for kulinarisk intelligens. At lave mad til venner jeg gerne vil beholde, er utænkeligt nok”. Ordene gled som på en curlingbane. Alt for let. Så faldt kommandoen: ”Du serverer bare drinks til din forret”...
På websitet runningdinner.dk opretter man sin profil, som bruges til at matche deltagere. Det er endda muligt at markere, hvem man ønsker eller ikke ønsker at mødes med, ligesom det er muligt at tilmeldes som par for at få udvidet sit netværk. Københavns første homomiddag: ”Running Dinner Goes Queer” (bøsser) og ”Running dinner á la the L word” (lesbiske) finder sted lørdag den 2. april, kl. 18 – 05. Deltagelse koster 180 kr og for tvivlere findes der happy-ending beretninger fra det virkelige datingliv på websitet. Når du ikke den første aften, varsler bagkvinden Michelle Hviid, at hun gerne vil lave 3-4 homoarrangementer om året, hvis ellers der er opbakning fra madglade homoer på hjertejagt.
Artiklen blev bragt i Panbladet april 2005
Tuesday, February 1, 2005
Snydekoder til et homoliv
Vi er også homoer, når vi spiller computerspil. Vi vil spille og styre figurer, som kan gøre, hvad vi selv finder naturligt. Når spillene arver normer fra den virkelige verden kommer begge verdner til diskussion. Er det for eksempel acceptabelt bøsser bankes i spillet ”Leisure Suit Larry”? Er det tilstrækkeligt, at den tapre spiller i middelalderspillet ”Defender of the Crown” kun kan redde smukke kvinder?
Tag diskussionen om køn og seksualitet i tv-serier og tilsæt den til 3-d grafik. Det er samme diskussion der finder sted på computerspillenes webfora nu. Spilkonsollernes homofober raser: vi vil ikke have homofigurer i spillene, det påvirker i dårlig retning. Åbensindede spillere svarer:
krigsspil gør dig ikke til terrorist og homoer i tv-serier giver ikke ændret seksualitet. Nogle gamle spil har 8 forskellige køn, computerspillenes regler kan frit modelleres, hvorfor begrænse?
De spillende homoer, ”Gay Gamers”, er forbavsende tavse og ikke velanset i et drengerøvs-miljø, hvor kantede holdninger trives. Homospillerne er ikke en samlet bevægelse men undergrupper, der opstår omkring webfora for deres yndlingsspil. De går stille med dørene og det forstås, når der kan berettes om spillere, der udelukkes fra det gode selskab - de populære spils klaner - når de springer ud.
Har homospillerne et fællestræk er det, at de fleste har udfordret de hetroseksuelle spilleregler, så man kan date en anden mand i ”Morrowind”, og børn bliver født som homoer i ”The Sims 2”. Snydekoderne er stadig nødvendige, selv i et nyt x-boksspil som ”Fable”. Her kan man være åbenlys bøsse og charme singlefyre, men bliver man gift udebliver bryllupsscenen og de andre vil tiltale parret som ”Hr og Fru”. En simpel kodefejl, men også et tegn på, at få producenter laver liberale regler, især ikke i de klassiske spil inspireret af eventyr, hvor en prinsesse ikke jager andre piger.
Derudover har mange homospillerne en svaghed for figurer, som kunne springe ud. Nitendos energiske VVS-mand Mario har et overskæg, der kunne være en hyldest til 70’er ikonerne ”Village People”. Når han ikke kysser prinsessen, skyldes det så, at han optræder i et børnespil eller, at drømmen er en prins?
IT-studerende Yoo har skrevet om køn og seksualitet i spil, og hun smiler af jagten på skjulte homofigurer: ”Personligt, siger det mig ikke så meget, når der kun er en antydning af homoseksualitet”. I stedet spår hun om positive trends i spiludviklingen: ”Der kommer flere og flere homoseksuelle og kvindelige spillere. Desuden viser forskning, at mange mænd godt kan lide at spille kvinderoller. Det bliver producenterne nød til at reagere på ved at designe mere nuancerede og attraktive kvindefigurer, hvis rolle går ud på andet end at blive redet af den mandllige heltefigur. En større mangfoldighed vil i øvrigt også gavne branchen økonomisk, det er jeg sikker på. De vil få masser af positiv PR”.
”Det betyder ikke flere påklædningsdukke-agtige pigespil som ”The Sims 2”. Man skal nemlig ikke undervurdere, at mange kvinder godt kan lide god, gedin action og følelsen af magt og styrke. Men jeg tror, at vi vil se mere nuancerede figurer. Selv gider jeg ikke de spil, hvor jeg kun skal plaffe folk ned, iført bikini og store bryster. Generaliseringen går begge veje for både mænd og kvinder, men forskellen er, at mænd ikke overseksualiseres som kvinder gør. Man ser f.eks. ikke mænd med overdrevent store kønsorganer.
Homofigurer skal dog designes med omtanke, for man ender jo let i generaliseringer med femme, butch, den maskuline lebbe og den feminine bøsse”. De lesbiske spillere må indtil videre nøjes med hengemte lesbiske biroller, eller fascineres af Lara Crofts brystparti. Alternativ foreslår Yoo: ”Gå ind på womengamers.com, der findes en liste over de mest interessante kvindelige figurer”.
Snydekoder og simple tricks. Reglerne brydes, mens vi venter på den første virtuelle homohelt, en positiv rollemodel på den digitale scene.
Kilder
*”Gaygamers: Gay characters in Videogames” af Matthew D. Barton
* Rainbow Road af Avery Score
Artiklen blev bragt i Panbladet feb. 2005 og i 2005 i en antologi om kommunikation udgivet af Dansklærerforeningen.
Tag diskussionen om køn og seksualitet i tv-serier og tilsæt den til 3-d grafik. Det er samme diskussion der finder sted på computerspillenes webfora nu. Spilkonsollernes homofober raser: vi vil ikke have homofigurer i spillene, det påvirker i dårlig retning. Åbensindede spillere svarer:
krigsspil gør dig ikke til terrorist og homoer i tv-serier giver ikke ændret seksualitet. Nogle gamle spil har 8 forskellige køn, computerspillenes regler kan frit modelleres, hvorfor begrænse?
De spillende homoer, ”Gay Gamers”, er forbavsende tavse og ikke velanset i et drengerøvs-miljø, hvor kantede holdninger trives. Homospillerne er ikke en samlet bevægelse men undergrupper, der opstår omkring webfora for deres yndlingsspil. De går stille med dørene og det forstås, når der kan berettes om spillere, der udelukkes fra det gode selskab - de populære spils klaner - når de springer ud.
Har homospillerne et fællestræk er det, at de fleste har udfordret de hetroseksuelle spilleregler, så man kan date en anden mand i ”Morrowind”, og børn bliver født som homoer i ”The Sims 2”. Snydekoderne er stadig nødvendige, selv i et nyt x-boksspil som ”Fable”. Her kan man være åbenlys bøsse og charme singlefyre, men bliver man gift udebliver bryllupsscenen og de andre vil tiltale parret som ”Hr og Fru”. En simpel kodefejl, men også et tegn på, at få producenter laver liberale regler, især ikke i de klassiske spil inspireret af eventyr, hvor en prinsesse ikke jager andre piger.
Derudover har mange homospillerne en svaghed for figurer, som kunne springe ud. Nitendos energiske VVS-mand Mario har et overskæg, der kunne være en hyldest til 70’er ikonerne ”Village People”. Når han ikke kysser prinsessen, skyldes det så, at han optræder i et børnespil eller, at drømmen er en prins?
IT-studerende Yoo har skrevet om køn og seksualitet i spil, og hun smiler af jagten på skjulte homofigurer: ”Personligt, siger det mig ikke så meget, når der kun er en antydning af homoseksualitet”. I stedet spår hun om positive trends i spiludviklingen: ”Der kommer flere og flere homoseksuelle og kvindelige spillere. Desuden viser forskning, at mange mænd godt kan lide at spille kvinderoller. Det bliver producenterne nød til at reagere på ved at designe mere nuancerede og attraktive kvindefigurer, hvis rolle går ud på andet end at blive redet af den mandllige heltefigur. En større mangfoldighed vil i øvrigt også gavne branchen økonomisk, det er jeg sikker på. De vil få masser af positiv PR”.
”Det betyder ikke flere påklædningsdukke-agtige pigespil som ”The Sims 2”. Man skal nemlig ikke undervurdere, at mange kvinder godt kan lide god, gedin action og følelsen af magt og styrke. Men jeg tror, at vi vil se mere nuancerede figurer. Selv gider jeg ikke de spil, hvor jeg kun skal plaffe folk ned, iført bikini og store bryster. Generaliseringen går begge veje for både mænd og kvinder, men forskellen er, at mænd ikke overseksualiseres som kvinder gør. Man ser f.eks. ikke mænd med overdrevent store kønsorganer.
Homofigurer skal dog designes med omtanke, for man ender jo let i generaliseringer med femme, butch, den maskuline lebbe og den feminine bøsse”. De lesbiske spillere må indtil videre nøjes med hengemte lesbiske biroller, eller fascineres af Lara Crofts brystparti. Alternativ foreslår Yoo: ”Gå ind på womengamers.com, der findes en liste over de mest interessante kvindelige figurer”.
Snydekoder og simple tricks. Reglerne brydes, mens vi venter på den første virtuelle homohelt, en positiv rollemodel på den digitale scene.
Kilder
*”Gaygamers: Gay characters in Videogames” af Matthew D. Barton
* Rainbow Road af Avery Score
Artiklen blev bragt i Panbladet feb. 2005 og i 2005 i en antologi om kommunikation udgivet af Dansklærerforeningen.
Subscribe to:
Posts (Atom)