Det store grineflip

Fyraftens-lemminge der hastede forbi Chaca en oktoberramt torsdag aften må have bemærket, at vinduerne vibrerede af latterbølger. Latterinstruktør Betina B. sørgede for at der blev skruet helt op for grinene på den første aften i den kvindelige latterklub.

Latterbobler
Titlen som latterinstruktør er troværdig, for 34-årige Betina griner mindst i hver anden sætning under interviewet. Selv blandt de mest alvorlige ord danser en lille latterboble op til overfladen. Som om latteren følger den samme trodsige naturlov, der får kogende vand til at lette på grydelåget. Betina kan ikke lade være med at grine, men beretningen om latterklubben starter faktisk med den modsatte erkendelse: at hun ikke havde grint rigtig i flere år.

Hvordan kom latter ind i dit liv?
”For fem år siden gik jeg på Strøget sammen med min datter, der er psykisk handikappet. Da vi kom til Rådhuspladsen sad der en masse mennesker og grinede, og min første indskydelse var: ’hvad laver de idioter’. Min datter begyndte at grine, de andre blev opmærksomme på hende og grinede af hende for så at grine sammen med hende. Jeg tænkte først:’ hov de griner af mit handicappede barn’ men næste tanke var, at jeg ikke selv havde grint på den måde i mange år”. Det var første møde med den danske latterklub, og det senere fik Betina til at tage på latterkursus for at blive latterinstruktør.

”På det personlige plan fik latteren også en betydning. Der er flere som oplever at systematisk brug af latterøvelserne giver overskuddet til at forfølge og udleve hvad man har lyst til. Selv begyndte jeg på at le i en periode, hvor jeg havde det dårligt, og det betød at min stress forsvandt. Senere da jeg forstod at jeg ikke længere skulle have en mandlig kæreste og at jeg havde haft travlt med min datter og uddannelse, da bragte latteren mig i tæt kontakt med mig selv, min lyst og nydelse. Latteren gav mig overskuddet til at springe ud, og i dag lever jeg sammen med Sabrian og vores tre sammenbragte børn”.

Hvorfor en latterklub på Chaca?
Femølejrens indsigt & udsigt uge har deltagerne i nogle år kunne vågne til lyden af grinende kvinder, når jeg lavede latter–event sammen med de morgenfriske. Flere kvinder spurgte hvor de kunne dyrke latteren og først foreslog jeg nogle af de eksisterende latterklubber, men flere efterlyste et sted alene med kvinder. Klubben er åben for alle kvinder men når den ligger på en lesbisk cafe sender det selvfølgelig et signal om at det primært er for lesbiske.

Latter er også en fed måde at møde andre på, når man har de samme grineflip, som man fik i klasseværelset som teenager- der hvor læreren åbnede døren med beskeden om at man kunne kom ind igen, når man havde grint færdig. Den slags store grineflip er sjældne som voksen.

Hvor meget er humor og hvor meget er øvelser sådan en aften?
Der er ikke meget humor i det!! Det består mest af latterøvelser, f.eks., hvor man tager hånden op til øret og i stedet for at tale i mobil, så ler man en samtale. At det er øvelser frem for jokes skyldes den indiske læge Madan Kataria. Han observerede sin egen lattergruppe som mødtes og fortalte vittigheder. Efterhånden løb de tør for gode vittigheder og endte med de nedladende eller sjofle, som i stedet blev hindring for den fælles latter. Kataria konkluderede, at man skal skelne latter fra humor. Latterøvelser giver mulighed for at le uden at le af de andre, der altid bliver peget ud.

Hvad er en dårlig dag på jobbet når man arbejder med latter?
Ha ha, når jeg føler mig så energiforladt at jeg helst vil blive under dynen med tre plader Marabou og Matador. På sådan en dag er jeg professionel og kan grine af pligt uden at det er ægte. Undervejs smitter de andres grin, måder at grine på, eller at jeg tænker på hvordan det må se ud for udenforstående. Så stemningen får som regel gjort kål på mig, så jeg også griner spontant. Latterøvelser løfter min energi ligesom en løbetur.


Er du til grin?
Vil du grine dig varm på en vinteraften, så er planen, at der holdes en latteraften en gang om måneden. Nærmere info fås på www.latterkontoret.dk/københavns_kvindelatter_klub.htm eller via Chacas nyhedsbrev. Der kan deltage 30 grinelystne per gang og deltagelsen er gratis.

Artiklen blev bragt i Panbladet december 2006

Hvert metallisk vingeslag klokken slår

I denne nat vi drømte om hele dagen
Vandrer vi forsigtigt som børn der vil lære
I drømmens forfilm går jeg ud af din altan
fordi dit blik lover at himlen den bærer

Hvert metallisk vingeslag klokken slår
slår ud for at ramme os med vemod
Men ude på 8.etage hvor vi luftigt går
Møder vi flere nye veje end vi forlod

Lov mig at du aldrig glemme mig her
Husk at jeg tøvende trådte ud i luften
Før jeg indså at luftlegen bare er
At gå længere ud end fornuften


Til Mulle fordi du aldrig glemte dig selv og udsigten fra 8.etage mellem pillerne.

Dyresex som dyrene vil have det

Hvorfor genfødes som franskbrødsopfedet parkand, hvis man kan genopstå som kakadue. I kakadue verdenen er 40% af parrene homoseksuelle. Dyr er nemlig befriende seksuelt frigjorte og 1500 dyrearter har homoseksuelle artsfæller. Naturhistoriske museum i Oslo undertekster dette i en udstilling med både udstoppede og levende dyr.

Formålet med verdens første udstilling om dyrerigets homoer er ifølge projektlederen Geir E. Söli at ”sætte fokus på et fænomen, der længe har været kendt, men som få snakker om, nemlig hvor udbredt homoseksualitet er i dyreriget. Et argument man ofte møder, ikke mindst fra religiøs side, er at et forhold mellem to af samme køn er imod naturens regler. Det modbeviser vi ved at dokumentere, hvor udbredt dette er i dyreriget”. Det er udtalelser som denne, der har gjort udstillingen til årets mest kontroversielle og arrangørerne er blevet ønsket ind i helvedes tændte pejs!

Homosex mod konflikter
Modstanderen af udstillingen er den norske pinsekirke, der ser udstillingen som spild af skattekroner, som i stedet burde bruges til at helbrede de stakkels dyr fra deres syndige tendenser. Pinsekirken skal nok få travlt med sin zoologiske hjælpeindsats, for dyreriget after dark er udenfor religiøs rækkevide. Orangutanger laver dildoer men også pingviner og hjorte forlyster sig med onani. Homoseksualitet kan dog også have et socialt formål. Både dværgchimpanserne og løver bruger sex til skabe loyalitet i flokken og at løse konflikter uden vold. Der findes også dyr som lever et helt homoseksuelt liv, det gælder f.eks gæs og hvor der findes eksempler på at enlige hunner overlader deres æg til bøsse-gæs-par fordi disse er bedre til at opforstrer ungerne.

”Mod naturens orden” hedder udstillingen der udfordrer homo homofobis på sin tankegang om hvad der er naturlig. Biologibabes og andre nysgerrige kan se udstillingen på Naturhistorisk Museum i den norske hovestad indtil sommeren 2007.

Kilde:http://www.tv.no

Artiklen blev bragt i Panbladet november 2006.

Sne selvsving

Bryd et hul i min uvidenhed: det går over min indre blondine hvorfor Kastrup altid kommer i selvsving ved 10 cm sne, når der findes lufthavne med permafrost. Jeg forstår ikke: snefnug i flok bringer motorvejene i undtagelsestilstand, når der findes veje i lande med helårsfrost. Er danskerne forandringsparate bortset fra når det kommer til temperaturændringer?

Bekendelses beat:

Indbydende som Alcatraz
Høflig som et dyr på savannen
Afslappet som en junkie på græs
Hverdagsgrå som ingen anden

Enkel som kvantefysik
Kødelig som en søndagsbøn
Uforglemmelig som ugen der gik
Eftertragtet som en løncheck uden løn

Der er harpiks mellem mine tænder

Der er harpiks mellem mine tænder
Jeg har kysset en skovfuld træer
Ville charme en flagspætte på træk
den fløj for højt til at se mig her

Postnummer-allergi

Tilbage på erindringsvisit
jagter lyden af det beat
Drømt op og fortabt der
Vildfaren på lige alleér
2000 fucking Fberg

Snorlige parkstier
Porcelæns-pæne piger
Storbys accent der slører
Postnummeret de tilhører
Som stedet der ikke er
Drømmen der ku ha været:
2000 fucking Fberg

Hedda Gabbler - en kvinde med nosser og pistoler

Afklimatiseret. Solen. Sølvpistoler. Ibsen kunne smede de banaleste ord til rå stålklinger på et scenegulv, så ståpelsen stadig gør honnør. Hvis Shakspeare har nosser, ifølge Peter Langdals gargon, så har Ibsens Hedda Gabler æggestokke, der rækker ind i helvede. På den fede måde.

Norske Henrik Ibsen byggede sine skuespil linært forudsigeligt men virkningsfuld. Langsomt indføres vi personer og deres idyl, før konflikterne kommer til overfladen. Derefter siger de simpleste ord alt for meget om menneskers manglende formåen.

Når en fastgroet stakkel gentagende stammer 'afklimatiseret' i ”Fruen ved Havet” så hører alle resignationen i at være afklimatiseret, at være groet fast på et udsted. I stykket ”Gengangere”, er replikken 'Giv mig solen Mor' den desperate syfilissyge Osvalds sidste dødsstød til troen på, at noget er som det burde være. At vi ikke blot er gengangere dømt til at fordoble vores forældres fejltagelser.

I ”Hedda Gabler” er repliktoucheét, kuldegysningens træfplet, når Hedda siger ”ræk mig sølvpistolerne”. Enhver skuespiller og instruktør kan lege med replikken og suge alvoren ud, men læs ordene indenad. Tilsæt skakmatte ansigtstræk fra en Fru Fatale. der hellere vil rydde brættet end spille menneskeligt remis. Så er der ingen tvivl. Her er en alfakvinde, der hedder ”Konsekvens” som mellemnavn.

”Modern Drama began when Nora slamped the door”, sådan lyder et af teatervidenskabens salmevers, der messer at Ibsens stykker i 1890'erne var det nye. Men hvor moderne er Ibsens kvinder egentlig? Hvis Hedda har et venindeslæng i teaterhistorien, så er hun i mine øjne nært beslægtet med Sofokles Medea som tilslut dræber sine børn...


Dette artikeludkast er aldrig blevet udgivet, men er skrevet i forbindelse med Betty N's opsætning af Hedda Gabler.

Kig på dit livs grundplan

Ombygning er en folkesport men hvad med den øverste etage? Panbladet har truffet en kommunikationsrådgiver og en coach, der tilbyder mentale powertools.

”Skal vi ikke reservere det her bord”, siger Helle da vi forlader cafébordet for at tage billeder. Hun fortsætter: ”jeg gør det bare mentalt. Jeg forudbestiller også mentalt, når jeg har brug for en parkeringsplads. Er pladsen så ikke ledig, så er det selvfølgelig, fordi jeg kom for tidligt”, griner hun. Da vi kommer tilbage, er cafébordet ledigt og jeg får et ”hvad lovede jeg” smil fra
Helle. Så er stemningen lagt til et interview om at udnytte sine evner.

Jakkesæt versus blomsterdråber
Den 35-årige Jesper K. ses i spindoktor-jakkesæt på sin firmaside, hvor han bl.a. tilbyder kurser i at stille og svare spørgsmål, forfatning af tekster og speak. Hjemmesiden for den 48-årige Helle S. reklamerer for coaching men også for kinesiologi, der bygger på viden om kroppens energibaner samt behandling med blomsterdråber. Hjemmesiderne gør det svært at forestille sig at kommunikationsrådgiveren og coachen/kinesiologen er enige om mentale redskaber, men de er rasende gode venner. Så når Helle konstaterer, at Bachs blomsterdråber kan påvirke en persons følelsesregister, supplerer Jesper: ”De virker!” De bruger hinanden til professionel pingpong - og det er ordbold, der går hurtigt.

Hvad er fællesnævneren på coaching og kommunikationsrådgivning?
Jesper: ”Jeg giver her og nu redskaber, så folk får kommunikeret, hvad de vil. Folk er så flinke f.eks. når de spørger efter vigtige oplysninger hos det offentlige. Det er sådan en adfærd, jeg ændrer gennem mine kurser. Helle arbejder ud fra, at man som menneske tager ansvar for sig selv og sine handlinger. Så der skabes det mod, der skal til for at tude sige noget”.

Helle: ”Coaching er at få fokus på det man vil samt at afklare om man vil A eller B. Coachen giver ikke gode råd men hjælper med at finde svarene i personen. Jeg har et koncept, som rummer forskellige ”nøgler”, metoder der kan åbne op for energien og en afklaring. Når målet så er sat, bruger jeg kinesiologien til at målet bliver integreret i underbevidstheden”. Lyder det flyvsk, så blev det meget konkret for en maratonløber, som Helle coachede: ”Han var perfektionistisk omkring sit løb og sin kost, men sammen fandt vi frem til dét, der blokerede for hans præstation. Det var en følelse!”.

Tilbud til underbevidstheden
Hvad har I at tilbyde homoer?
Helle: homoer har samme udfordringer som alle andre med at have styrken til at sige, det man vil.

Jesper: ”Det kan af og til være svært for mig at levere budskabet: ”jeg er til mænd og ikke til kvinder”. Jeg skammer mig ikke, men jeg tøver fordi der stadig er folk, som tager det ilde op. Selv valgte jeg at springe ud per brev, det var det rigtige middel for mig. Man skal vælge den metode, som falder en naturligt. Det gælder både politikere der famler med et budskab og homoer. Men jeg mener også, at homoseksuelle budbringere skal passe på, at deres budskaber ikke bliver for homo-agtige. Et godt budskab kan sagtens være leveret dæmpet, hvis man har de rette argumenter”.

Hvad ville I konkret tilbyde en lesbisk fritidsskribent på 30, som er single?
Jesper: ”præsentationsteknik – og det handler ikke bare om at kunne holde tale men at kunne servere sig selv på en lækker måde! På en café med en fremmed, har du kun 20 sekunder til at skabe opmærksomhed, før modtagerens blik flakker videre. Det handler det om at fjerne dine egne forhindringer og så få ét budskab igennem frem for 2-3 halve. Sæt dit budskab i overskriften! Lad være med at snakke uden om, hvis du vil have rabat eller have kæresten til at gøre noget. Sig det lige ud!”

Helle: ”Jeg kan tilbyde dig afklaring af dine livsværdier. Er singlelivet virkelig det liv du vil leve eller er din indre drøm tosomhed? Hvad betyder status, respekt og troværdighed lige for dig? De færreste kender deres personlige livsværdier. Desuden handler det om at afklaret dine mål, så de bliver integreret i din underbevidsthed”.

Målet fra i går mislykkes i dag
Hvorfor skal mål ned i underbevidstheden?
Helle: ”Hvis jeg har sat mig et mål om at ændre mit liv f.eks. ved at spise sundere eller starte jobsøgningen fra i morgen, så mislykkes det oftest allerede den første dag. For du tænker ”det gør ikke så meget lige i dag”. Det kan skyldes, at underbevidstheden sabotere målet, at alt i dig ikke vil det her. Her bruger jeg kinesiologien til at afklare hvad der ligger bag problemet, og så kan jeg så hjælpe dig med at blive opmærksom på de følelser, der bevirker at du springer fra målet”.

Er der en offentlig sag, hvor I gerne ville bruge jeres redskaber?
Jesper: ”Det er kontroversielt at sige - men sikker sex kampagnerne”. Jeg har en kampagne klar i hovedet, for jeg vil gerne gøre sikker sex moderne igen og jeg synes kommunikationen er blevet for blødsøden. Vi er lullet i søvn af at der findes medicin, men den holder ikke liv i alle. Selv mistede jeg en ven i løbet i af 9 måneder”.
Helle: ”Med mine redskaber ville jeg gå ind og afdække, hvorfor den enkelte person finder usikker sex så spændende og hvordan den spænding ellers kunne opnås”.

Det er svært at afgøre hvad jeg har brug for, kan man få en prøvetime?
Jesper: ”Vi tager en dialog og så skræddersyr jeg et kursus, når jeg kender problemet”. Helle bekræfter: ”kemien er vigtig, der skal være en vis forbindelse, så jeg investerer gerne i en prøvetime”.

Links:
www.kappel-kommunikation.dk
www.helleskinnerup.dk

Artiklen blev bragt i Panbladet september 2006

Lesbisk datingisme: den kedeligste overlever!

Til en fest kontakter en kvinde mig: ”Jeg kigger bare og vender tilbage med noget mere interessant senere!?”. En anden vildt fremmed kvinde ser på mig og siger ”Hej hej”, jeg venter på fortsættelsen men den kommer ikke. Så jeg svarer undrende: ”ville du noget?” og hun afviser;”nej, jeg kom bare lige forbi dig så, hej hej”. Underligt. Bedre bliver det ikke, da en tredje kvinde krydser min vej og mit blik. Hun siger:” ja det er altså helt vildt svært at beskrive sig selv med ord. Sig til hvis du vil vide mere”… Hvis det var tre scorereplikker fra en virkelig fest, var jeg blevet katolik, men det er desværre budskaber klippet fra de lesbiske netdatere.

Det må være en lesbisk undergrunds-terapigruppe, der kollektivt har kløet sig i overskægget og besluttet, at i lesbisk datingisme overlever ikke den stærkeste men den kedeligste! Den feministiske overskægs-mafia har hypnotiseret de skønneste kvinder til at tro, netdating er et computerspil for de handlingslammende. Du kan kende trancetøserne på, at de alle sælger sig som ”kærlig, ærlig og med humoristisk sans, der lige kigger ind”. De nægter at sætte billede på deres profil (måske tager de en sort sæk over hovedet til den næste fest). Det er et flerstemmigt kor af pæne piger, der ikke er noget særligt og som for alt i verden ikke søger noget eller nogen, selvom de frivilligt er oprettet på et dating-sted.

Jeg vil til kamp mod F.C. Kedelig Dating, hvilke forkvinder der end står bag. Jeg vil have Emma Gad med på fløjen og førstegangsindtrykket i front! Der kræver en bøsse som hjælpetræner, for bøsserne forstår at lege finde- og ikke gemmeleg på nettet. Måske er sproget ikke lige i borgerskabet, men konversationen er ærlig og insisterende i bøssernes hjørne. Jeg vil hellere have et hot tilbud om ”22 lange cm med på det hele kl. 22.00 i Nordsjælland” end et lesbisk halvlunket ”jeg kom lige forbi din profil, så hej”.

Det tager kun fem minutter at lave en datingprofil, men jeg vil så gerne have, at du bliver lidt længere. Fortæl hvad du har af særheder og drømme, dét der gør dig til dig og ingen anden. Tilbage på bænken med de dating-forskræmte Anne Nym’er, der føler sig udleveret, hvis de kommunikerer i hele sætninger. Så kan de træne brugen af netbank, indtil scoremusklerne igen er varme. For netdating er så meget sjovere, hvis medium risikovillige kvinder tør at konversere, stille begavede spørgsmål og satse deres egne tanker i legen.

Netdating var engang en diagnose. Det var tegn på negativ social intelligens at være en tastefisse på et datingsite. Det måtte jo være noget galt, når alle vidste at rigtige kvinder scorer på baren. Det var dengang, at svigermor aldrig måtte få at vide, at vi havde mødt hinanden så skummelt et sted som Internettet. I dag ved selv min mor, at en netbabe er et godt tegn. Mit livs eneste enere lever et så energisk og hyper socialt liv, at de sjældent er til salg i byen, men kun kan scores online på døgnets skæve tidspunkter. Den store kærlighed og det dybe venskab er potentielt bare et klik væk. Ét stærkt udfordrende og lykkebringende enkelt klik, for dem der vælger at kaste sig ind i hjertelegen og satser mere tostavelsesord.


Snitte eller en Nitte

Sådan charmer du en Snitte
1. Brug tid på at læse hendes profil, overvej hvilken type hun er og send hende en original besked formet som et syngespil, en gåde eller et eventyr, så hun nysgerrigt svarer.

2. Tjek din postkasse jævnligt og svar med det samme, så hun kan se, at du er rigtig interesseret.

3. Send et billede, fortæl om dine dårlige vaner og største drømme. Jo mere ærligt jo lettere er det at afgøre om I har noget at mødes om.

4. Tag initiativ til at tale i telefon eller mødes, før en anden ordbejler gør det.

5. Fjern eller omformuler din score-profil, når I er faldet for hinanden, så hun ikke er tvivl om hvem du satser på.

Sådan bliver du en Nitte
1. Kopiér et par linjer fra bøssernes chat. Højromantiske kvinder elsker at blive kontaktet med: ”Hej jeg er liderlig, er der nogen i Silkeborg til sex nu?”

2. Kald dig ”Ung23” og angiv din alder til 45. Skriv at du er tynd og sæt vid-vinkel billedet på profilen. Jo flere selvmodsigelser på begrænset plads, jo mindre post forstyrrer dig i indbakken.

3. Brug spredhagl-metoden: skriv den samme sætning til flest mulige kvinder uden at læse deres profil. Du er sikker på at ”Hej, jeg er den opmærksomme type! Vil du spise en stor bøf med mig?” giver et par ord fra vegetarianere i fast forhold.

4. Skriv intimt og flirtende til alle i et par uger, før du fortæller at det bare var for sjov og at din kone for resten er voldeligt jaloux, og ved hvor de bor.

5. Skod din date ved at udeblive fra jeres aftale. Flot stunt! Men da kvinder jæger i flok, sender hun dit profilnavn videre til alle hun kender. Du er nu en fuldblods nitte!

Blog til lyst

Århusianiens lesbiske taster løst på en fælles blog, mens hovedstadens lesbiske kun samles om nyhedsbreve. Panbladet har set nærmere på Café Sapphos digitale alter ego: Dorte.

Blogbølgen er over os. Tastefolket skal nu have en weblog (deraf navnet b-log), som er en løbende dagbog eller debatforum, hvor alle kan kigge med og kommentere. Virksomheder blogger til deres bevidste forbrugere, nogens lillebror brander sit talent på sin blog - og så er der stamgæsterne hos Café Sappho, som i årevis har blogget løs.

Læg brødkrummer ud
Baren Café Sapphos officielle website er selvforklarende informativ, men følges linket til caféens digitale alter ego: ’Dortes Smadderkasse – mens vi venter på Dorte’ skal der
lægges brødkrummer ud. Ellers risikerer man at fare vild i ’Spørg Røvkassen’, hvor udfordringer i knæhøjde og på livsplan får en kæk, indforstået kommentar, der kræver et
sæsonkort til miljøet i postnummer 8000 C for at give mening. Til os andre byder Dorte bl.a. på omtaler af lesbiske film, lokale arrangementer, reportager fra fester og et stk. østrogenguf i form af ugens kikkærste’. Særlig omfangsrig er sektionen, hvor serien L Word dissekeres.
Netop materialet omkring L Word, gør Dorte til en rasende populær kvinde både i Danmark og overraskende nok: over hele verden. Besøgsstatistikkens verdenskort visualiserer,
at årets 64.000 klik kommer fra brugere, der er drysset ud over alle verdensdele. 3000 websites linker direkte til http://cafesappho.smartlog.dk/ Og blandt de 3000 blogs, der er samlet hos danske smartlog.dk, er Dortes den mest besøgte.

Websidens egen ordbog defi nerer denne verdensefterstræbte
dame således: Dorte: Uopnåelig person, som har en røvkasse. Røvkasse: Sted, hvor vanvid
parret med sociolekt skaber en enklave. Dorte bekræfter uopnåeligheden i den virkelige verden ved at afvise at tale med Panbladets hin udsendte, men Pernille, der kalder sig stedets webmoster giver gerne telefonisk audiens.

Mens vi venter på Dorte
Hvem er Dorte, som vi venter på, ifølge bloggens titel, eksisterer hun?
”Jo, der eksisterer en Dorte, men man kan også se mere filosofisk på det. Venter vi ikke alle sammen på en Dorte, som skal dukke op i vores liv? Websiden er faktisk startet
sammen med Dorte. I 2001 lavede vi en ordbog med de udtryk, som stamkunderne bruger i baren, og senere blev røvkassen så mediet, hvor vi formidler det, der bliver snakket
om, og hvor stamgæster på rejse kan sende hilsner hjem.”

Hvad med de nye i miljøet, forstår de røvkassen?
”Sitet er en god intro, før man kommer på caféen, så bliver de nye ikke forskrækket over stedets talestrømme. Det her er heller ikke det offi cielle website for Cafe Sappho - det
er brugernes udtryk. En mere seriøs debat fi ndes på homogen.dk, mens vi giver rum til ordkvababbelser, og folk der godt kan lide at lege med ord. Vi gør det altid med en positiv
vinkel, og dem der ikke er så fortrolige med webmediet, hjælper jeg med at få formuleret deres bidrag.”

Hvorfor har I fået så stor succes i form af besøgende fra hele verden?
”Det er et dansk site og en meget lokal weblog, så vi er meget forundrede over den meget trafik. Der er fokus på, hvad der sker lokalt i Århus, men diskussionen omkring L Word foregår ofte på engelsk. Cirka 60 % af brugerne er L Wordfans, og vi samarbejder tæt med andre sites om materialet. Jeg er selv L Wordfanatiker, så det har jeg lagt min sjæl i.”

Hvorfor er Århus længere fremme end København med at blogge?
”Det er Café Sapphos ånd. Man kommer på caféen i sit arbejdstøj, og så bliver der snakket. Det er scorefri zone, men det gør også, at nye falder lettere ind. Det er ikke som på et
diskotek, hvor nye kan stå afventende i hjørnet fl ere nætter i træk. Jeg tror, de er Danmarks mest snakkende kvinder, der er så meget dialog, som så smitter af på nettet.”

Åbne lesbiske dagbøger
”Der starter en blog i sekundet, men det er først inden for de sidste måneder, at jeg har fundet nogle danske lesbiske. Jeg tror, det skyldes, at det er blevet mere normalt at blogge,
så de lesbiske nu har lyst til at give indblik i det private. Selv foretrækker jeg de blogs, som formidler nyheder og ikke private tanker”.

Der findes flere internationale lesbiske blogs på blogger.com og livejournal.com. Her er Pernilles forslag, hvis man vil sniffe ordbaner fra helt almindelige, ualmindelige
lesbiske kvinder:

http://www.bitterroulade.dk/
”Hun kom fra provinsen – født i sogneskellet”: http://rosalina.smartlog.dk/
”Verden ifølge Geo – næsten som at være der selv”: http://geo.smartlog.dk/
”Suk og spas fra 5.sal”: http://kadahoe.smartlog.dk/
”Maren Paren, er jeg den moderlige type, den erotiske type, eller bare sådan snerpet?” http://mfg.smartlog.dk/


‘D O R T E S S M A D D E R K A S S E , M E N S V I V E N T E R PÅ D O R T E ’ PÅ C A F É S A P P H O S H J E M M E S I D E S I D D E R D O R T E OG V E N T E R PÅ L A N G T U D E - B I D R AG F R A L E S B I S K E I B LO G G E N"

Artiklen blev bragt i Panbladet juni 2006

26 års rejse mod endestationen

Vinhandleren Angela mener, at god vin er som en fortælling på flaske. Panbladet har bedt hende bruge vin til at beskrive sporskiftene på sin livsrejse. I Italien så hun som 11-årig en tv-dokumentar og besluttede at rejse til Norden. Destinationen var klar, men der skulle gå 26 år, hun var parat til at tage toget.

Vi sidder i Angelas Sicilianos vinbutik ved Nørreport, men vi når rundt i mange hjørner af Europa. For Angela kan berette med entusiasmens præcision om lige denne drue og dette distrikt. Med 1000 druetyper alene i Italien er der nok at berette – og der bliver undertekstet for både kendere og vin-ignoranten med pennen, når hun energisk henter flasker ned fra alle hylder. Medrivende sætter hun en ny flaske vin ind i fortællingen og fortæller om jorden, druen, høstmetoden og producentens påvirkning - blot for at haste op efter en vin jeg bare må og skal se. Fortællingen løber aldrig ikke tør for passion bare for ord, men først et par intense timer senere.

Barndommen: Rosso Piceno & Verdicchio
”Disse vine er smagen af ungdom, jeg er opvokset nær kysten i Italien hvor vi spiste meget antipasto di mare. Nok betyder det ”småretter fra havet før måltidet” men det bliver hurtigt 10-20 småretter og til det drikkes der disse vine som er friske og let bitre hvidvine”.

”Jeg er halvt sicilianer og halvt fra Le Marche (en region ved Adriathavet) og tilbragte en del år på Sicilien. Min far var dyb patriarkalsk og min mor lod ham bestemme. Jeg var en omvandrende bekymring, der skulle vente på at blive gift med en mand, naturligvis udvalgt af min far. Han begrænsede mine muligheder: ikke lege med drenge, ikke cykle osv. Så jeg underholdt mig selv og det skete inden døre. Som 11-årig så jeg en tv-dokumentar om svenskere, der besatte huse og røg hash. Jeg tænkte:’ der er en hel anden verden i denne verden. Hvordan kan det være? Der må jeg op!’ Det gjorde mig så nysgerrig, at jeg læste om Grønlandsekspeditioner og hvad som helst om Norden for at få en fornemmelse af landene. Når jeg skrev noveller fandt de sted i Malmö”.


Alperne: Barbera & Barolo
”Barbera og Barolo er typiske vine fra Piemonte i Alperne. Jeg boede i Alperne med en tysk kvinde og masser af geder. Vi drak vin af køkkenglas og i Alperne er rødvinen kraftig, det er en vin man varmer sig ved, før man skal videre. En enkelt og praktisk måde at drikke vin, det blev aldrig akademisk analyserende, i bjergene er vin en selvfølgelighed ligesom vand, man diskuterer heller ikke vands indhold.”

”Det var i Alperne at tanken om ’Danimarca’ blev en bølge der stædigt rullede op i bevidstheden igen og igen. Som barn troede jeg, at jeg skulle til Sverige, men som 25-årig havde jeg læst en novellesamling af Karen Blixen med en italiensk titel der betød ’skæbnens luner’. Titlen var dejlig og billedet af den aldrende Blixen var fascinerende. Selvom hendes fortællinger mere udspilles i Italien end i Danmark, brændte ’Danimarca’ sig fast, det blev en lidenskab. Jeg var bare altid på vej mod noget, et job eller en flytning, som gjorde at ’Danimarca’ måtte udskydes. Min kurs var mere og mere nordlig, jeg søgte op mod nord i Italien og med nordeuropæiske kærester, så på en måde var jeg på vej, selvom jeg var blevet 37 år i mellemtiden. Da min kæreste og jeg tog beslutningen om at jeg skulle herop, afsluttede vi forholdet, for jeg var sikker på at, når jeg pakkede rygsækken og steg på toget, ville jeg ikke vende tilbage.”


Danske kvinder: Spumante
”Destinationen var København, nødplan B hed Århus og plan C var Stockholm, så jeg var meget opsat på at finde mit sted i Norden! Jeg var heldig og stødte ind i kvinder på Babuska som talt lidt italiensk og så fandt jeg frem til at jeg godt kan lide de danske kvinder. I Italien kan de fleste kvinder bedst lide lette vine, men i Danmark er tendensen at de fleste kan lide rød, kraftig vin. Det fortæller mig at de danske kvinder er stærkere og vant til at tage ansvar og på den måde er Skandinavien 30 år foran, selvom det ikke betyder, at der ikke findes frigjorte kvinder sydpå.

Hældes de danske kvinder på flaske, er de er klart en mousserende vin med styrke! De er glade og på italiensk hedder de mousserede vine ’Spumunte’, et gammelt italiensk ord for skummende. En mousserende vin siger meget, den bobler og bobler over. Rødvin en hel aften gør dig døsig, men den mousserende er glæde, humor – vinperlerne får dig til at grine og giver livsglæde. Derfor skal man ikke forføre med en kraftig rødvin som bedøver. De boblende vine gør, at man bevarer letheden mental og fysisk så man langsomt kan snakke sig ind på livet af hinanden.


Danskhed på flaske
”Dansk vin smager dansk! Den bedste danske vin er charmerende, den dufter fantastisk af træfade, den er rig på smag og man bliver forført på smagen, men… når middagen er færdig er den danske vin flad i modsætning til græske vinde som kan dufte og smage i op til fire dage! Jeg kender mange fra Italien og Rumænien som har besøgt Danmark om sommeren. De tænker ’Whau! her er varmt og der ser ud som Rom’ men 15 dage efter er det efterår og der er ingen garanti for at der kommer en sommer næste år. Det er det samme som med vinen, man bliver forført, passionen lokker men der kommer en anden virkelighed bagefter. Den danske kultur er at leve for arbejde i Italien arbejder vi for at leve. Men selvfølgelig er der særlige, kraftige vine, hvor smagen ikke forsvinder. Min Grethe er som en mousserende rødvin, sprudlende, jeg synes hun har en udstråling der minder mig om Italien – men Grethe mener nu det er fordi hun er jysk!”.


Flere druer og færre ord
Vil du have flere druer og færre ord, så finder du Angela Sicilianos vinbutik La Caraffa på www.lacaraffa.dk og ude i virkeligheden på Frederiksborggade 50, 1360 København K. Butikken har primært italiensk vin og målet er at repræsentere så mange af Italiens regioner som muligt. Men da mottoet er at kvalitet ikke har nogen nationalitet findes der også udvalgte græske, portugisiske tyske og danske vine.

Lounge Ladies

De leger uhæmmet med de hellige popklassikere og har byttet musikalske roller. De har spillet trusserne af BLUSpigerne og vundet musikpolitiets respekt. Lounge ladies leverer blød baggrundsmusik med høj cigarføring.

De lærer samspil, men måske lærer de også samsnak på musikvidenskab. Seks ud af syv ladies er samlet til interview uden at snakken går til i kvinde-kakofoni. Lounge Ladies har alle et langt musikalsk synderegister, den kollektive alder er cirka ”starten af 30’erne” og sammen deler de en hang til at gøre poppede ørehængere til smørmusik. De er både straight som dagen er lang, og homo når det tæller, men det er en detalje, når seks fuldblodsmusikere får lov til at tale om deres musik og det at være et kvindeband.

Musikalske ideer fra den lukkede afdeling
Mille: Lounge Ladies er en lang historie. En medstuderende var vild med boybands, og tilslut lykkedes det for ham at hjernevaske mig også. Så jeg tænkte, at jeg måtte lave et boybandnummer til musikvidenskabs årlige melodi grandprix og lave noget spas ud af det. Traditionen er, at når jeg stiller op skal det helst være med pigebands. Så det var et boyband med drenge i front og piger bag instrumenterne.

Lise M: hvorfor det?

Mille: piger er bare sejere og sådan er det! Nej, det er et godt sceneshow og et gimmick med en masse lækre tøser der spiller. Det er jo stadigvæk mærkelig nok en raritet med pigeband. Og så vandt vi. Til næste melodi grandprix ville jeg lave noget hygge-lounge agtig og igen kun med piger. Så tog jeg Jer piger fra boybandet og skabte Lounge Ladies. I blev sat til at spille helt andre instrumenter og rolle end I plejer – undtagen Katrine.

Anne Marie: Mille får de fleste sindssyge musikalske ideer til bandet. I vores parodi på grandprix-klassikeren ”Dansevise” flyttede hun første slag i hvert takt, så det kendte guitartema blev forskudt.

Karoline: Det var rigtig langt ude!

Katrine: Da de musikstuderende hørte det, var der mange der ikke forstod det og tænkte ”hvor mærkeligt!”

Karoline: du lavede meget syrede autodidakte harmonier, der bestemt ikke fulgte gængse musikteoretiske regler!

Hvad er en sindssyg musikalsk idé?
Lise M: F.eks. at udsætte Madonnas popnummer ”Like a Virgin” for bossa nova rytmer og spille bas-introen på valdhorn. I starten var jeg ved at dø af grin når jeg spillede det, fordi det lød så komisk – valdhornet bruges mest i klassiske sammenhænge og aldrig som bas.

Anne Marie: Vi finder kendte numre, som vi giver et tvist, så Anne Linnets ”Venus”(Du har sat dig på tværs) blev til en bigbandswing-version med indlagt rap.

Lise Y: Vi tager nogle kendte popnumre, forvrænger dem til easy listening og blander stilarter.

Lise M: Humoren og ironien er et fællestræk ved vores musik. Det kræver både masser
af selvironi - og ikke mindst tillid til hinanden, når vi afprøver nye ideer og improviserer os frem.

Lise Y: Vores kemi hænger sammen med musikken. Den kemi der er mellem os harmonerer med den stemning der er i musikken. Det går op i en højre enhed.

Mille: Jeg plejer at sige, at der er tre fællesnævnere, der skal være opfyldt, for at et musikalsk samarbejde fungerer optimalt; personlig kemi, enighed om ambitionsniveau og talent, dvs. ensartet spilleniveau.

Lise M: Det er netop det, der sker med Lounge Ladies; at når det virkelig swinger, og det hele går op i en højere enhed, så oplever jeg den der lykkefølelse - det, jeg kalder "momentan lykkelig", små øjeblikke af total lykke, når en eller anden sindssyg musikalsk idé bare lykkes helt perfekt.

Man er ikke yndig bag et trommesæt
Hvad er der specielt ved at være et kvindeband
Mille: Der er jo lidt et handicap. Vi skal booke to ekstra timer til at øve i for vi skal have tid til at følge op på hvad der er sket i hinandens liv siden sidst!

Anne Marie: Vi mødre starter lige med 10 minutters børnesnak men vi kan også være effektive, som da vi voldøvede repertoiret i to dage op til en koncert.

Mille: Vi har en underforstået, fælles idé om, hvad vi har gang i. Når vi øver kan vi blive sådan helt euforiske: ’Jaaa skal vi også øve det her nummer, det er også mit yndlings ligesom det sidste var’.

Katrine: Det er identitetsfællesskabet!... Hvorfor er der så mange mandebands? Fordi det også et fællesskab, der opstår et stærkere identitetsfællesskab i grupper med mennesker af samme køn.

Lise M: hvis der havde været en fyr…

Mille: - han var blevet jordet!

Katrine: Når man er den eneste pige i et mande band, så er dagsordnen sat på deres måde, og man føler, at man skal leve op til det. Rytmisk musik er jo et mandefag.

Mille: NEJ, det er ikke et mandefag!

Anne Marie: altså, hvis man tager P3 Guld uddelingen, så er det kun Tina Dickow blandt alle fyrene. Det siger sig selv, alt seriøst musik - det er mænd.

Karoline: det er kun inden for rytmisk musik

Lise M: - også indenfor det klassiske, det er f.eks. ofte mænd der spiller slagtøj.

Karoline: Det kommer af at kvinder altid skal se yndige ud på scenen og man ser ikke specielt yndig ud, når man spiller trommer!

Katrine: Kvinder er måske også mere tilbøjelige til at tænke: der en grænse hertil skal vi nå og ikke længere. Når det bliver for seriøst, så ofrer man også meget.

Lise M: Kvinder er ikke så meget til ’se og hør mig, jeg står og sveder og trykker den af’

Mille: hvorfor vil så mange piger så gerne vil være popstjerner?

Lise Y: Fordommen er, at pigerne vil bare gerne være sangere. Konkurrencegénet er nok større blandt mændene, der er mere konkurrence når der er mænd i øvelokalet men for os er det mere leg.

Hvis man tog jeres musik og et tilsvarende band med mænd bag instrumenterne. Kan man så høre at det er kvinder der spiller?
Alle: Nej!

Musikpolitiet bliver glade i låget
Får I kommentarer som kvindeband?

Lise Y: Jeg har en ven der er indbegrebet af en drengerøvsmusiker som selvfølgelig måtte kommentere med ’det er meget fedt at I kun er piger’

Mille: Der er altid den her ”du spiller godt af en pige at være” også selvom det er med et glimt i øjet.

Katrine: Ja, vi har flere gange oplevet ”musikpolitiet” – fyre der står med korslagte arme ved siden scenen og tjekker os ud. De skal lige skal overbevises.

Mille: Generelt er reaktionen fra publikum at de sure mænd bliver glade. Til det sidste job fik vi komplimentet: ’I spiller musik man bliver glad i låget af’ og bedre kompliment fås da ikke?!

Fakta boks
· Lounge Ladies er varmblodige klassikere - kendte popmelodier og jazzstandards i
sofistikerede halv-akustiske arrangementer, der serveres med et glimt i øjet og
smager af 60ernes easy listening-musik.

· Lounge Ladies blev dannet i foråret 2004 af pigerne fra 'The Girls Behind', bandet i
*Nstant Boys. Alle har læst musikvidenskab ved Københavns Universitet.

· Lounge Ladies er: Sang/kor og percussion: Mille B, Anne Marie V, Lise Y og Anne B; Guitar: Katrine W; Kontrabas: Karoline S; Klaver og valdhorn: Lise M

· Næste mulighed for at høre Lounge Ladies bliver i 2006. Følg med på www. loungeladies.dk

· Navnet Lounge Ladies blev valgt, fordi navnet ”Tim Christensen” var optaget og pigerne besindede sig fra at lade sig inspirere af en cremet smøreost...

Artiklen blev bragt i Panbladet februar 2006

Hedda Gambler

Hun ser ægteskabet som en betinget dom, før brudebuket er falmet. Henrik Ibsens ”Hedda Gabler” er en erotiske gambler, der ikke kan satse helt på nogen - og derfor spiller højt spil med alle. ”Jeg vil så gerne(…)have magten over et andet menneske” siger hun køligt.

Det instruerende legebarn Peter Langdal har byttet køn på stykkets biroller og matematisk set giver det et 100% biseksuelt drama: Hedda er gift med karrierekvinden Tesse som har været kæreste med Elvsted, som nu er bøsse og forelsket i Løvborg, der allerhelst vil have Hedda osv. Ibsens tekst fra 1890 kan bære at være påtvunget metroseksuelle mænd og lesbiske samlivsproblemer. Måske er disse elementer tankevækkende for teaterabonniner, men set med homo-teaterbrillen er det staffage fra sidste tirsdag, da viserne faldt på gender og queer diskussion. Hedda er en erotisk rullesten og så er det egentlig uinteressant at kønsbestemme, dem der triller med mod afgrunden. Lesbiske kys eller ej.

Sonja Richter spiller Hedda som en aggressiv og kølig post-teenager, men efter min smag mangler der sødme, der kan underbygger, hvorfor alle sværmer så fatalt om hende. Paprika Steen brænder derimod igennem som karrierekvinden Tesse, der arbejder sig stærkt ind i karrieren og dermed ud af parforholdet.

Ibsen er aldrig feel-good-theatre selvom der er plads til grin undervejs. Vil man gå fra stolerækken med blodsmag i munden, så er ”Hedda en Erotisk Dødsrute” obligatorisk. Hedda og co, kan opleves på Fru Nansens gamle teater indtil maj.

Forvildet til dans

En gammel crooners stemme væver væg-til-væg melankoli med ordene; ”Try to remember that kind of September”. For mig minder ordene om slæbbare plastiklaksko i et klosterkoldt forsamlingshus i 80’ere. Det var kradsende strømpebukser og en partner, der altid glemte, at drengen skulle føre. Mit eksistentielle forhold til dans, er lig Sartres til helvede: Afdansningsbal – det er de andre.

Men det er langt fra Lamdrup Mark og mine bindesløjfer til DGIbyens dansemekka i decembermørket. Pan Dans’ første Nordic Open byder velkommen til nyankomne tilskuere med øredøvende valsetakt med tung basgang og varm lugt af frisk kampsved, som om vi er til koncert.

Så står jeg der, paralyseret foran trinarenaen og kan slet ikke få øjnene væk fra de bedste par i kvindernes standarddans. Der er usigeligt elegante bevægelser, højtløftede arme og stævnets massør behandler en del ømme skuldre og lægge på den konto.

Særlig betagende er de selvvalgte skift, hvor parret med få trin og glidende bevægelser skifter mellem at være den der føre og lader sig føre. Denne flirt med at ophæve de klare mand-kvinde roller, tilfører dansen en ekstra æstetisk og sensuel dimension. Det gør det pokkers seværdigt - selv for en forsvoren danse-imbecil.

Selvom fysisk æstetik ikke er et oversættelige budskab, så får jeg personlig lyst til at tvangsudskrive homodansetimer til den næste kategoriske borddame, der belærer mig om, at der altid er en mand i et lesbisk forhold. For hvorfor komme med lange udredninger, når trin kan illustrere at roller ikke behøver at være faste.

Elegant er det, men også lettere kaotisk ude i dansegulvets hjørner, når flere par i højt tempo er på kollisionskurs og må undviger hinanden. Charlotte og Marianne S der er blevet B-rækkens nr. 2 i kvindernes standarddans forklarer mig gulvets forkørselsret: ”Professionelle har det vi kalder ’floorcraft’, de kender deres kurs og hastighed så godt, at de undviger hinanden. Amatører som os har ikke samme fornemmelse og selvom den der ser fremad har ’vigepligten’ må vi undertiden stoppe op”.

Det er overraskede vindere der udtaler sig, for de havde bestemt ikke regnet med den placering:”nok har vi danset sammen i tre sæsoner, men i dag har vi danset slowfox, som vi ikke er så stærke i”. Selvom de insisterer på at der ikke findes beskidte kneb, kan de dog godt afsløre et uskyldigt vindertrick: Vi filmer lidt med publikum og sørger for at udstråle, at vi nyder det. Selvom dommerne kigger ned i fødderne, så spiller det ind at udvise selvtillid”.

Artiklen blev bragt i Panbladet januar 2006