Houdini

Hun så dig som en verbal gave midt i råbekoret
Men du gik bare baglæns ud af hendes øjne
Hun tilbød en buddhistisk tur ude i ydresporet
men du kørte stærkere end fartgrænsen for løgne

Så skar hun ind mellem ord og udsigelighed
men du forbandt dig og forlod dit eget begær
De stærke skuldre var fristende at ligge ved
men hellere savnet end elsket hvor du er

Du løser ordene op, min kære Houdini
Du går gennem låse og gennem pigesind
Du bryder ud af alt, men blir der tomt inde i
Når du aldrig lukker nogen helt ind?


Var jeg Houdini ville jeg have svaret: Jeg forelsker mig i de fleste kvinder for en stund men aldrig nok til at blive, jeg er svæveflyveren som holder højden på flygtig fascination og nye bekendtskaber. Så længe det går. Har faktisk glemt hvad der kunne få mig til at holde højden over længere tid. En samlers dilemma. En samlers frihed.